Astrologiske formkurver for udvalgte topatleter
Nora Mørk blev med sit hold mr. 2 ved VM i håndbold, og hun har forlænget kontrakten med Esbjerg. Men man skal ikke regne med, at nu de se næste år vil være meget mere svingende i sine præstationer, sandsynligvis på grund af personlige forhold, som påvirker præstationerne på banen. Pluto er lige nu begyndt at spænde hendes T-kvadrat mellem Merkur, Jupiter og Saturn op, så det er en længere omgang på flere år, hun er i gang med. Men lige nu handler det om Plutos spænding til Merkur, der er aktiv frem til midten af 2025. Det gør det lidt nemmere for hende, at Merkur ikke disponerer over andre planeter, men regn med, at hun kommer til at svinge, og at et klubskifte kan blive aktuelt i den nævnte periode, selv om hun lige har skrevet kontrakt med Esbjerg i nogle år frem. I 2025 kommer Neptun ind og tager spændingen til Mars, så kan hun i den derefter følgende periode blive nødt til at stoppe karrieren, da skaderne kan komme ind og virke demotiverende. Hun er født 5. april 1991 i Oslo,
Nicklas Landin er også håndboldspiller fra 19.12.88, og Neptun går nu i gang – som ved alle, der er født omkring den dato, uanset årstal – med at drille for alvor i februar, hvor EM heldigvis er overstået. Så han kan forhåbentlig lige nå at brillere i januar, hvor EM spilles – før han løber ind i en periode, der dog astroteknisk set ikke kan måle sig med Nora Mørks mørke periode.
Jude Bellingham fra Real Madrid har nogle fantastiske ting i sit fødselshoroskop, der gør ham til et unikum i lighed med Mbappe, der nævnes senere i dette indslag. Lige nu er han på toppen med Jupiter og Saturn, der udløser de fine kombinationer. Det kører for ham på fornemste vis frem til foråret og sommeren, hvor både Saturn og Neptun er i spænding, og det kan koste skader og tage lidt af glansen væk.
Mbappe har vi skrevet om bl.a. i den nye bog Astrologiens mange facetter. Han har næsten samme fødselsdag som Landin (20.12) og har derfor besøg af Neptun fra og med februar 2024. Men heldigvis er Pluto nu færdig med spændingen til Saturn, der gjorde hans enmandshær i VM-finalen nærmest nytteløs, da han blev overtrumfet af Messis genialiteter. Frankrig måtte derfor nøjes med sølv, hvad der dog også et flot. Dog ikke når man hedder Kylian Mbappe og har store ambitioner, så det må vente til næste VM, hvor de nævnte spændinger er væk.
Bisseck fra Inter spiller meget flot i denne tid, men allerede fra februar begynder Saturn at drille til og med april, så han vil være lidt hæmmet i de kommende måneder, selv om det nok ikke er decideret alvorligt, da der er fine progressioner. Det er nok blot formen, der svinger lidt, hvad han sikkert sagtens holder til.
Rasmus Højlund er født den 4. februar 2003 og lige nu står hans Uranus meget flot, men fra foråret med Pluto i spænding til hans Venus, hvilket kan forlænge den periode, han er inde i nu. Der er dog ingen spændinger fra progressionerne, så en enkelt spænding må han kunne leve med. Det er med andre ord ikke hans skyld, at han står i den situation, at ikke en eneste spiller på hans nuværende hold Manchester United støtter ham. Han må derfor kæmpe som en enmandshær på toppen af holdet og får ikke passende bolde at arbejde med, selv om det går lidt bedre, når Eriksen spiller med, hvad han kommer nu, hvor skaden er helet. Han bliver ikke fodret med afleveringer, og så er det svært at score. Han har slet ikke har scoret for Manchester United i PL – har kun scoret i CL og på det danske fodboldlandshold. Og der vil gå et godt stykke tid, før United får styr på krisen.