Træernes hemmelige liv – bogen har kæmpe succes
Vi har med begejstring anmeldt denne bog i det nyeste nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET. Det samme gør Søren Ryge Petersen i Politiken.
Bogen handler som sagt om træers følelser, fornemmelse, omsorg for deres afkom samt deres fine hukommelse. Kort sagt opfører de sig som mennesker – og ikke som nogen træmand.
Bogen kan købes i AstrologiHusets Boghandel eller i astroshoppen: https://astrologi.dk/shop-1/index.ehtml?page=34
Den medicinske seer mest solgte bog nogensinde
Denne fantastiske bog af Anthony William er den mest solgte ikke-astrologibog nogensinde i AstrologiHusets Boghandel. Har du ikke fået den købt, så kan du gøre det her:
https://astrologi.dk/shop-1/index.ehtml?page=7
NYHED: Daglige inspirationskalendere – fantastisk gaveide
Man kan som i englekortene trække en ny inspiration for hver eneste dag i året, det er på engelsk, og vi har disse 3 forskellige til 149 kr. stk, som kan reserveres på kontakt@astrologi.dk :
Louise Hay: I can do it
Wayne Dyer: Daily inspiration
Doreen Virtue: Daily messages from the Angels
Esoterisk Astrologi af Bailey
Denne bog af Alice Bailey er nu i antikvariatet. Den kan reserveres på karl@astrologi.dk
Astrologimagasinet HOROSKOPET – nu ude til de fleste abonnenter
Langt de fleste skulle nu have fået det nye, spændende nummer af HOROSKOPET. Postvæsenet har dog også mandagen til at få bladet bragt ud, men er det ikke kommet til dig tirsdag, må du meget gerne kontakte mig på karl@astrologi.dk
HOROSKOPET i kioskerne fra 22. september
Fra torsdag den 22.seppember (efterårsjævndøgn) kan Astrologimagasinet HOROSKOPET igen fås i kioskerne efter en pause på 4½ år. Over 300 kiosker landet over forhandler bladet, og vi lægger en fortegnelse på hjemmesiden hurtigst muligt, når vi har det samlede overblik.
Ris og ros
Vi efterlyser i det nye blad ideer samt ris og ros fra læserne, og vi har allerede fået de første reaktioner med konstruktive ideer til forbedringer og spændende stof. En af disse går på, at vi bør bringe en artikel om de fødselsdatoer, der er udfordret af Neptun og Pluto, og det vil vi gøre en gang om året, og næste gang bliver i næste nummer. Læseren vil gerne vide perioderne for start og slut på disse aspekter for de enkelte fødselsdatoer.
Desuden vil vi bringe flere personlige historier og horoskoper på læsere, der har oplevet noget ganske særligt i deres liv, og så fokusere på dette med astrologiske briller. Vi vil elske at modtage personlige beretninger om alt fra sygdom, helbredelse og mirakler med angivelse af eksakte tidspunkter i forløbene. Dette vil vi så bringe, om ønsket anonymt, i bladet.
Dette nummer af HOROSKOPET
I dette nummer har vi mange spændende horoskoper, bl.a. kronprinsens og Marys vigtigste inkarnationer med historiske forklaringer og den røde tråd i deres karmiske udvikling. Frederik har været konge før i andre lande og har bl.a. kommet efter danskerne engang i 1600-tallet, og det gør han godt igen nu. Det skal dog siges, at han handlede af nødvendighed over for den danske overmagt – og vandt!
Magasinet er nu også et sundhedsmagasin, da astrologi og sundhed har hængt uløseligt sammen, lige fra Hippokrates´ – lægekunstens fader – dage. Denne gang kan man læse om tegnenes korrespondancer med de forskellige sygdomme og lidelser samt om immunforsvaret, der også hænger sammen med de astrologiske tegn.
Så er der i Rigets tilstand en vurdering af, om der kommer valg i år og andre politiske og økonomiske forhold. Eskild Rasmussen kobler på en ny, spændende måde de politiske partier sammen med planeterne. Aase Kærgaard skriver nyt om Lilith, den sorte måne.
