Kampen Danmark – Israel
Så skete der igen et mirakel på fodboldfronten. Danmark slog Israel 5-0 efter at have været presset i bund i kampens begyndelse, hvad skete det egentlig?
ZAC står i Tyren og DC i Skorpionen. Det vil sige at Venus er horoskophersker (´hjemmeholdet) og Pluto er hersker over DC (udeholdet) De to planeter er i spænding til hinanden. Derfor bliver den første ca. halve time ujævn, men allermest for Danmark, da udeplaneten Pluto er i 10. hus, men hjemmeplaneten må nøjes med at være i 6. hus. Det vil sige, at Danmark knokler løs, uden at det nytter noget som helst. Det var overraskende, da Uranus jo står i 1. hus, så vi BURDE have overtaget fra start, men der lærte jeg noget.
Til gengæld var det helt korrekt, at kampen ville få en afgørende drejning omkring kl. 21.10 – i det 28. minut, hvor der blev scoret midt i det stærke israelske pres. Det var et gudemål, der vendte kampen.
Men først sker der det, at kl. 20.53 scorer Israel, men målet annulleres. Meget interessant er der spændinger til begge hovedakser. AC til Saturn (forhindringer og den tyske dommer). MC er ydermere i spænding til Merkur. Danmark har heldet, da Uranus er i 1. hus stadigvæk. Men altså ingen harmonier til nogen af hovedakserne – derfor ikke mål.
Præcis kl. 21.12.45 faldt målet, der totalt ændrede kampen. Poulsen scorer på en laudrupsk assist fra Mikkel Damgaard. BÅDE AC og MC udløser harmonien mellem Uranus og Solen!!!
Kl. 21.16 falder det andet mål allerede – efter samme mønster som mod skotterne nogle dage tidligere i Parken. Det var en umarkeret Capitano Kjero, der brugte hovedet og scorede sikkert. Kjær er Vædder, tegn der står for hovedet.
Kl. 21.25 et drømmehug af Skov Olsen – hans livs spark. AC står godt til både Neptun og Pluto samt til den nu helt eksakte Måne/Mars- konjunktion!
Kl. 21.51 Kæmpe chance med MC på Pluto, så der burde have været mål, men det betød intet, for ikke længe efter kommer Delaneys mål til 4-0. Kl. 22.02 på AC i harmoni med Saturn og MC i harmoni med Måne/Mars-konjunktionen
Kl. 22.29 tæt på dansk selvmål. AC er i spænding til Solen, men det får ingen betydning.
Kl. 22.33 er der straffe til Danmark, som minuttet efter omgøres til et frispark uden for feltet, så ingen mål, da AC stadig er i spænding til Solen.
Kl. 22.35 mål med hovedet til 5.0 af Cornelius, som med det navn ellers burde være selvskrevet til at score på hjørne…
Der er ingen eksakte aspekter, men målet er også kun til pynt på en fantastisk indsats.
TAK, gutter!