Vi skrev om ham i sidste uge. Duterte hedder han til efternavn, og han er Vædder, født den 28. marts 1945 med ukendt fødselstid. Han kaldte for kort tid siden Obama for en horeunge, men nu har skrappere sager indhentet ham. Man mener, at han har beordret mange af sine landsmænd myrdet, og astrologisk set kan dette have nået et toppunkt, da Pluto (død) stod i spænding til Solen, hvilket skete i perioden fra ca. 2010-14. I denne periode har alle, der er født den 28. marts, uanset fødeår og fødested, haft besøg af Pluto. Det hører for præsidentens vedkommende med i billedet, at Solen er i spænding til hans Måne/Neptun-konjunktion, som gør, at perioden for hans vedkommende bliver på fire år i stedet for normalt ca. to.
Nu er han færdig med disse spændinger og har derfor lidt lettere ved at slippe uden om konsekvenserne. Karmisk set vil sådanne gerninger i givet fald aldrig blive glemt, selv om der kan bødes på dem gennem gode gerninger og bodsgang.