ET fantastisk nummer er på vej til abonnenterne
Søndagsbrevet blev meget kort, da bladet skulle sendes i trykken i weekenden. Derfor sender vi her et tillæg til søndagsbrevet.
Men glæd dig til et usædvanligt vellykket nummer af HOROSKOPET med temaet ’Lykke og meningen med livet’. Der er store artikler om Lykkepunktet og Måneknuderne. Vi bringer et portræt af den nye Grammy-superstjerne Billie Eilish, der har slået selveste Madonna af pinden. Og så er der spændende artikler om J.K. Rowling, der viste sig at være astrolog og puttede masser af astrologi ind i Harry Potter. Desuden kan du læse om tarot og esoterisk astrologi.
I Rigets tilstand kommer vi bl.a. ind på Corona-virussen og valget i USA.
Er du abonnent på papirudgaven, kan du sende en mail, hvor du beder om at få et gratis abonnement på e-udgaven.
Se SMAGSPRØVE:
https://astrologi.dk/vare-kategori/horoskopet/
Omdeling af bladet
E-abonnenterne fik bladet allerede i går. Abonnenter på papirudgaven får for manges vedkommende bladet fra torsdag til søndag, flest søndag, hvor Bladkompagniet omdeler det. Et par hundrede abonnenter får det først i næste uge. Nye abonnenter kan bestille bladet her:
https://astrologi.dk/vare-kategori/horoskopet/
Corona-virussen
Det bliver værre og værre med Covid-19, som sygdommen, der udløses af Corona-virussen, nu hedder. Dag for dag stiger antallet af smittede, og smitten er begyndt at sprede sig her i landet. I den første tid var det kun danskere, der havde fået smitten påført i udlandet, mest Italien.
Vi har ved flere lejligheder skrevet om pandemier og epidemier, mest i Astrologimagasinet HOROSKOPET. Her har vi gjort opmærksom på, at det er planeten Neptun, der er mest inde i billedet ved epidemier. Derfor kan vi kalde den for ’Planet 0’, ligesom vi kalder den første patient i en epidemi/pandemi DK for ’Patient 0’. I det seneste tilfælde var det en medarbejder på TV2 i Sydhavnen i København.
Når Neptun gennemvandrer Fiskenes tegn, øger det risikoer for epidemier. Neptun gik ind i Fiskene i 2011 og er nu nået lidt over halvvejs. Epidemier forværres af store befolkningstætheder som fx dem, man finder i storbyer. Og jo flere mennesker, der lever på Jorden generelt, jo større vil mulighederne være for pandemier. Energimæssigt hænger de sandsynligvis sammen med klimaforandringerne. Under alle omstændigheder står Neptun for vand. Derfor er det ikke underligt, at vi oplever store vandmængder. Pluto står for ekstremer, så man kan samtidig opleve, at der kommer ekstreme tørkeperioder. Desuden står Neptun for flygtninge, og det aspekt er også inde i billedet, hvor det lige nu mest gælder Syrien.
Det påvirker også økonomien og menneskers levevilkår i det hele taget. Og at det er blevet så slemt nu, og stadig forværres, skyldes den ’forurening’, der sker energimæssigt. Vi er blevet for grådige og mangler respekt for naturen og de universelle lovmæssigheder. Derfor må vi nu finde os i, at naturen svarer igen på menneskets overgreb. Det koster nogle milliarder, men vi klarer det på samme måde, som vi klarede at udbetale udbytteskat til storsvindlerne, der snød Skat for mange milliarder, hvor kun nogle få milliarder kommer tilbage igen.
Hvad angår aktiekurserne ser det ud til, at de begynder at rette sig lidt op i maj, hvor corona-kurven også ser ud til at knække og så småt begynde at gå i den rigtige retning igen. Men vi må indstille os på, at kurven ikke bliver rettet fuldt op igen.
Når der er tale om så fundamentale energier, er det ret umuligt at sige præcist, hvor længe det varer, men vi kan roligt regne med, at det sidste ord ikke er sagt i den sag fra naturens side. Derfor vil der blive draget omsorg for, at den økonomiske vækst sættes i stå og afløses af lavvækst og tilbagegang. Til gengæld kommer der fremgang på det åndelige område, så vi bliver rigeligt kompenseret.
Vi har for længe – generelt – manglet respekt og været for grådige, og det begynder at kunne ses på velstanden.
Læs mere i det nye nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET, som også bringer mange andre spændende artikler. Se her: https://astrologi.dk/vare-kategori/horoskopet/