Rabatbilletter til messen i Øksne Hallen on to uger
Fribilletter er desværre hel afskaffet på denne messe, men man kan få billetter med stor rabat til kun 35 kr., som betales ved indgangen. Hent rabatbilletter i AstrologiHuset eller indsend en frankeret svarkuvert til AstrologiHuset, Teglværksgade 37.4.th, 2100 København Ø. Skriv det ønskede antal på kuverten.
Ny hjemmeside og mailadresse
Kom gerne med dine kommentarer til vores nye hjemmeside og shop, mailadressen er nedenunder:
Husk, at AstrologiHuset nu har hjemmesideadressen www.astrologi.dk – og den nye mailadresse er kontakt@astrologi.dk – vil du i kontakt med Karl Aage Jensen, er adressen karl@astrologi.dkUge 38 astrologisk set
Det vigtigste i denne uge er Merkurs ”drejning” eller vending, hvor den går fra at være retrograd til at gå direkte. Den står stationær (eksakt) den 22. september kl. 6.30 og begynder så småt at tænke på at gå direkte. Dette er dog en proces, der varer nogle dage, hvor den efterhånden i løbet af en uges tid kommer op på normal fart igen. Tophastigheden når den et par uger efter, at den har været stationær – altså stillestående, set fra Jorden.
Det vil sige, at kommunikationen stille og roligt begynder at flyde bedre, og dermed også trafikken og hele logistikken over det ganske land. Det vil sige, at selv på Christiansborg stiger mulighederne for bedre kommunikation, og dermed bedre forståelse partier og politikere imellem. Dog skal vi også igennem det meste af oktober, før det bliver rimeligt. Bl.a. skal Pluto igennem en spænding til Solen, og den kan give modvilje og andre negative følelser, som heller ikke fremmer forståelsen og kommunikationen – medmindre man vel at mærke arbejder med dette bevidst – hvad der er nøglen til at slippe af med den slags udfordringer.
Merkur er i trigon til Pluto, hvilket forbedrer de nævnte områder og hylder princippet: Hvor der er en vilje, er der en vej. Og man har viljen til at vende hver en sten for at få redt alle tråde ud.
Der sker også noget andet den 22. september, hvor Solen går ind i Vægten og fremmer områder som gensidighed, retfærdighed, relationer og det sociale område generelt. Dette kan være hårdt tiltrængt i en måned, hvor Mars står på en noget aggressiv måde.
MANDAG
En rimelig fin mandag, hvor Mars stadig er lidt gal i knolden, selv om aspekterne ikke er eksakte, men i dag giver det ikke større udfordringer. Kl. 5.58 går Månen ind i Tyren og giver et par dage med behov for nydelse, ro og kvalitet. Om aftenen står Månen flot til drømme- og fantasiplaneten Neptun – en rolig aften venter. Og så er det dagen for en harmonisk Venus/Mars-kombination. Dette øger tiltrækningen til det modsatte køn og harmonien i parforholdet, så ugen begynder fint.
TIRSDAG
Gårsdagens gode takter fortsætter med to harmonier til/fra Månen. Tidligt om morgenen står den fint til Pluto og øger dermed passionen og dybderne. Samtidig står den flot til kommunikations- og forståelsesplaneten Merkur, og tiden er til dybe samtaler og ikke så megen smalltalk.
