England-Danmark
Den 14. oktober 2020 kl. 20.45 spiller Danmark kvalifikationskamp mod England, og man må sige, at der er tale om noget af et vildt horoskop med Mars og Solen i spænding til tripletten med de tre planeter i Stenbukken. Der vil derfor sikkert komme nogle vilde kampe i aften med skandale eller røde kort eller lignende.
Merkur hersker over AC (hjemmeholdet) og derfor over hele horoskopet. Den får et harmonisk og et uharmonisk aspekt. Værre ser det derimod ud for Danmark, der har Jupiter som DC-hersker. Den er med i den meget stærke spænding. Normalt ville vi blive smadret med et sådant horoskop, men det bliver måske til kun en smal sejr til England på grund af dette horoskop. Måske bliver nogle af hjemmeholdets spillere diskvalificeret eller coronaramte, og det kan også ske for os. Vores chance ligger i at kæmpe og være viljestærke – og så ellers prøve at spiller vores spil. Men der ligger noget af en udfordring for alle udehold i aften, hvor der spilles seks kvalifikationskampe.
Kl. 20.55-21.05 skal vi passe på ikke at komme bagud på et mål, det kan vise sig at være kampafgørende. Kl. 21.10 går AC i Krebsen og kan give hjemmeholdet et skub fremad. Kl. 22.00-22.10 er der også fare på færde, men kan vi holde dem fra at score i de nævnte perioder, er det rigtig godt og begrænser nederlaget.
England vinder sikkert med et mål i en gyser af en kamp, som er meget svær at forudsige, og det er ikke helt umuligt, at vi får en på lampen.