Evaluering af forudsigelse af VM-kvalifikationskampen Danmark – Polen
af Morten Bruun
Forudsigelsen om både forløbet af kampen mellem Danmark og Polen, samt at Danmark kunne vinde kampen, set i lyset af starthoroskopet og de to træneres horoskoper, kom til at holde stik. Polen have som forudsagt de største scoringsmuligheder i starten af kampen, da DC (udeholdet) gik i konjunktion med Jupiter i 7. hus i første halvlegs 5. – 13. minut, men der var også chancer til Danmark, da Jupiter var i opposition til Uranus i hjemmeholdets 1. hus. I kampens 14. minut begyndte AC (hjemmeholdet) at gå i konjunktion med Uranus i 1. hus, hvorefter Danmark fuldstændig overtog styringen af kampen og Thomas Delaney scorede til 1-0 i kampens 15. minut i den periode, hvor det var forudsagt at Danmark ville have momentum og scoringsmuligheder. TV-kommentator Brian Laudrup nævnte under TV-transmissionen af kampen, at Polen havde svært ved at få spillet til at hænge sammen, hvilket også var nævnt i forudsigelsen af kampen ud fra starthoroskopet, fordi DC-herskeren Venus var uaspekteret. Danmark var bedst i alle spillets aspekter og spillede den bedste kamp i mange mange år og vandt 4-0, pga. det gunstige starthoroskop og fordi Polens træners horoskop er meget ugunstigt for tiden.