ONSDAG
Merkur er i eksakt harmoni med Pluto, læs evt. indledningen. Dette aspekt gælder hele ugen, da Merkur står næsten helt stille. Man kan virkelig få vendt og drejet udfordringerne og få skovlen under dem, hvis man bruger viljen og modet til det. Det er også en god dag/uge at gå i terapi. Kl. 6.53 går Månen ind i Tvillingerne og skænker os et par dage med behov for kommunikation. Mange vil nu bedre kunne tale sig til rette om tingene. Sidst på formiddagen står Månen i harmoni med Jupiter, så mange er glade, optimistiske og humoristiske. Mange går dog meget mere ind i sig selv om aftenen, hvor Månen går mere og mere i spænding til Neptun, som aftenen skrider frem. Dette øger forvirringen med deraf følgende misforståelser. Mange er meget emotionelle og har behov for at betro sig til nogen. Det er dog som altid dem, hvor denne spænding rammer ind i deres personlige horoskop. Dette gælder for alle, der er født ca. 10-14 dage inde i de bevægelige tegn Fiskene, Tvillingerne, Skytten og Jomfruen – og alle, der har planeter stående i dette område. Hvis disse planeter modtager spændinger i fødselshoroskopet, er der ekstra gang i sagerne, da tendenserne så forstærkes markant og kræver handling.
TORSDAG
Læs indledningen, hvor de to vigtigste elementer for dagen er omtalt. Månen står om morgenen i spænding til Merkur, hvilket nemt kan føre til manglende forståelse og dårlig kommunikation. Det er derfor vigtigt at udtrykke sig så klart som muligt. Det er noget helt andet om aftenen, hvor Månen står i harmoni med Uranus, som altid udtrykker sig klart og intelligent.
FREDAG
Her er ugens højdespringer, hvad antallet af astrologiske elementer angår. Der er hele seks af slagsen, hvis man også regner den nævnte Merkur/Pluto- harmoni med, som er eksakt det meste af ugen, og som allerede er omtalt. Venus går i dag ind i Skorpionen og giver kærligheden en dybere dimension; samtidig øges passionen i de næste uger. Kl. 9.33 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for nærhed og hjemmeliv- og familieliv. Næsten samtidig står Månen flot til Venus, som øger nydelsen og kærligheden, så det kan ikke være meget bedre. Dog er der en smule malurt i bægeret, da Månen er i spænding til både Solen og Jupiter, to ildtegnsplaneter, der kan få følelserne i kog, så mange farer i flint over ingenting, netop på grund af, at det emotionelle kører på de høje nagler.
LØRDAG
En lidt stille lørdag, hvor der midt på dagen dog godt kan være ugler i mosen på grund af Månens spænding til Pluto. Dette kan give følelsesmæssige blokeringer og modvilje, og nogle kan blive jaloux. Så pas på, hvad du siger og gør, især mellem ca. 10 og 14. Men så er det heller ikke værre, for Månen er næsten samtidig i harmoni med Merkur, som kan klinke skårene og bringe klarhed over tingene.
SØNDAG
Kl. 14.48 går Månen ind i Løven og giver et par dage med storsind og høj cigarføring. Om aftenen er der hele tre aspekter fra Månen. Den er i spænding til Venus, hvilket kan medføre, at der går lidt skår i hyggen. Men så er det heller ikke værre, da denne ene spænding følges af to harmonier. Månen står godt til de to ildplaneter Solen og Jupiter. Det kan der komme fest og glæde ud af, og mange har behov for at blive set og hørt; så det er den ideelle lykke, hvor der kan ske små mirakler.
Et forsøg med nyt ugehoroskop
Jeg har ofte tænkt på, at en uge er ”født” på samme måde som et år, hvor man opstiller horoskopet for årsskiftet. En ny uge skulle i så fald begynde hver mandag kl. 00.00.
AC falder i det følsomme Krebsens tegn den 19. september kl. 00.00, så det vil i så fald blive en uge, hvor følelserne sidder uden på tøjet, og hvor en del mennesker vil klappe i som en østers, når talen falder på det følelsesmæssige område, mens andre vil tage tråden op, fordi de virkelig har behov for nærhed. Der er hele fire konjunktioner i horoskopet, hvoraf to er til hovedakserne.
