Audiobånd fra Radio Lotus – gratis
Vi har modtaget flere hundrede audiobånd til antikvariatet fra Radio Lotus-serien, og de uddeles gratis, hvis de afhentes i AstrologiHuset.
PS. Der er desværre kun ganske få bånd om astrologi. Her har vi dog en halv serie af Claus Houlbergs fantastiske serie, som sælges for 10 kr. stk.
Messe i Øksne Hallen – få næsten-fribilletter for 20 kr.
Hent rabatbilletter i AstrologiHuset og besøg os på standen til kun 20 kr. i entré ved indgangen. Der er 20 % bart på stort set alle varer, og der er prøvebehandlinger for 200 kr. i astrologi, clairvoyance, tarot og håndlæsning.
Mars – stadig gal i knolden
Mars danner stadig en del spændinger i den kommende tid. Den er heldigvis afdæmpet i Stenbukkens tegn, men ellers er den hele ugen st eksakt spænding til en anden ildtegnsplanet, Jupiter. Og faktisk også til den tredje ildplanet, Solen, selv om den ikke er eksakt. Samtidig bevæger Mars sig tættere og tættere på konjunktionen til Pluto. Der er derfor stadig rigeligt med sprængstof til at udløse aggressioner, konflikter og måske endda væbnede interventioner. Vi skal derfor ikke regne med, at fx bilafbrændinger og Christiania-konflikt lægger sig. Ting kan til stadighed blusse op, når Mars er på spil, hvad den er i overmåde høj grad.
Politisk set vil der blive gået til stålet, og skatteforhandlingerne kan forlise. Også socialreformen kan lide skibbrud. En central figur kan vise sig at komme ekstra meget i stormvejr, nemlig Claus Hjort Frederiksen, hvis horoskop vi analyserede her for nogle måneder siden. Der er så mange spændinger i det, at han konstant vil løbe ind i udfordringer. Det er lige før, at han alene mand kan styre lige lukt ind i et valg med et sådant horoskop, hvis han ikke bruger det rigtigt. Men jeg tror som tidligere sagt dog stadig på, at vi ikke får valg i efteråret, selv om jeg må sande, at det er svært at vurdere på grund af det kaos, der vil komme ifølge kvartalshoroskopet, som du kan læse om i Astrologimagasinet HOROSKOPET.
MANDAG
Om eftermiddagen og om aftenen udløser Månen harmonien mellem Venus og Neptun i vandtegn. Dette bliver således en følsom og fantasifuld periode på døgnet, hvor mange vil opleve, at deres intuition fungere rigtig godt, hvis man giver sig tid til at lytte indad/opad. Det er en god dag for kunst, så se evt. en god film eller gå en lang tur i naturen.
TIRSDAG
En stille dag, hvor kun et enkelt aspekt er inde i billedet. Solen er i harmoni med Saturn, hvilket b4efordret fx mål, ambitioner, ansvar, tålmod og disciplin.
ONSDAG
Nu kommer der gang i tingene. Kl. 9.26 går Månen ind i Skytten og giver et par dage, hvor mange har behov for glæde, optimisme og humor. Dette gælder især om aftenen, hvor Månen står flot til Skyttens planet, Jupiter. Desuden er Venus i dag i eksakt harmoni med Pluto, hvilket befordrer økonomien og kærligheden – og værdierne i det hele taget.
Dog skal det med, at Mars er i eksakt spænding til Jupiter, så mange vil overdrive i tale og handling – have lidt for store armbevægelser, så husk lige at trække ”momsen” fra, når nogen bliver lidt for store i slaget. Men generelt en af ugens bedste dage.
TORSDFAG
Dege3n begynder lidt kaotisk, hvor mange får det forkerte ben ud af sengen. Månen udløser frem til begyndelsen af eftermiddagen spændingen mellem Saturn of Neptun. Derfor er det en konflikt mellem fantasi og virkelighed. Pas derfor på usandhed og manipulation og skiv ikke under på vigtige papirer før et godt stykke ud på eftermiddagen. Og selv der skal man tage sig i agt. Tingene er ikke, som de ser ud til at være. Men der er heldigvis hjælp at hente, idet Månen omkring kl. 13.00 går i harmoni med Solen, så jo længere vi når op ad dagen, jo bedre – og jo mere harmoni og ro kommer der på.
FREDAG
Her har vi dagens højdespringer, hvad astrologiske indslag angår. Dagen begynder med gode tanker og ideer med Månens harmoni med Uranus- Kl. 21,40 går Månen ind i Stenbukken og giver et par dagen med behov for kontinuitet og ro til at få udrettet vigtige ting. Om aftenen er det ikke let at kommunikere og vinde forståelse for sine synspunkter, da Månen spænder Merkur op.. Så er det dagen, hvor Merkur går ind i Vægten, og det medfører en måneds tid med behov for harmoni, diplomati, forståelse og socialt samvær. Dette er ekstra vigtigt for i dag er Solen i eksakt spænding til Pluto, og er der noget, Pluto ikke er, så er det diplomatisk. Den venter måske lige lidt, men så kommer det – råt for usødet. Der lægges ikke fingre imellem, men så er det heldigt, at de andre aspekter er blidere, så man kommer alligevel igennem dagen. Det er som vanligt dem, der får udløst spændinger i deres eget horoskop, der er mest udsat.
