Dette nummer af HOROSKOPETI dette nummer har vi mange spændende horoskoper, bl.a. kronprinsens og Marys vigtigste inkarnationer med historiske forklaringer og den røde tråd i deres karmiske udvikling. Frederik har været konge før i andre lande og har bl.a. kommet efter danskerne engang i 1600-tallet, og det gør han godt igen nu. Det skal dog siges, at han handlede af nødvendighed over for den danske overmagt – og vandt!
Magasinet er nu også et sundhedsmagasin, da astrologi og sundhed har hængt uløseligt sammen, lige fra Hippokrates´ – lægekunstens fader – dage. Denne gang kan man læse om tegnenes korrespondancer med de forskellige sygdomme og lidelser samt om immunforsvaret, der også hænger sammen med de astrologiske tegn.
Så er der i Rigets tilstand en vurdering af, om der kommer valg i år og andre politiske og økonomiske forhold. Eskild Rasmussen kobler på en ny, spændende måde de politiske partier sammen med planeterne. Aase Kærgaard skriver nyt om Lilith, den sorte måne.