Neptun falder lige på MC og bekræfter det med følsomheden, men også at der kan gå kaos i den, hvis forholdene bliver FOR følelsesbetonede. Neptun er i spænding til Solen og Saturn, så det bliver en hård uge på Christiansborg. Pluto står tæt på DC, men er heldigvis i harmoni med Merkur – læs evt. indledningen til ugedagene. Månen er i konjunktion med Uranus, hvilket tyder på stor frihedstrang, hvilket nok er mest – hvis vi tænker politisk – Liberal Alliance og DF, der kan gøre forholdene svære for regeringen. Til slut er Solen (i slutningen af Jomfruen) i konjunktion til Jupiter (i begyndelsen af Vægten), ganske vist med halvstor orbis. Men det er en gunstig indflydelse, som måske kan hjælpe Løkke over de udfordringer, som vil komme. Både Månen og Uranus er i spænding til Venus, så nogle vil vide – både privat og i politik – at være oprørske og kræve deres frihed.
Selv om der bliver nok at se til, er der stadig lidt over 50 % chance for, at valget kommer i begyndelsen af næste år og ikke i slutningen af det indeværende.
Vi får se, om denne slags ugehoroskoper holder.
Den filippinske præsident
Vi skrev om ham i sidste uge. Duterte hedder han til efternavn, og han er Vædder, født den 28. marts 1945 med ukendt fødselstid. Han kaldte for kort tid siden Obama for en horeunge, men nu har skrappere sager indhentet ham. Man mener, at han har beordret mange af sine landsmænd myrdet, og astrologisk set kan dette have nået et toppunkt, da Pluto (død) stod i spænding til Solen, hvilket skete i perioden fra ca. 2010-14. I denne periode har alle, der er født den 28. marts, uanset fødeår og fødested, haft besøg af Pluto. Det hører for præsidentens vedkommende med i billedet, at Solen er i spænding til hans Måne/Neptun-konjunktion, som gør, at perioden for hans vedkommende bliver på fire år i stedet for normalt ca. to.
Nu er han færdig med disse spændinger og har derfor lidt lettere ved at slippe uden om konsekvenserne. Karmisk set vil sådanne gerninger i givet fald aldrig blive glemt, selv om der kan bødes på dem gennem gode gerninger og bodsgang.
Scavenius’ horoskop – nu med fødselstid
Vi takker hjerteligt en af vores læsere og tidligere elev, Gunhild Jakobsen, for tidspunktet på Erik Scavenius. Gunhild har endda skrevet speciale på skolen, og bestået den – netop om Scavenius. Han er ifølge Landsarkivet født kl. 02.00, og dette er korrigeret til kl. 01.50.
Jeg skød på, at han havde AC i Skorpionen, men det var noget lignende, der var tilfældet, idet DC falder i dette tegn og giver noget af den samme effekt. Men det allervigtigste er, at Pluto, Skorpionens planet, falder i 1. hus, hvilket også giver et stærkt Skorpion-præg. Det vil sige, at han var ekstremt passioneret, ikke mindst på det seksuelle område. AC falder i det nydelsesorienterede Tyrens tegn, så sex og nydelse går hånd i hånd. I bogens romandel kan man læse, at han elskede kvinder allermest, hvis de lå i vandret stilling.
Han blev i øvrigt skilt lige efter besættelsen, men blev meget hurtigt ”besat” af en ny kvinde. Ved hans afgang 29.8.43 stod MC i sekstil til Pluto (transformation, ændringer). Det er også deromkring, at hans ægteskab er begyndt at vakle så meget, at det et par år efter endte med skilsmisse (også Pluto). Den er stadig aktiv ved hans skilsmisse. I 1943 står progressive Mars i sekstil til MC og i konjunktion med Saturn.
Er du interesseret i bogen, bestiller vi den hjem til dig.
