Uge 41 astrologisk set
INDHOLD:
Længe savnede bøger om gruppehoroskoper og planeten Vulkan
HOROSKOPET ude hos alle
Antikvariatet tilbyder
Særtilbud
AstrologiHusets Boghandel tilbyder
Nøglen til fremtiden
Bøger om øget livskvalitet
Epokegørende bog om tarot på dansk
Ugen, der kommer
Brexit igen
Ugens humor – UDVIDET udgave
Længe savnet bog om planeten Vulkan
Claus Houlberg har gjort det igen. Han har sammen med sin kone, Laila, skrevet en bog om planeten Vulkan, som i astronomiske kredse har været anset for udelukkende at være hypotetisk de seneste godt 100 år – uanset at der har været observationer af planeten siden midten af 1700-tallet. Esoterisk tradition har tilmed længe fastholdt, at der findes en planet tæt omkring Solen, kaldet Vulkan, og at den har en astrologisk betydning. Hermed udgives for første gang en dansk monografi om denne planet, indeholdende en samling tekster om emnet til studiebrug.
Læs mere her eller bestil: https://astrologi.dk/shop/planeten-vulkan-laila-og-claus-houlberg/
Ny bog fra museets forlag
Ny bog om helt nyt emne – gruppehoroskoper
Den tyske prognoseekspert Christof Niederwieser har skrevet en superspændende bog, som bærer titlen: Gruppehoroskopet – en nøgle til kollektivastrologi.
Niederwiesers innovative metode muliggør et samlet blik på talrige horoskoper i én tegning. Ydermere præsenterer bogen et særligt tydningssystem, som de forskellige facetter af en gruppe kan analyseres med. Denne enestående og fornyende metode er en nøgle til kollektivastrologien og kan åbenbare overordnede sammenhænge såsom styrker og svagheder i en gruppe på op til ca. 20 personer
Læs mere her eller bestil: https://astrologi.dk/shop/gruppehoroskopet-christof-niederwieser/
HOROSKOPET – nu ude hos alle abonnenter
Hvis du endnu ikke har modtaget Astrologimagasinet HOROSKOPET, så skriv til karl@astrologi.dk
Astrologisk Antikvariat tilbud
Christian Borup: Mindebog 249 kr.
Arroyo: Astrologi og de fire elementer: 199 kr.
Gullfoss: Spiritual Astrology 129 kr.
Hele 4 gode bøger på engelsk om Chiron til kun 129 kr. stk.
Info: karl@astrologi.dk
Særtilbud
Vi har fundet en stabel bøger bagerst i lageret. De stammer ca. 20 år tilbage i tiden, men bøgerne er nærmest som nye på trods af tidens tand. De kan reserveres på karl@astrologi.dk
Linda Goodman: Soltegn Bind 1-2 299 kr.
Fremtidens astrologi 1-3: 199 kr.
Birthe Kirk: Det progressive horoskops tydning: 199 kr.
Betty Lundsted: Transitter 179 kr.
Reserveres på karl@astrologi.dk
Nyheder fra AstrologiHusets Boghandel
Den medicinske seer: Bladselleri Juice
208 sider, 249,95 kr.
Borgen
Endnu et væsentligt bidrag fra Den medicinske seer, Anthony William. Bogen bærer undertitlen: Vor tids stærkest virkende og mest helbredende drik.
https://astrologi.dk/shop/bladsellerijuice-anthony-william/
Theresa Cheung og Julia Mossbridge
Nøglen til fremtiden
224 sider, 299,95 kr., Borgen
Deepak Chopra udtaler om denne fantastiske bog, at den ’…er et vigtigt bidrag til forståelse af virkeligheden og det slumrende potentiale for det såkaldt supernormale, der findes inden i os alle. Læs den og opdag tidens kraft i dit eget sind’.
https://astrologi.dk/shop/noeglen-til-fremtiden-theresa-cheung-og-julia-mossbridge/
Tre små bøger om øget livskvalitet
Den lille bog om indre ro
Den lille bog om vejrtrækning
Den lille bog om mindfulness
Pris: 149,95 kr., Turbine Forlag
Tre små og gode bøger, der præsenterer simple øvelser, der hjælper til at slippe stress, sænke skuldrene og være mere til stede i nuet. De små bøger har potentiale til at skabe store forandringer – transformation. De kompetente forfattere har baggrund inden for terapiverdenen, men de har hentet inspiration fra fx videnskab og yoga.
https://astrologi.dk/shop/den-lille-bog-om-mindfulness-dr-patrizia-collard/
https://astrologi.dk/shop/den-lille-bog-om-indre-ro-ashley-davis-bush/
https://astrologi.dk/shop/den-lille-bog-om-vejrtraekning-una-l-tudor/
Længe ventet tarotbog fra Visdomsbøgerne
Meditationer over tarot, Bind 1
Tarot er et af de populære emner inden for den spirituelle verden, og nu kommer der endelig tre bøger på dansk om meditationer over tarot. Bogen tager læserne med dybsindighed, indsigt og viden ud på en rejse ad den esoteriske skolings- og udviklingsvej med inddragelse af andre centrale værker om menneskets spirituelle udviklingshistorie, herunder Bibelen. Men også værker om magi, esoterik, mystik, psykologi, filosofi, litteratur m.v.
