Resultat og forløb af superligakampene spillet den 19. marts 2017
Vores forudsigelse af både superliga-kampenes forløb og resultater kom til at holde stik, da udeholdene generelt klarede sig bedst med tre udesejre og et uafgjort resultat ud af de i alt syv spillede kampe og kun 3 udehold tabte knebent deres kampe til hjemmeholdet.
Med hensyn til kampenes forløb blev alle udeholdene som forudsagt revitaliserede omkring kl. 18.28 og scorede hele 7 mål ud af de i alt 12 mål i minutterne omkring og lige efter kl. 18.28, da DC (udeholdet) ramte Solen (Vitalitet) og samtidig skiftede tegn til Vædderen (kampgejst) ca. 70 minut ind i spilletiden, hvilket igen svarer til ca. 25 minutter ind i anden halvleg (og ikke 15 minutter ind i anden halvleg, som vi fejlagtigt skrev i prognosen i søndags), da anden halvleg jo startede omkring eller kort efter kl. 18. På dette tidspunkt ca. halvvejs inde i anden halvleg skete der en opblomstring for stort set alle udeholdene og de begyndte at spille med både større kampgejst og ildhu, hvilket førte til at de scorede over halvdelen af deres mål i denne 10-15 minutter korte periode af kampen ud af kampens i alt 90 minutter plus de sædvanlige ca. 3-5 minutters tillægstid.
Et eksempel på prognosen for kampenes forløb var kampen mellem Silkeborg og FCK, hvor Silkeborg førte 1-0 indtil FCK ca. 20 minutter ind i anden halvleg tog skeen i den anden hånd og overtog mere og mere af spillet og scorede 3 mål i kampens 67, 81. og 84. minut, dvs. omkring og lige efter tidspunktet for hvor DC ramte Solen og samtidig skiftede tegn til Vædderen. Selv om selve resultatet i sig selv ikke var overraskende, da FCK jo er topholdet og Silkeborg ligger i bunden af tabellen, så viste kamphoroskopet at udeholdet FCK først for alvor kunne/gad mobilisere kræfterne og score, da DC ramte Solen og gik ind i Vædderen.
Af andre kampe, hvor udeholdet scorede i minutterne omkring og lige efter at DC ramte Solen og gik ind i Vædderen kan nævnes kampen FC Midtjylland – FC Nordsjælland, hvor udeholdet scorede til 0-2 i det 80. minut og kampen Esbjerg – Horsens, hvor udeholdet scorede til 0-1 i det 83. minut samt AGF – OB, hvor udeholdet scorede begge sine mål i det 71. og det 73. minut af kampen og vandt 1-2. Og selv om Lyngby tabte til Brøndby 3-2 kæmpede de bravt for at komme tilbage i kampen i slutningen af anden halvleg, hvor de scorede et reduceringsmål i det 83. minut.