Nets på børsen – rettelse
Vi har tidligere skrevet om, at Nets gik på børsen, og at dette skulle være sket den 1. september, men nu forlyder det, at det først sker den 27. september kl. 9.00 i København. Fejlen består kort og godt i, at den 1. september var datoen for bekræftelsen på, at nets gik på børsen – altså også en væsentlig dato i forløbet. Astrologisk set er der i hele september mange spændinger, så der er ikke tale om den helt store forskel. I dette horoskop står økonomiplaneterne Venus og Pluto fint, da Venus hersker over 8. hus (andres penge), og Pluto hersker over 2. hus (egne værdier). Der er således tale om en af de bedre – og dermed optimale – dage i september. Men 2. hus (egenkapitalen) står ikke godt i sig selv, da Saturn (mangler, begrænsninger) står i huset i spænding til både Merkur (kommunikation, formidling) og Neptun (kaos, opløsning). Derfor kan det blive op ad bakke med at få biksen til at køre rundt efter aktionærernes mening, og der kan blive tale om en potentiel krise hvert syvende år på grund af Saturns cyklus. Saturn symboliserer også ledelse og myndigheder, som kan komme til at udøve en kontrol, som aktionærerne ikke er specielt glade for.
Der er udstedt aktier for i alt 5,5 milliarder kr., og alt blev revet væk på 24 timer. Penge skal bruges til at nedbringe den gæld, der er opstået, efter at Nets har foretaget nogle dyre opkøb. Men med det nye horoskop er der noget der tyder på, at det ikke går helt efter planen. Måske betyder dette i praksis, at gælden ikke bliver nedbragt i lige så høj grad, som det er håbet.
Lederen af Nets, Bo Nilsson, er født den 10. august 1965 og har formentlig kun en enkelt spænding i denne tid, men vi har dog ikke fødselstiden, så der KAN være flere. Denne ene spænding går fra transit Uranus (stress) til Mars (arbejde, energi). Han er derfor belastet på nervesystemet, dog ikke mere, end det er til at håndtere. Dog medfører en sådan spænding meget ofte forandringer i arbejdssituationen, men den helt store forandring bliver, alt andet lige, når Pluto går i spænding til Mars om 2-3 år. Her har han behov for at blive omplantet arbejdsmæssigt. Tager han selv affære, er det bedst, men gør han ikke det, så vil Pluto gøre den del af arbejdet for ham. Det handler om perioden fra 2018-2020, hvor der kan ventes meget stor turbulens på det indre og/eller det ydre plan, oftest begge dele. Det, der sker på det private plan, kan få indflydelse på arbejdslivet, og omvendt.
Eksempel på Merkur/Mars-spænding
I den senere tid har Mars været gal i knolden, og på det seneste har denne krigsplanet angrebet kommunikations- og presseplaneten Merkur. Det seneste eksempel, der nu er kommet frem, er, at Fødevarestyrelsens direktør anklages for at have udøvet grov pression over for DTU-fødevareinstituttet for at få ændret anbefalingerne vedrørende svine-MRSA og derved reelt true DTU til tavshed.
Dette hævdes af en tidligere institutdirektør, Jørgen Schlundt, i en ny DR1-dokumentar, og DR Nyheder udsendte nyheden den 15. september, hvor Solen var i konjunktion med Merkur, og begge var i spænding til den aggressive Mars. Nu skal fødevareminister Esben Lunde Larsen i samråd for at forklare Fødevarestyrelsens rolle i sagen.
Camerons Pluto
David Cameron gik af efter Brexit og overlog tøjlerne til Theresa May, som er Vægt som Cameron. Hun er dog født den 1. oktober og har derfor længst overstået sin Pluto-spænding til Solen. Cameron er derimod født det 9. oktober (i 1966, præcis 10 år efter Theresa May fra 1956). Det vil sige, at han, i lighed med alle, der er født den 9. oktober, uanset fødselstid og fødested, har besøg af Pluto i denne tid. Vi har tidligere skrevet om dette emne og antydet Camerons kvaler. Vi skrev også, at han i tilfælde af en sejr ved folkeafstemningen ville lave ”en J.O. Krag”. Det vil sige, at han efter en sejr ville gå af på samme måde som Krag gjorde det i 1972 efter det danske ja til EF-folkeafstemningen. Nu blev det mod forventning et nej, men han gik altså af alligevel. Ikke underligt med den stærke Pluto-indflydelse. Pluto sørger altid for, at vi går ind i et nyt kapitel i livet – et kapitel som ofte indebærer, at man går over til noget helt andet. Nogle dør rent fysisk, men langt de fleste ”dør” på anden vis, nemlig ved at begynde et nyt liv – altså en slags genfødsel, som også symboliseres gennem Pluto.
