GOD JUL
Du får her en miniudgave af ugebrevet, du får et lidt fyldigere i næste uge, hvor ugehoroskoper for alle tegn er med.
Tak for det år, der nu så småt går på hæld.
Anita Moorjanis nye fantastiske bog
Læs anmeldelsen i fporrige uge eller på blogge. Kan bestilles på www.astrologi.dk
Ugen, der kommer 52
Det er småt med temaer i ugen mellem jul og nytår. Dog er der et tema deri, at Mars er i konjunktion med Neptun, aspektet er dog først eksakt søndag, men er i tiltagende gennem hele ugen – og begge planeter er i sekstil til Solen og Merkur. Det vil sige, at mange mennesker har behov for at gå ind i sig selv og bruge deres intuition og fantasi mere end normalt, især i weekenden.
- Husk, at mandag den 26.12 er beskrevet i sidste uge.
TIRSDAG
Merkur står flot til Neptun og øger klarheden i både tanker og følelser – venstre og højre hjernehalvdel. Samtidig er det en energifyldt dag med en del initiativer på grund af Solens harmoni med Mars. Om aftenen er Månen meget aktiv, og det giver stor fokus på følelser, hjem og familie samt nærhed. Også grupper og venner er betonet på grund af Månens harmoni med Uranus. Månen står på Saturn og byder på traditioner og glæde, fordi Månen står godt til Jupiter.
ONSDAG
En stille dage, hvor Månen kl. 16.12 går ind i Stenbukken og får mange til at sætte sig nye mål og ambitioner. Den er i tegnet i næsten 3 døgn. I dag er Solen i eksakt konjunktion til Merkur, og det forbedrer kommunikation og forståelse.
TORSDAG
Her har vi mange ting i gang. Merkur står i eksakt harmoni med Mars, det giver et stærkt intellekt og god kommunikation og forståelse. Kl. 7.53 er der eksakt nymåne i sekstil til Mars, dette giver stor aktivitet, ikke mindst på det nære plan. Sidst på formiddagen står Månen flot til Neptun, hvilket øger drømmene og fantasien.
FREDAG
En rimelig stille dag, som dog begynder ret uroligt og utålmodigt. Månen er i spænding til oprørs- og frihedsplaneten Uranus og til den flyvske Jupiter, så tag det gerne LIDT roligt alligevel.
LØRDAG – Nytårsaften
Solen er i harmoni med drømme- og intuitionsplaneten Neptun, som også øger fantasien.. Kl. 2.29 går Månen ind i Vandbæreren og betoner frihed og originalitet.
SØNDAG
Mars er i konjunktion med Neptun, se indledningen. Sidst på eftermiddagen og først på aftenen er der gang i følelserne. Månen står flot til Uranus, Jupiter og Saturn. Derfor er der flere nytårsforsætter, der gennemføres end sidste år.