Første bind omfatter disse kort af de i alt 22 kort: I, II, III, IV, V, VI og VII. Andet og tredje bind kommer i 2020.
Se bogen her: https://astrologi.dk/shop/meditationer-over-tarot-bind-i/
Ugen, der kommer
Den næste uge skydes i gang mandag med to meget stærke spændinger. Merkur og Uranus kolliderer og giver mange behov for frihed og originalitet. Det er en stabil kombination, men der opstår altid et væld at tanker og ideer – nogle gange for mange.
Solen er mandag også i eksakt spænding til Saturn, og så vil mange være konservative og gøre det sikre, men det er ikke altid nogen nem opgave. Balancen er det lidt svært at finde i dagene heromkring, da Uranus gør oprør og kræver frihed, mens Saturn er reaktiv og helst ikke gør noget for ikke at risikere at lave fejl.
Tirsdag går Venus ind i Skorpionen, hvilket skaber disharmoni på værdiområdet – penge og kærlighed.
Søndag er det Venus’ tur til at spænde Uranus op, så det er en uge med fokus på værdier, men desværre på den lidt hårde måde. Derfor er det ikke nogen god uge at investere eller indgå bindende aftaler. Der stilles store krav til mennesker – også til én selv. Heldigvis er Solen i eksakt harmoni med Jupiter, hvilket altid er en kombination, der kan give lykke og forhåbninger.
Og så er det fuldmåne søndag. Dette giver altid svingende og dermed ustabile følelser. Så det er godt det er søndag og at Solen danner harmoni med Jupiter, så kommer tingene ikke helt ud af kontrol.
MANDAG
Kl. 5.42 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med ekstra fokus på frihed, og mandagen åbner op for en ustabil og krævende uge, hvor man kan vente sig lidt af hvert, ikke kun i Danmark, men verden over. Se også indledningen.
Formiddagen byder ellers på god energi mellem Månen og Mars, så mange får meget fra hånden på trods af de mange udfordringer. Eftermiddagen og aftenen er noget mere ustabile, da Månen er i spænding til både Uranus og Merkur, hvilket giver en ujævn kommunikation og stejl indlæringskurve. Hukommelsen er heller ikke, hvad den har været.
TIRSDAG
Se indledningen. Midt på dagen står Månen flot til Solen og skaber helhed og harmoni på det følelsesmæssige plan, og det giver et godt rygstød til at komme igennem dagen. Aften byder også på en flot harmoni, idet Månen står i harmoni med humorens og glædens planet, Jupiter, så det er en af de bedre dage i ugen.
ONSDAG
Kl. 18.05 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med behov for at drømme og bruge sin intuition. Aftenen er meget harmonisk, da Månen står flot til hyggeplaneten Venus og giver en god dag, især altså om aftenen.
TORSDAG
Midt på dagen og eftermiddagen er præget af det fine kommunikationsaspekt mellem Månen og Merkur. Kommunikationen flyder ret godt, så få talt om tingene i dag.
FREDAG
Formiddagen kan opleves flyvsk på grund af Månens spænding til Jupiter, men dette aspekt afløses midt på dagen af Månens harmoni med Pluto, der øger viljen og passionen.
LØRDAG
Kl. 6.46 går Månen ind i Vædderen og giver mange et større temperament, som kan være eksplosivt, især om aftenen, hvor Månen er i spænding til Vædderens planet, Mars. Aspektet starter ud på eftermiddagen og virker til lidt ud på aftenen.
SØNDAG
Søndag midt på dagen står Månen i spænding til Saturn og gør, at det er svært at komme nogen vegne med noget som helst. Kl. 23.08 er der eksakt fuldmåne, og det kan give svingninger og aggressivitet. Heldigvis står både Solen og Månen godt til Jupiter som nævnt i indledningen. Ellers kunne det blive til en meget udfordrende søndag, men mon ikke man rider stormen af. Men man kommer ikke uden om, at der kan opstå magtkampe og autoritetskonflikter Man bør lære af sine fejl og være åben om sine svagheder og gå igennem en personlig afklaringsproces for at finde ud af, hvad man selv kan gøre i forholdet til andre mennesker – så har man løsningen på de stærke spændinger.
Brexit igen
Nu nærmer sandhedens makabre time sig for Boris Johnson, som indtil videre har frist til Halloween til at forlade EU. Det vil sige om ca. tre uger.
Vi har her på bloggen talrige gange opfordret Theresa May til at trække den så længe som muligt og tage alle de udsættelser, hun kunne komme i nærheden af. Det lyttede hun til, men det ser tilsyneladende anderledes ud hvad angår Boris Johnson, som er opsat på at komme ud af EU så hurtigt som muligt. Alligevel vil vi også mane HAM til besindighed, og så må vi se om han tager imod det gode råd. Faktisk er der en god chance for, at der vil ske et eller andet, der får ham på andre tanker og i hvert fald får en udsættelse året ud.