Vi ønsker David hjerteligt tillykke med det nye liv et stykke væk fra Downing Street – og fra ”cameraerne”.
Panama Papers-lækagen
Den 3. april 2016 kl. 20.00 dansk tid fandt en meget markant lækage sted, nemlig den såkaldte Panama Papers-lækage. Dette sket på meget markante spændinger, både hvad angår planeter og hovedakser.
Der blev lækket 11,5 millioner dokumenter, udarbejdet af det panamanske advokatfirma fra 1977, Mossack Fonseca. De hemmelige dokumenter var nu ikke hemmelige længere. Ca. 214.000 offshore-selskaber var indblandet fra mere end 40 lande. Lederne i fem lande, herunder Island, var også med i løjerne, som handlede om skatteunddragelse.
Her på bloggen skrev vi dengang om præsident Gunnlaugssons horoskop, som var særdeles spændingsfyldt. Han trak sig tilbage to dage efter lækagen, men fortrød, og vi blev vidner til en parodi af et forløb. Og Islands horoskop viste fare på færde.
AC er i spænding til Pluto og udløser dennes kvadrat til Solen, Uranus og Merkur (presse, formidling, dokumenter). MC er i spænding til Merkur, Uranus og Pluto. Jupiter (jura) er i T-kvadrat med Saturn (skæbne) og Neptun (kaos, hemmeligheder). Og Mars er også med i dette t-kvadrat, og den hersker over DC, en del af en hovedakse. Jo, man må sige, at der var kul på den dag, hvor det vigtigste element – den mest potente enkeltfaktor – nok var Plutos spænding til Solen.
Hillary Clinton sygemeldt
Jeg blev for kort tid siden opmærksom på, at Hillary Clinton måske ikke er født kl. 20.00, som jeg havde regnet med, men kl. 8.00 – altså om morgenen i stedet for om aftenen. Det er en fejl, man nogle gange støder på som astrolog, og det ser ud til at være sket her også. Hun bliver derfor nu til en dobbelt Skorpion, og som sådan er hun god til at holde kortene tæt ind til kroppen. Hun bliver også mere viljebetonet og direkte stædig. Fødselstiden er korrigeret til kl. 7.42. Men hvad siger det nye tidspunkt om hendes situation lige nu?
Her er det nødvendigt at finjustere fødselstiden, og den ser ud til at være kl. 7.42 den 26. oktober 1947. Her står transitterne rigtig godt, både hvad angår Jupiter, Saturn, Uranus og Pluto. Sygdomsplaneten Neptun får ingen spændinger i dette efterår. Det ser straks meget værre ud med progressionerne, især i det interne progressive horoskop. Her står Solen (hende selv) i eksakt konjunktion med Merkur (lungerne) i 12. hus (sygdom). Begge er de i spænding til Månen og Neptun (sygdom). Den progressive MC udløser spændingen mellem Venus og Pluto og drager dermed radix Mars (energi, arbejde) ind i billedet også. Det vil sige, at job og helbred hænger sammen, men jeg vil tro, at hun med lungebetændelsen har opbrugt sygdomskvoten, selv om hun hele tiden skal være opmærksom på stress og/eller udbrændthed.
Det er altså disse nye aspekter, der skal sammenholdes med Trumps horoskop, som er født den 14. juni 1946 kl. 10.54 i New York. Hos ham er det ikke progressionerne, dog med undtagelse af, at AC er i spænding til Saturn nogle få måneder endnu. Det er transitterne, der er bøvl med. Uranus er i spænding til Saturn og dermed Venus i Krebsen. Det vil sige, at han fortsat har svært ved at lære ikke at være så hurtig på aftrækkeren i sine bemærkninger. Han er hjemsøgt af utålmodighed. Desuden er Pluto ved at tage fat i hans Jupiter i 2. hus. Det vil sige, at hans økonomiske politik står for skud, og at den bliver noget af en skydeskive frem mod valget. Pluto hersker over hans IC (hjemmet, nationen), så hvis han skulle blive præsident, vil økonomien blive et problem – måske fordi han så sandsynligvis vil forsøge at køre nationaløkonomien nogenlunde, som han gør det i sit eget firma, og det vil i så fald ikke gå ret godt.
