AaBs stiftelsesdag fundet – gratis tilbud til AaBs ledelse
AaB blev stiftet den 13. maj 1885 i Ålborg. Tidspunktet er sat til kl. 19.00 da det var en onsdag, som er/var en almindelig arbejdsdag.
Her ser vi, at Neptun er i spænding til Saturn og har været det i et års tid, godt og vel. Denne spænding har toppet, men er der alligevel til slutningen af 2023. Derfor bliver det en stadig kamp at komme ud af krisen, og faktisk kommer der et par år fra 2024-25, hvor Pluto er i spænding til Merkur/Mars-konjunktionen. Derfor må man allerede nu tage tyren – ja, klubben er stiftet i dette tegn – ved hornene og kulegrave problemet med, at klubbens dygtige spillere ligger under for trænerens og klubbens spændinger i horoskopet. Nu er træneren fyret, men det er kun et skridt på vejen. Hele organisationen og spillestilen må lægges om, og der skal begyndes på en frisk – og så skal der ansættes en træner, som IKKE er belastet med så mange spændinger som den seneste par stykker af slagsen.
Kære AaB – skriv gerne hertil, når I har kandidater på plads, så vil jeg tilbyde at udvælge den, der står bedst astrologisk. Det har ikke så stor betydning med ham, der afløser Hamren, da man ofte ser, at hvis man har en begrænset tidsperiode, så kan man godt gøre det rimeligt på trods af spændinger i horoskopet. Det bliver først vigtigt, hvis det viser sig, at han skal ansættes fast.