Alex Vanopslagh og ansvaret – og så lige Pluto
Ansvar er lidt af en udfordring i Vanopslaghs horoskop. Det er Saturn, der symboliserer dette vigtige livsområde, og den står ret svært i hans horoskop. Derfor kan han få svært ved at være leder af oppositionen og måske stå med statsministerposten i hænderne på et tidspunkt.
Foreløbig har han lagt sig ud med landets skattemyndigheder (også en autoritet, som Saturn symboliserer), men ellers er skat repræsenteret af planeten Pluto, der har med andres værdier at gøre, herunder skatteborgernes penge.
Han har lige haft Pluto i spænding til sin Sol i et par år. Derfor kan han ikke løbe fra ansvaret i boligsagen, hvor han har hævet godtgørelse for dobbelt husførelse, selv om han reelt kun har opholdt i København langt det meste af tiden – og ikke på sin hjemadresse i Struer.
Liberale mennesker har det traditionelt skidt med skat mener, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, og det har Vanopslagh jo så levet fint op til. Men hvordan tager det sig nu ud, når han konfronteres med sin egen nultolerancepolitik i forhold til hans personlige ansvar i sagen? Der vil komme nogle erkendelser, hvor hans medfødte charme, som hidtil at hjulpet ham, ikke længere er tilstrækkelig. Han har så at sige svigtet sin egen sag.
Først forklarede han, at han ikke kendte reglerne, selv om de var sendt til ham, som det sig hør og bør være. Det slog en tidligere rådgiver i stykker ved at informere om, at hun havde advaret ham. Dernæst undskyldte han sig med, at han ikke havde haft tid til at læse reglerne. Men det holder ikke.
Nu er politiet gået ind i sagen efter en afsløring i Information, så måske er der en retssag på vej. Han har være hyklerisk og må tage ansvaret for, at nogle potentielle vælgere vil svigte ham ved næste valg, og sikkert også enkelte af de nuværende vælgere. Mange unge synes derimod, at han er fantastisk, så der er ikke tvivl om, at mange vil stemme på ham ved næste valg, hvis han ellers opstiller. Til den tid er Pluto væk, men det er ikke sikkert, at fortidens synder vil drive over så let.
Jeg vil dog bestemt tro, at vi får meget mere at se af ham i fremtidens politik. Men det bliver med lidt ridser i lakken.