LØRDAG
Først på dagen og frem til ud på eftermiddagen udløser Månen spændingen mellem Mars og Jupiter. Dette er normalt ikke et af de hårdeste aspekter, man kan møde, men da Mars er gal i knolden generelt, så skal man ikke geråde sig ud i for mange diskussioner, hvor aggressioner kan få frit spil.. Så går det meget bedre sidst på eftermiddagen, hvor Månen bevæger sig ind i en harmonisk og fredelig forbindelse til Neptun, som er meget forstående og tilgivende over for andre.
SØNDAG
Dagen begynder og slutter i spænding, men der midt på dagen er der ro på, da Månen står godt til Venus og fremmer harmonien. Dagen begynder med Månes spænding til Solen, som kan give følelsesmæssige udsving. Sidst på dagen og om aftenen ad Månen i spænding til oprørs- og frihedsplaneten Uranus, så her vel mange være på barrikaderne, selv om det er søndag.
Ny bølge af døde kunstnere
I begyndelsen af året var vi vidner til en bølge af dødsfald blandt markante musikere. En skuespiller blev det også til. Nu er turen kommet til en sangerinde og to filinstruktører, der er døde inden for et par måneder. Læs senere om instruktørerne Garry Marshall og Curtis Hanson.
Der var ikke mindst countrymusikken, der måtte holde for med legender, der strøg til himmels – og det var desværre ikke på hitlisterne, de strøg til tops. De mest markante eksempler er Merle Haggard, Guy Clark og Ralph Stanley. Det seneste eksempel er der tale om den legendariske sangerinde Jean Shepard, som slog igennem på verdensplan i 1953 med sangen ”A Dear John Letter” – i duet med Ferlin Husky. Sangen gik hurtigt helt til tops i USA, men også på verdensplan slog hun igennem. Magasinet ’Rolling Stone’ kaldet Shepard en af de væsentligste countryartister i det 20. århundrede.
Jean Shepard trak sig tilbage i 2015; hun blev optaget i Hall of Fame i 2011. Hendes store talent blev opdaget, da hun var 14 år gammel. Hun blev født under navnet Ollie Imogene Shepard den 21. npve3mber 1933 i Pauls Valley i Oklahoma. Hun døde den 25. september 2016 som 82-årig. Hendes aktive karriere strakte sig fra 1952 til 2015, og det store gennembrud kom i perioden 1953-56. Hun var singer-songwriter inden for country og Honky Tonk. Hun voksede op i Californien.
Fødselstiden er desværre ukendt, men det er ikke usandsynligt, at den kunne være kl. 10.38. Det giver en AC i Stenbukken, som er tegnet for bl.a. traditioner. Dolly Parton er født i tegnet og har sin Sol på Shepards Måne og derfor udløser dennes T- kvadrat mellem Månen, Uranus og Pluto. Jeg ved ikke, hvor godt de to kendte hinanden, men HVIS de gjorde kunne der være tale om et had-kærlighedsforhold, hvor de respekterede eller elskede hinanden kunst, men på det personlige plan var der tale om mere vagtsomhed. Jeg bruger nogle gang synastrien til at korrigere fødselstiden med, og det er en temmelig god hjælp, især ved ukendte fødselstider.
Ved sin død havde hun den progressive IC stående på Pluto, udløsende dennes spænding til Uranus. Venus stod på Saturn og Solen på den nordlige Måneknude. Man ser ofte Jupiter (store rejser) være involveret ved dødens indtræden – den sidste store rejse, og her er den progressive Sol i helt præcis harmoni til Jupiter. Transit Pluto står nu på AC og Venus og udløser Venus/Jupiter-spændingen.
Da hun blev opdaget, stod AC i sekstil til Radix Sol, og da hun slog igennem i 1953 var der et væld af progressive aspekter, her er nogle af de mest markante:
Sol sekstil Jupiter
MC konj. Merkur i sekstil til Månen og kvinkuns Uranus
Skønt at få lov til at skrive ’A Dear Jean Letter’, selv om det gerne måtte have varet længe endnu.
Tak for sangen, kære Jean, og god rejse.
Curtis Hanson
To markante filminstruktører er gå over. Den ene, Curtis Hanson, døde af naturlige årsager i en alder af 71 år den 20. september 2016 i Hollywood Hills.
Hanson er bedst kendt for filmen ’L.A. Confidential’ fra 1997, som han både skrev, producerede og instruerede. Den far nomineret til ni Oscars og vandt to, den ene for det bedste manus. Det var også Hanson, der stod bag filmen om Eminem: ’Wonder Boys’. De sidste filmprojekt måtte han forlade på grund af sygdom i 2012, og han kom aldrig til at instruere igen.
