Eliten og ulighed
Disse to udtryk går i pressen og i samfundet nærmest som en steppebrand. Politiken kører i øjeblikket en serie om eliten, og dermed ulighed, og hjertelig tak for dette indspark.
Lad det være sagt med det samme: Astrologisk og spirituelt set findes ulighed overhovedet ikke. Derfor kan man maksimalt tale om ulighed, som fremkommer ved, at vi alle (heldigvis) står på forskellige niveauer i den udviklingscyklus, som alle uden undtagelse SKAL igennem for til slut at blive fuldkomne og lykkelige mennesker/væsener. Lykkeligvis står vi alle på forskellige stadier i den udvikling, hvor det gælder om ikke at være misundelige på dem, der er foran os i udviklingen. Og heller ikke på nogen måde at se ned på dem, der kommer bagefter, for den skelnen findes i et større perspektiv slet ikke. ”Før”, ”nu” eller ”efter” bør ses i en sammenhæng og ikke tages ud af netop denne sammenhæng, for dette er ikke muligt uden at miste overblikket/helheden af syne. Før, nu og efter er altså begreber, som faktisk heller ikke findes astrologisk eller spirituelt set. Vi skal være her alle sammen, no matter what. Vi skal bare få det hele til at fungere på den bedst mulige måde, uden stress eller ærgrelse og leve optimalt her og nu. På denne måde kommer alle hurtigere i mål end hvis man bruger tid og energi på ærgrelse og misundelse.
ALLE skal det samme pensum igennem, akkurat lige som i uddannelsessystemet. Vi får bare forskellige karakterer hen ad vejen, og nogle af os må gå klassen om for at indhente det tabte – netop fordi vi står på de forskellige trin. Nogle er lige begyndt på et nyt kapitel i deres udvikling, og nogle er ved at slutte af og kommer derved tilsyneladende lettere om ved tingene, har lettere ved at lære. Men netop fordi alle i det store regnskab skal alle facetter i udviklingen igennem, så regulerer det hele sig på skønneste vis til sidst – i paradis, som alle når. Det er bare tiden, der er der imellem – den tid, der heller ikke findes i den form, vi normalt tror.
I det hele taget findes kun lyset og kærligheden. Alt andet ”findes” kun i den udstrækning, vi tillader den at findes.
Vi kommer ikke uden om begrebet reinkarnation i den forbindelse. Her er nogle lige i starten på den fysiske del af udviklingen, og andre er ved at færdiggøre den. Og nogle er på samme måde lige begyndt på den ikke-fysiske, såkaldt spirituelle, udvikling. Så enkelt er det, og vi burde elske den forskellighed i stedet for at være eddikesure på den.
Netop forskellighed giver sig udtryk i forskellige behov om holdninger, ikke mindst politisk. Her skal der også være plads til alle, når bare nogle overordnede forhold er taget i betragtning, nemlig bl.a. accept og forståelse for netop forskelligheden – og for den verden, som er skabt for vores alle sammens skyld, og som vi derfor respektfuldt må hylde og passe på.
Når jeg selv herser lidt med den blå blok, så er det udelukkende, fordi jeg mener at kunne se, at hvis deres politik med materiel vækst får lov at fortsætte, så udpines jordkloden. Derfor må jeg som ansvarlig beboer på kloden gøre anråb. Kloden er et levende væsen som alle os andre, med lunger og det hele, nemlig regnskovene. Og vi mennesker er jordklodevæsenets hjerneceller, tro det eller lad være. Det går derfor ud over alle, når vi fx forurener – og naturkatastrofer er jordklodevæsenets måde at tilkendegive/reagere på, når vi har gjort tilstrækkelig skade. Klimaforandringer, oversvømmelse og vulkanudbrud er andre eksempler på naturkatastrofer. Jordkloden reagerer på forurening og anden mangel på respekt for naturen og helheden, som alle er en del af. Husk, at jordkloden er rund som en cirkel. En perfekt cirkel er uden begyndelse og uden ende – lighed og ulighed findes ikke i denne uendelighed/evighed, som cirklen symboliserer. Vi kan derfor tage det roligt alle sammen, men helst ikke FOR roligt, for vi har en del at rette op på i de fortidige synder, vi også alle er en del af, og derfor også ansvarlige for at rydde dem af vejen. Herunder f.eks. klimaforandringer, som er reaktionen på forurening og manglende respekt for kloden og i det hele taget naturens lovmæssigheder, som ingen i længden får lov til at forsynde sig imod uden reaktion fra netop naturen.
Det gælder i det hele taget om at se alt i sin helhed og ikke kun deres fysiske form/fremtoning. De bløde værdier er vigtigere i den sammenhæng end de fysiske. Derfor vil de partier og holdninger, der inddrager disse, være meget mere fremsynede end andre holdninger. Her er rød ikke totalt identisk med blød, det vil sige de bløde værdier, for også mange i den røde blok har et stort ønske om materiel fremgang, selv om fx sult for længst er ”en saga blot” her til lands. Men fordi andre har mere end én selv, så begynder den menneskelige psyke at stræbe efter dette ingenting, fordi det ser mere attraktivt ud, når man ikke selv har prøvet det i dette liv.
Her skal man også huske, at hvis man én gang har opnået stor materiel succes i en eller anden inkarnation, så følger det med i de følgende liv, indtil man har erkendt, at lykken slet ikke ligger der, hvor man troede, og at kun lige at eje det, man står og har brug for her og nu, i virkeligheden er den lykkeligste og frieste tilstand, man kan opnå – og alle er på vej derhen, det er kun et spørgsmål om tid.
Naturens lovmæssigheder er ikke sådan at lægge arm med, de vil altid vinde til slut som i filmene, der har en tendens til at slutte, som alle egentlig gerne vil have, nemlig lykkeligt. Det ligger dybt i os alle, men de forskellige udviklingsstadier gør, at man kan afprøve forskellige metoder til at opnå lykken hurtigst muligt, og i hvert fald i dette liv, for de fleste tror alligevel på, at vi kun har dette ene fattige li liv. For det er og bliver en fattig indstilling kun at tro på dette ene liv. Og hvorfor skulle der ikke være mange liv? Det at blive født en enkelt gang er i forvejen så kæmpe stort et mirakel, at den samlede naturvidenskab aldrig har være så meget som i nærheden af et løse livets gåde. Man afprøver ganske vist fra tid til anden nye teorien om livets og universets opståen, og i vor tid er den fremherskende videnskabelige teorier, at der er sket en enorm eksplosion engang i fortiden, The Big Bang, hvor alt er blevet skabt – og som i virkeligheden stemmer meget fint overens med skabelsesberetningen i Bibelen, hvor det hele blev skabt i løbet af syv dage. Det kan man i evighedens perspektiv også kalde for ”eksplosivt”, selv om syv dage ikke skal tages for pålydende rent kronologisk, men mere ses som et forløb, en udvikling i syv stadier.
En dag vil videnskab blive nødt til at erkende, at der findes en verden, der er både langt mere væsentlig, men også langt mere spændende, end den fysíske verden, men igen: Hurra for forskelligheden, for i ”virkeligheden” finder der jo ikke andre måder at gøre tingene på, end ens egen. Problemerne opstår først, hvis vi ikke er åbne over for andre måder at se tingene på.
Alle er lige, blot på forskellig vis. Det var bare lige det, jeg ville sige. Hej!