Fodbold – udsnit af transfervinduet
Brøndby har købt
Carl Bjørk 19.1.2000 med en Pluto, der udløser hans Sol/Merkur/Jupiter-spænding de næste par år – og så er det et enten/eller, hvor der er fare for, at det bliver et ’eller’. Han er dygtig og ambitiøs, og der skal ske noget, når Pluto er i spil. Det er blot ikke et køb, man normalt vil anbefale lige nu, men et salg er fint, da Neptun spænder Venus op. Så kan der fx ske noget i privatlivet, som påvirker jobbet. Det gælder i øvrigt alle der er født 19.1., uanset årstal. Men viljen og evnerne fejler ikke noget, og det kan blive redningen.
Brøndby har også købt Joe Bell fra New Zealand, som har spillet i Norge. Han kan godt mangle niveau på grund af et T-kvadrat med Solen og Saturn involveret. Men lige nu har han ingen spændinger, så her er en mulig fremgang. Et potentielt godt køb.
Brøndby har også købt Frederik Ibsen, som kan mangle niveau og som lige nu er udfordret af Uranus og Pluto, mest Uranus, der giver stress, og hvor man skal passe på hurtige bevægelser, der kan medføre en skade. Ikke det bedste køb astrologisk set.
FCK har solgt Jonas Wind, som har en del spændinger, som uvægerligt vil vise sig i Wolfsburg. Både Saturn, Uranus og Pluto driller, så der er en potentielt en skade lige om hjørnet, som bænker ham.
FCK har købt Amoo 7.6.02. Han har ingen spændinger fra transitter og ligner et rigtigt godt køb.
De har også købt Nicolai Jørgensen 15.1.91. Her er det Saturn, Uranus og Pluto, der driller – men hvor Pluto kan vise sig at blive god nok til trods for, at den altid driller noget. Den udløser nemlig en harmoni, men man kan håbe at formnedgangen, som Har været der i nogen tid, begynder at bedres. Dog driller både Saturn og Uranus, så helt nemt er det stadig ikke. Men en omplantning kan gavne for en tid.
FCK henter også Karamoko 8.9.99. Uranus udløser et T-kvadrat, men der er også to meget fine harmonier, så her er fornyelse og ny energi, men pas på stress. Progressionerne står fint, så en god fornyelse. Han har dog stort brug for frie rammer.
SønderjyskE får Emil Berggreen tilbage igen 10.5.93. Der er det mest Saturn, der driller, så den første tid kan være udfordrende, men på sigt er det OK.
Silkeborg har købt Lukas Engel 14.12 98. Både Neptun og Pluto driller, så han vil vise sig at være svingende, men det hjælper at komme ind på et hold i fremgang.
FCM har købt Max Meyer, som har bøvl med Neptun som alle, der er født 18.9.95. Det kan på sigt gå ud over motivationen, og en skade er mulig. Men ellers er der vildt mange harmonier, så der er absolut en ide i det køb.
FCM har fået Tychosen i FCN, byttet med Mads Hansen – det ligner et rigtigt godt køb/bytte!!!
FCN har fået Mads Hansen 28.7.02. Han har stort bøvl med alle ydre planeter, så det bliver en hård omgang for ham og klubben.
INERTANTIONALT er van de Beek skiftet til Everton fra MAN U. Pluto udløser hans Sol/Neptun-kvadrat de næste par år, så det vil give udfordringer på et tidspunkt lidt senere i år.
Ndombele er skiftet fra Tottenham til Lyon 28.12.96, og her har vi et godt køb.
Zakaria 20.11.96.er skiftet til Juventus på en Pluto-spænding. Men da det vælter med harmonier samtidig, er det et godt køb