EM-kampen Danmark – Belgien den 17. juni 2021 kl. 18.00 i København
Kampen mellem Danmark og Belgien bliver spillet med næsten det samme kamphoroskop som kampen mellem Danmark og Finland, dog har udeholdet Belgien ikke overraskelsesplaneten Uranus i en så tæt konjunktion med DC (udeholdet) som Finland havde i lørdags, og har derfor ikke samme mulighed for at overraske Danmark som Finland resultatmæssigt gjorde mod Danmark. Belgien er pt. nr. 1 på verdensranglisten og kan da også kun overraske ved at tabe stort til Danmark. Så selv om Danmark står en lille smule bedre astrologisk set end de gjorde mod Finland, vil de få meget svært ved at vinde over Belgien, også pga. den følelsesmæssige belastning hele holdet oplevede i lørdags med Christian Eriksens kollaps, og efterfølgende at blive presset til at skulle genoptage kampen et par timer senere.
Danmark bør starte offensivt og udnytte de første 5 minutter af kampen, da 8. hus-spids (transformation) rammer 8. hus-herskeren Merkur (tænkning/bevidsthed) allerede omkring kl. 18.10, (hvilket var det samme aspekt som blev udløst, da CE mistede sin bevidsthed i lørdags). Vær derfor særlig opmærksom på at sende lys omkring kl. 18.10 – eller de første 10-15 minutter af kampen. Derefter står Merkur resten af kampen i 7. hus (udeholdet) og begunstiger Belgien til at spille et hurtigt kombinationsspil, selv om der nogle gange godt kan opstå nogle misforståelser spillerne imellem, fordi Merkur er retrograd.
I pausen omkring kl. 18.50 er stemningen meget følelsesladet, både i omklædningsrummet og hos tilskuerne, når MC rammer Månen og udløser dennes spænding til Neptun. Kl. 19.02 rammer IC Neptun, hvor begge hold skal være opmærksomme på at undgå skader i starten af anden halvleg. Belgien får yderligere vitalitet fra anden halvlegs start, da Solen omkring kl. 19.00 kommer ind i 7. hus (udeholdet), hvilket giver Belgien en astrologisk fordel. Dog kan Danmark godt have en god periode i de første minutter af anden halvleg omkring kl. 19.00, når Ascendanten (hjemmeholdet) er i harmoni til AC-herskeren Pluto. Omkring kl. 19.30 går AC ind i Skytten, hvilket bidrager til at de sidste 15-20 minutter af kampen, bliver spillet et meget mere målsøgende spil. I slutningen af kampen omkring kl. 19.45 er AC i harmoni til Mars, hvor Danmark vil kæmpe energisk for at score et mål. Med Pluto/Mars-spændingen kan Danmark kun opnå et godt resultat mod Belgien, hvis de kan mobilisere al deres vilje (Pluto) og kampgejst (Mars). Lykkes dette kan Danmark opnå et uafgjort resultat mod Belgien, men uanset resultatet vil kampen, pga. af Måne/Neptun-spændingen blive en meget følelsesladet oplevelse for både spillere og tilskuere