FINALE EM, CLAIRVOYANT
ITALIEN – ENGLAND
Sidste kamp under EM – jeg har lavet 71 forudsigelser/udsagn på EM kampene, og de 60 af dem har været korrekte (=85%) – lad os se, hvad der sker i denne kamp.
Det bliver en kamp med mange italienske rullefald og en del diving fra englænderne, men med en dommer, som vil være god til at se igennem dette – i starten af kampen kan han dog godt blive påvirket af det engelske hjemmepublikum. Derfor kunne det første mål godt være et ufortjent straffe til England.
Donnarumma ser stærk ud i det italienske mål, hvor Pickford i den anden ende ser fastlåst ud. Det er som om Pickford skal finde en ny tilgang, en ny stil, hvis buret skal holdes rent.
Chiellini er ved at være godt brugt, og det kunne være Bonucci der starter inde i stedet – men uanset hvem de starter inde, støtter de op om hinanden og giver aldrig op, derfor formår italienerne at lukke ned for Kane i store dele af kampen.
Sterling ser stærk ud, men er i en del modvind især udenfor banen.
Jorginho er den skjulte stjerne – han er god til at iscenesætte de andre, bakke op og løbe solen sort.
Chiesa rider på en bølge i øjeblikket. England forsøger at lukke ham ned og det lykkes til dels i starten af kampen, men der er mulighed for at han shiner til slut.
Insigne – Det her kunne godt blive hans kamp. Han ser stærk ud og selvom Walker er hurtig formår Insigne at komme forbi og der kunne godt komme et mål fra ham.
Locatelli kunne godt starte inde, og gør han det, giver han alt, hvad han har.
Ser ud til Maguire bliver involveret i en del frispark, da han ikke kan følge med de hurtige italienske ben og det kommer til at koste kort. (Dommeren tør dog ikke hive det røde op ad lommen).
Spillet ser lidt fastlåst ud for begge hold, og der er en del nervøsitet i starten af kampen. Det bliver en intens kamp og italienerne, som tager sejren til slut.
Karina Rasmussen, Clairina. dk