Hanson brød sent igennem. Den første fil lavede han i 1972 som 27-årig, men det var først i 1992, han brød igennem med ’The Hand that Rocks the Cradle’. Fem år senere skrev han sig for alvor ind i Hollywoods historiebog med ’L.A. Confidential’. Den udspiller sig i Los Angeles i 50´ – i den by, Hanson voksede op i, L.A. Filmen ligger på Top 100-listen over de bedste film nogensinde. Af andre kendte film kan nævnes: ’8 Miles’, ’Bad Influence’ og ’Chasing Mavericks’.
Hanson blev født den 24. marts 1945 i Reno, Nevada, med ukendt fødselstid. Jeg kunne måske foreslå kl. 5.40, hvor AC falder på Mars på kanten af Fiskenes tegn, som symboliserer illusioner og fantasi, som alle film er bygget på. Neptun falder så i 7. hus, og da han søde står progressive AC på den progressive Sol/Uranus-konjunktion. Men denne korrektion er meget usikker.
Garry Marshall
Også instruktøren Garry Marshal har forladt os her i sommer. Han instruerende ’Pretty Woman’ (1990) og døde som 81-årig af komplikationer efter at have fået lungebetændelse den 19. juli 2016 i Burbank, Californien.
Marshall skabte en række populære og ikoniske amerikanske tv-serier fra 1970´ernes USA, fx ’Happy Days’, ’The Odd Couple’, ’Laverne and Shirley’ og ’Mork and Mindy’. Da ’Happy Days’ toppede, var det den mest populære tv-serie i USA. Marshall instruerede, producerede og medvirkede i film og tv-serier siden slutningen af 1950´erne. Han blev nomineret til adskillige priser og fik i 1991 en Bafta for ’Pretty Woman’.
Marshall blev født den 13. november 1934 kl. 23.00 i New York. Jeg har korrigeret fødselstiden til kl. 22.47. Dan han døde stod MC på Pluto (død) i 12. hus (sygdom). Den progressive AC stod på Mars og udløste dennes spænding til Pluto og Uranus.
Novo fyrer folk
Vi har tidligere skrevet om Novos horoskop og på de generelle tendenser inden for medicinalindustrien. Her kommer man mere om mere under pres med dalende indtjening, ikke mindst på grund af, at borgerne går mere og mere væk fra den kemiske medicin og over mod den nærmest bivirkningsfri naturmedicin. Vi har forudsagt, at sundhedssystemet mere eller mindre bryder sammen inden for det næste årti, hvor det også vil vise sig, at det var en forkert beslutning med mastodonthospitalerne.
Novo har for kort sid siden modtagen en opsigelse fra Lars Rebien Sørensen, som er blevet udråbt som den bedste leder på kloden. Han søger nu nye udfordringer fra 1. januar. Han er en af de mange, som er hjemsøgt af en Pluto-spænding. I lighed med alle, der er føde den 10. oktober som ham, har Pluto i spænding til Solen. Og så kan man altid vente turbulens, da Pluto vender op og ned på forholdene.
Transit Uranus er i spænding til hans arbejdsplanet, Mars, og snart kommer Pluto til denne også. Derfor SKAL der bare nye beslutninger til. I fødselshoroskop står Mars i spænding til både Solen og Neptun, og der øger turbulensen, så det var en rigtig beslutning, Rebien tog med sin afskedsansøgning Desuden er den progressive Venus i konjunktion til ambitionsplaneten Saturn i Skorpionen.
Lykketoft forlader Folketinget
Mogens Lykketoft forlader Folketinget efter næste valg. Det er astrologisk set lige efter kogebogen. Vi har tidligere forudsagt dette, da det er den naturlig følge af, at han har Pluto i spænding til Solen lige som alle, der er født omkring den 7.-10. januar, 7.-10. april, 7.-10. juli og 7.-10. oktober (som Lars Rebien Sørensen). Mogens Lykke toft fratræder snart sit høje embede i FN, så det er fra den ene yderlighed til den anden – i fineste overensstemmelse med Pluto.
Badehotel brændt
Som skrevet er Mars i spændinger. Den hersker i ildtegnet Vædderen og står i øjeblikket i stærke spændinger og kan medføre bilbrænde og andre ildspåsættelser, frivilligt eller ufrivilligt. Det har helt sikkert at gøre med Svinkløv Badehotels stiftelseshoroskop. Men vi kender ikke indvielsesdage for denne danske kulturperle. Kender nogen denne, hører vi meget gerne derom.
I selv ulykkeshoroskopet for den 26. september kl. ca. 00.45 i Svinkløv ved Fjerritslev, lige ud til Jammerbugten. Mars er i spænding til både Solen, Jupiter og MC. Mars er en ildtegnsplanet, der hersker i et ildtegn og STÅR i et ildtegn i aspekt til de to andre ildtegnsplaneter. Når der så samtidig er tale om en spænding, så skal man passe på netop ild og brand. Desuden står Månen i et ildtegn i 1. hus i spænding til Venus (nydelse), så nu går der en rum tid, før danskerne kan nyde den smukke beliggenhed i et splinternyt hotel, der helt sikkert vil blive opført i oprindelig stil.
Hotellet stod færdigt i 1925, men hvilken dato blev det taget i brug. Ved noget dette, er vi lutter øre.