Sporten kort – herunder landskamp og evaluering
Dagens landskamp er ganske usædvanlig, da jeg aldrig har set så mange planeter i udeholdets hus – 7. hus.
Hele 5 af slagsen er der tale om, herunder herskeren over huset, Til gengæld er der 3 planeter i hjemmeholdets hus, som må kunne give mål. Og det selv om DKs sejr nærmest på forhånd er ’hjemme’. Men hjemmeholdet gør sikkert en god figur efter omstændighederne. Tålmodighed skal være hjemmeholdets chance for at klare sig nogenlunde igennem udfordringerne. Saturn står nemlig lige på AC ved kampstart kl. 19.45 lokal tid. Allerede kl. 19.50 lokaltid står DC på Månen så en udemål kan være en realitet allerede her. Kl. 20.10 får MC fine aspekter og kan også give mål. Kl. 2005 står AC på Jupiter og kan give det hjemmemål. Kl. 21.00 er der spændinger til begge akser, og det kunne også udnyttes af hjemmeholdet, da det nu er Færøerne, der har en planet i 1. huset, mens DK har mistet alle sine. Men hvad betyder det, hvis sejren allerede er i hus? Kl. 21.15 lokal tid står AC godt til Mars, men det gør DC så også, så det kan gå til begge sider.
Men der ser ud til at DK har sejren i hus efter 1. halvleg og derfor kan bruge resten af kampen til træning – dog med lidt forsigtighed. Det vil især være godt, hvis DK imødegår hjemmeholdet på de tidspunkter, hvor hjemmeholdet har mulighed for mål.
Der vil blive skiftet mange nye spillere ind – det maksimale antal.
Evaluering af kampen Brøndby-FCM
Her skød Karina fuldstændig vha. clairvoyancen. Det er en gåde, at FCM ikke kunne få mindst uafgjort, da de også dominerede store dele af 1. halvleg. Men ind ville bolden ikke. Men det kunne måske skyldes, at Brøndby enten har læst bloggen her og derfor vidste, hvornår de skulle passe på – i hvert fald gjorde de det, nok rent intuitivt. Fx skiftede de en spiller ud i den nævnte kaotiske periode i 1. halvleg efter ca. 20 minutter. Havde de ikke gjort dette, så havde de tabt. Men vi skal nok regne med, at astrologiens force netop – under alle omstændigheder – består i at coache og beskrive de perioder, hvor der er muligheder for scoringer i en af enderne. Det kunne være en af de konklusioner, vi kommer til efter forsøgsperioden – som det ser ud lige nu.
Naomi Osakayse igen
I går tabte verdensranglisten nummer 1 – i hvert fald indtil fronylig – Naomi Osaka en kamp, hvor hun ellers var storfavorit. Men Osaka er inde i en periode med angst, måske en slags sceneskræk. I hvert fald er hun meget bange for pressen – og presset, som hun indtil begyndelsen af i år modstod. Men på det seneste er det gået helt galt, og hun vil nu holde pause igen, selv om hun blot lige er kommet tilbage efter den seneste pause.
Hun er født med usikkerheden kombination – en Måne/Saturn-konjunktion, som er i spænding til en Sol/Merkur-konjunktion, som har været udløst de seneste 2-4 år, som har været et enormt pres for hende – hun har været usikker og ikke syntes, hun gjorde det godt nok. Det er i opdragelsen/barndommen, dette pres er opstået og givet hende præstationsangst. Netop pga den nævnte spænding. Og så hjælper det jo ikke ligefrem på tingene, at Pluto har udløst den nævnte spænding i den pågældende periode! Hun er født den 16. oktober – og alle med den fødselsdato har netop været igennem en angst- eller usikkerhedsperiode.
I det næste års tid skal Pluto også hen over Neptun, som er med i den nævnte spænding. Så perioden er ikke helt slut, men der er efterdønninger. Hun må derfor tage en noget længere pause for at restituere og gå i terapi. Vi må se, om hun følger rådet.