Beskrivelse
Will Eisner
Anmeldelse nederst
ASTROLOGISK HUMOR og satire er en sjælden fugl i det astrologiske landskab. Det gælder både internationalt og herhjemme. Will Eisner indtager her en særlig rolle med både sin streg og sine tekster, som begge er superobservante og ganske respektløse, grænsende til det uforskammede.
Astrologer bliver undertiden beskyldt for at være nørdede og humorforladte. Den foreliggende altafslørende, afskyelige astrologibog gør disse beskyldninger til skamme. Will Eisners intelligente satire, der skamløst hudfletter … øh, de andre astrologer … må få mange seriøse studerende til at hade ham med fryd.
104 sider – stift bind – str. 15 x 23 cm.
Anmeldelse:
Denne genudgivelse hilses ekstra meget velkommen, da astrologisk humor og satire er gledet i baggrunden i de seneste par årtier. Eisner indtager en særlig rolle i dette landskab, både i streg og i tekst. Han er ganske respektløs – grænsende til det uforskammede. Det er virkelig befriende, tak for det.
Nu kan vi som astrologer igen springe ud med os selv – ud af humorforladtheden. Eisner hudfletter astrologien med sin intelligente satire. Velkommen tilbage i kredsen!