Bedømmelse af analyserne af kampene
Noget gik galt i ugens kampanalyser, især OB-Lyngby. Her må jeg erkende, at jeg overså Månens placering i 1. hus, som – især efter at hjemmefordelen er ved at komme tilbage pga. restriktionernes gradvise ophør. Jeg kom til at lægge for meget vægt på herskerskaberne, som nu må være bevist kommer i anden række i forhold til harmoniske planeter i 1. og 7. hus (hjemme- og udeholdet).
Mest interessant var kampen FCN-FCM, som blev vundet af hjemmeholdet 3-2. Her var Månen også i 1. hus (hjemmeholdet), og den var med i en stortrigon, som er et meget harmonisk aspekt. Selv om Månen i 1. hus får en spænding, så står der hele 4 planeter i 7. hus med alle 4 i spænding til Saturn. Dette gav en travl dag på kontoret for dommeren, som måtte uddele flere gule kort.
Målet til 1-0 faldt kl. 19.29, lidt tidligere end den astrologiske beregning, der byder på kl. kl. 19.40, hvor AC er i harmoni med Jupiter. Udligningen kom kl. 19.45, hvor AC stadig er i harmoni med Jupiter og begynder at tænke på at gå i konjunktion med Månen inden for 2 graders unøjagtighed. Omkring kl. 19.35 var AC i spænding til Pluto.
Kl. 20.12 scorede Sisto for udeholdet FCM. Kl. 20.24 udligner Sulemana på straffe. Sejrsmålet scores kl. 20.48, men der er et stort drama kl. 20.41, hvor hjemmeholdet brændte et straffespark, begået af målmand Lössl, som samtidig fik gult kort. Det er i de sidste 10 minutter af kampen, at DC passerer først Solen og derefter Uranus. Her forsøgte hjemmeholdet at sætte nye kræfter ind til sidst – kort før sejrsmålet faldt. Ud skiftningen var tredobbelt og har overrasket udeholdet. Det gav bonus på grund af de mange spændinger hos udeholdet.
En meget lærerig kamp astrologisk set. Der er virkelig ting, der har slået nogle tolkningsmuligheder fast, og som jeg vil huske i fremtiden.
- Jeg har regnet med én tillægstid i 1. halvleg på 2-3 minutter, skriv endelig hvis du har det mere nøjagtigt.