Ny metode på falderebet
En ivrig læser af ugebrevet har på det seneste et par gange spurgt, hvorfor vi ikke bruger horoskoperne for de enkelte landes hovedstæder på spilletidspunkterne. Da hovedstæderne repræsenterer hele den pågældende nation, vil man kun spore både sorg og jubel i hovedstæderne. Nu har jeg set på tingene og må sige, at det ser meget interessant ud. Jeg må have set på mange flere kampe, før man kan vide sig sikker. For det er jo andre i verden end fodbold – og et horoskop symboliserer jo det hele. Men når det er sagt, må man konstatere, at både London og Rom vil stå i fodboldens tegn i dag søndag – især i aften. Den aktuelle kamp har nogle større forskelle i horoskoperne, men nogle af dem opvejer lidt hinanden. Men nu ser vi, hvor langt vi kan komme ad den vej.
Vi kender jo horoskopet for London, som er det samme som kampens horoskop, da den spilles i London. Men i Rom ser horoskop noget anderledes ud, da Pluto fx kl. 21.00 står lige lukt på AC og giver italienerne meget stor vilje til nærmest at dræbe sig selv for at vinde. De vil kæmpe til sidste bloddråbe. Men de vælger nok alligevel at spille lidt forsigtigt, da de jo så, hvor galt det gik med Danmark, som ikke havde meget dommertække. Dommeren kan begå fejl her også, da Saturn i begge horoskoper står i 1. hus i T-kvadrat til Månen og Uranus, som i sig selv kan give en surrealistisk kamp. Men dommeren ved nu., at han ikke MÅ begå fejl, og gør han det alligevel, vil det bringe spillet eller dommerstanden i miskredit. Vil vi derfor ikke se, at dommeren – som i Danmarks kamp – undlader selv at tjekke VAR-systemet.
Under alle omstændinger ser det ud som en meget lige kamp, hvor det afgørende kan blive MC/IC-aksen, som i Rom udløser intet mindre end trigonen (harmonien) mellem Solen og Neptun. Desværre for Italien er samme akse i spænding til Mars/Venus-konjunktionen i 7. hus, men i et aftagende aspekt,
Dette skal holdes op imod en MC i London, som er i tiltagende spænding til Månen, men AC er til gengæld i det mest fantastiske aspekt til Jupiter, som er helt eksakt.
Det giver teknisk set Italien en lille fordel, men det skal holdes op imod Englands hjemmebanefordel, så igen står det ret lige.
Men nu kommer så den helt store forskel. På grund af den pæne forskel i breddegrader, udgør forskellen hele 23 grader fra London til Rom. Ascendantens position, så når vi spoler horoskopet frem, vil det give helt forskellige oplevelser i de to byer/lande. Men da hovedstaden repræsenterer hele nationen, så er der tale om hele England og hele Italien.
AC står på Pluto som sagt fra start i Rom. Det giver stor vilje og determinisme. AC er i harmoni med drømmenes planet, Neptun, så en drøm kan være på vej til at gå i opfyldelse. MC er I trigon til Solen, og det er et virkeligt godt aspekt, men samtidig altså i spænding til Mars og Venus. Dette er starthoroskopet, men hvad sker der så senere?
Kl. 21.10-22.25 står MC godt til Pluto og Neptun, så her scorer England sikkert ikke, men Italien kunne godt gøre det, hvis teorien/hypotesen holder.
Så kommer et par springende punkter, hvor Italien er meget heldige at det meste af en surrealistisk og negativ periode, som sagtens kan i Englands vej, falder i pausen. MEN i slutningen af 1. halvleg og i begyndelsen af 2, halvleg skal Italien holde på hat og briller og spille deres eget spil uden dikkedarer med smarte finter og driblinger. En spiller kan blive skadet, og det vil være en af de blå i så fald. Så kære italienere, par VIRKE på i de to perioder. Kl. 22.10 står DC på Mars/Venus-konjunktionen og kan give engelsk mål inden for det først kvarter af kampens 2. halvleg – afhængig om der har været en væsentlig forlængelse af 1. halvleg. Heldigvis for Italien er der stadig 2 planeter i 1. hus og ingen i 7. hus, så det går samlet set i Italiens retning kl. 22.30 står MC godt til både Månen og Saturn, og så er alt godt igen
Dette skal holdes op imod det engelske horoskop, og jeg er spændt på at følge begivenhedernes gang for at be- eller afkræfte teorien, for der er jo andre ting i verden end fodbold, og horoskopet dækker jo det hele, så vi må se.
Kl. 23.00 er kampen normalt slut, men bliver den ved i tillægstid, omkamp osv., står MC godt til Mars og Venus. Hvis kampen er slut her, så kan der være jubel i Rom, men har ikke tid at tjekke, hvordan det ser ud på samme tidspunkt i London.
Men kl. 23.20 er et skidt tidspunkt i Rom generelt. Her er MC i spænding til Neptun, som står for druk og pandemi samt generelt kaos. Vi må derfor håbe for italienere, at kampen er færdig her, så det ikke er brændte straffespark, der er på dags- eller aftenordenen. Måske er det bare ’Rom’, der går amok i fodboldrus, med mange smittede til følge.
Det bliver godt nok spændende. Skal ‘It’ s coming home’ blive til ‘ It’ s Going to Rome’?