Andreas Mogensen sendt til himmels – NY VERSION
Kl. 9.49 i dag dansk tid (25.8.23) skulle Andreas Mogensen have været sendt ud i rummet som kaptajn på rumraketten, der skal flyve op til ISS.
Det var ikke de bedste aspekter, men affyringen viste sig også at måtte aflyses en gang mere. Nu skal raketten sendes afsted lørdag den 26. august på et endnu værre horoskoper, som man næsten må håbe, bliver aflyst. Lige netop Månen, som det hele handler om i denne rumrejse, er med i et T-kvadrat, som er den næstestærkeste spænding i et horoskop.
I begge horoskoper er halvdelen af alle de klassiske planeter er retrograde, herunder Merkur – og de fleste planeter modtager spændinger. Dette gælder dog heldigvis ikke teknikkens og de omfattende katastrofers planeter, Uranus og Pluto. Men når det er sagt, så kan vi hurtigt konkludere, at NASA i hvert fald ikke bruger astrologien på nogen måde, hvad vi dog heller ikke kunne vente. De har jo gjort verdens befolkning opmærksom på, at der ikke er noget om astrologien, da de jo ikke er 12, men 13 stjernetegn! Men lad det nu ligge.
Det skal lige tilføjes, at Pluto ikke udelukkende er harmonisk aspekteret. Dette udsagn gælder kun, hvad angår planeter. Den er nemlig i spænding til Måneknudeaksen, med hvilken den danner en stærk spænding, nemlig et såkaldt T-kvadrat. Måneknudeaksen løber fra de to hjørnehuse, 1. og 7. hus. Derfor er det en karmisk bedrift, der er gang i, og det er en af den slags, der ikke er helt problemfri. For det første kan den retrograde Merkur forsinke missionen, ligesom opsendelsen blev forsinket. Men de mange spændinger gør generelt missionen unødigt risikabel.
Vi må sende lys til projektet og håbe, at det vil gå godt.