Dagens kampe i superligaen
Alene set ud fra dagens kamphoroskop for de superligakampe som i dag starter den 19. marts 2017 kl. 17.00 ser det ud til at udeholdene vil spille stærkere end vanligt på udebane i forhold til hvor godt hjemmeholdene vanligt spiller på deres hjemmebane.
Dette afspejles af at DC-herskeren Neptun (udeholdene), som selv om denne planet normalt ikke er garant for den helt store kamplyst, har den allieret sig med Mars i et harmonisk sekstil-aspekt og står i konjunktion med DC-herskeren i sit eget tegn Fiskene, hvilket generelt vil give en selvopofrende og heroisk indsats fra udeholdets side. Hjemmeholdene er repræsenteret af AC i Jomfruen og har dermed Merkur som deres hersker, og som med sin placering i 8. hus i Vædderen godt nok vil spille aggressivt (Vædderen) og følelsesladet (Merkur i aspekt til Månen) spil hele kampen igennem godt båret frem af hjemmepublikummet (Månen i 4. hus), men hjemmeholdene vil have svært ved at score og komme til fadet, da Merkur i spænding til Pluto vil møde en stærk viljesmodstand (Pluto) fra udeholdet og kun kan hive et godt resultat i land, hvis de kan spille med tålmodighed og disciplin hele kampen igennem, da Merkur modtager et harmonisk aspekt fra Saturn.
Om det er nok til, at udeholdet kan få uafgjort eller sågar vinde på udebane, skal ses i forhold til, hvordan holdene aktuelt er placeret til hinanden i turneringstabellen. Ligger udeholdet fx blandt de nederste 2-3 hold i tabellen og hjemmeholdet er et af de 2-3 tophold kan udeholdet nok højest opnå at få uafgjort. Ligger ude- og hjemmeholdet nogenlunde lige i tabellen vil udeholdet mindst kunne opnå uafgjort og måske endda hive en smal sejr med hjem. Ligger udeholdet i toppen af tabellen og hjemmeholdet i bunden kan hjemmeholdet have mulighed for at opnå et overraskende uafgjort resultat.
Bemærk i øvrigt at der vil ske ændringer i kampenes forløb kl. ca. 18.28 (ca. 15 minutter inde i 2. halvleg), når DC rammer Solen og samtidig går ind i Vædderens tegn. Her har udeholdet de største muligheder for at revitalisere (Solen) sig og for at score et mål eller at kæmpe yderligere og komme tilbage i kampen, hvis de er bagud.
Dette var, hvad der hurtigt var tid til at bringe i dag.