Men hvordan ser mulighederne nu ud for Clinton efter det nye horoskop? Jeg tror stadig, hun vinder, men det bliver endnu mere spændende end før – noget af en gyser.
I november har Hillary Clinton med det nye tidspunkt stadig ingen problemer med transitterne, men hvad angår progressionerne er det noget helt andet. Nu er den progressive Sol/Merkur-konjunktion i Stenbukken i 12. hus (sygdom) i spænding til Måne/Neptun-konjunktionen i Løven i 9. hus. Og Månen er i november i spænding til Uranus (stress). Det er unægtelig en forskel fra det tidligere horoskop, så det bliver endnu mere spændende end tidligere at følge valget astrologisk.
Humorafdelingen
Hillary Clintons spændinger medførte også, at hun for nyligt – naturligvis ganske uforvarende – kom til at kalde halvdelen af Trumps vælgere for en sørgelig forsamling af racister og homofober. Men den største fejl var, at hun – da hun beklagede udtalelsen – kun trak ordene ”halvdelen af” tilbage. Nu kan vi synge:
It´s a long way for Hilla-lary
It´s a long way to go
It´s a long way for Hilla-lary
To the huge and whitest House in town
Sådan skrev vi i februar 2016…
Kontanthjælpsreformen fremlægges i dag
Den 25. februar kl. 12.15 fremlægges kontanthjælpsreformen. Og som vi har skrevet på AstrologiHusets blog under Ugen, der kommer, er det en blandet omgang. I horoskopet for fremlæggelsen står Månen meget skidt, og det er ikke godt, når den hersker over 3. hus. Enten kommer der kontroverser på grund af reformen, eller der bliver ballade på anden vis. MC udløser horoskopets stærkeste spænding mellem Månen, Venus, Neptun Solen og Jupiter. Det giver også noget juridisk bøvl med at administrere reformen. Pluto står på DC og giver konfrontationer, så Mette Frederiksen bliver sikkert anklaget for løftebrud.
Det ville astrologisk set have været langt bedre at præsentere den på et senere tidspunkt – eller når man havde fået luget helt ud i de juridiske spidsfindigheder. Det ville have givet en bedre reform og dermed mere ro omkring den. Nu må regeringen finde sig i at blive heglet igennem en masse fnidder. Og det kan let vise sig, at S og SF presser citronen for meget nu med deres reformiver, der ofte er på kant med egne tidligere mærkesager…
Sådan gik det
Nu er de ca. 43.000 breve udsendt til borgerne med information bl.a. om, hvordan den enkelte står i forhold til kontanthjælpsloftet. I mange tusinde breve var der deciderede fejl, og man oplevede det kuriosum, at størstedelen af brevene til Jylland havde fejlagtigt Esbjerg Kommune som afsender, og næsten samme fejl skete på Fyn.
Astrologisk set er det lige efter kogebogen. Merkur gik baglæns mandag den 12. september, hvor brevene blev sendt ud. En umanerlig dårlig dag at gøre dette på, og man beder næsten om udfordringer, når man trodser stjernehimlen og gør det alligevel. Merkur stod ydermere sammen med Solen. Og begge planeter var med i den berygtede spænding til Mars. Juraplaneten Jupiter var uaspekteret, og Saturn (myndigheder) var i spænding til Neptun (kaos). Pengeplaneterne Venus og Pluto var i spænding til hinanden, og Månen (folket) deltog også i løjerne.
Alt i alt en udsendelse, der var skabt til at skabe problemer, både for afsender og modtagere.
Ugens humor fra februar
Efter dagpengeforliget og kontanthjælpsreformen er et helt nyt begreb kommet i fokus, nemlig konstanthjælp.