I øjeblikshoroskopet for denne morgen kl. 7.30 stod Solen på AC i tiltagende spænding til både Saturn (forsinkelser), Månen (nationen) og Pluto (ultimative afgørelser/beslutninger). Dels er det britiske folk aldrig blevet spurgt, men er blevet ført bag lyset af politikerne med Cameron i spidsen. Og dels er det en så alvorlig (Saturn) situation, at der må mere tid til for at få tingene ordentlig (Saturn) på plads. Men om Hr. Johnson har dette til sinds, må guderne vide. Umiddelbart skulle man ikke tro det, men stjernerne anbefaler det modsatte. Men Johnson lader sig måske ikke kyse af et par fjerne planeter? Vi får se, om han går efter sig eget hoved eller stjernernes. Jeg vil anbefale ham det sidste, selv om hans egne skriger på en afgørelse NU.
Dog skal briterne nok komme ud, men det er klogt at følge Saturn og tænke sig lidt mere om. Ellers kan konsekvenserne blive uoverskuelige for den uregerlige ø ude mod Atlanten.
Dyrenes vagtparade –
Stop opførelsen af vildsvinehegnet og ugens humor
Der må i det mindste holdes en pause med opførelsen af vildsvinehegnet langs grænsen til Tyskland, Det vil give tid for helhedstænkning, så man får mulighed for at dække sig ind, da det nu kun er et spørgsmål om tid, før der også kommer vaskebjørne væltende ind over grænsen. Der er endda tale om en decideret invasiv art, der ikke er sådan at spøge med. De er altædende og vil derfor hurtigt komme til at udgøre en plage, især i byområder. De er virkelig tilpasningsduelige, så det vasker sig. Derfor må vi gentænke grænsehegnet på det sidste stykke, der mangler at blive opført af vildsvinehegnet, så man kan beskytte sig mod både vildbjørne og vaskesvin. Og så kan man jo egentlig lige så godt tage alle udlændinge og flygtningene med. Jeg foreslår, man kunne tage alle kanonerne fra Dybbøl fra alle museerne i Sønderjylland og opstille dem langs grænsen, det vil være en langt mere effektiv løsning. Så kan man flytte krudtmøllen i Frederiksværk ned til grænsen, så man ikke kommer til at mangle ammunition.
- Man må naturligvis så huske at informere tyskerne om de nye foranstaltninger, så de ikke opfatter det som en krigserklæring nu, hvor vi endelig har fået stabiliseret freden mellem de to lande.
Elefantastisk løsning
Endelig kom der en løsning på problemet med de elefanter, som var blevet forbudt at optræde i Cirkus. Det satte en sympatiaktion i gang blandt dyrene i Zoo, som i den anledning blev bevilget orlov. Alle dyrene blev meget glade, og her kan du se de sjoveste af reaktionerne: Dyrene blev nemlig hurtigt enige om at de trængte til at få noget at drikke og lave noget sjov i gaden efter al den tid, hvor folk bare havde gloet på dem i det dyrereservat, som Zoo jo er:
- Orlov? Meget gerne, sagde kamelen. Det kommer som en dejlig overraskelse – jeg har efterhånden arbejdet mig en pukkel til – eller to -og det skal fejres med at gå ud at få noget godt at drikke. Er der andre der vil med?
- Ja, sagde elefanten, jeg trænger virkelig til at dyppe snabelen. Det er ele-fantastisk – lad os gå på værtshus! Hvad med Cafe Giraffen – den er ikke så ’dyr’.
- Hurra, sagde giraffen: Endelig – jeg er tør langt ned i halsen. Det er girafuløst!
- Endnu mere hurra, sagde pingvinen. Så kan jeg både drikke ping-vin og få en Black & White – og for den sags skyld også få luftet min ’kjole og hvidt’.
- Påfuglen var også med på ideen, og den trængte i øvrigt også til at få en lille fjer på.
- Fint, sagde hyænen, jeg er hundesulten, så jeg vil også tage mig noget at spise i aften – og der er rigeligt af gratisretter at vælge imellem – og jeg kan jo forstå, at flere af mine livretter vil være til stede ved lejligheden.
- Også fint med mig, sagde pandaen, men jeg tager min egen mad med. Jeg skal bare lige finde ud af, hvilken (bam)buslinje, der kører hen til værtshuset.
- Så må du blive hjemme, for man må hverken have bambus med i bussen eller have sin egen mad med i cafeen! Det var dyrenes konge, der talte, og så vidste pandaen, hvad den havde at rette sig efter og blev hjemme.
- Øv, jeg ville også gerne selv have været med, sagde løven – men det ’går’ ikke, da jeg er lige midt i løve-tiden!
- Endnu mere øv, sagde kænguruen, for jeg har ikke en rød øre i pungen! Jeg må spørge pungdyret, om den vil sponsorere min bytur. Men den er nok alt for nærig til det.
- Nemlig, sagde zebraen – og du skal slet ikke være så ked af, jeg gi’r en stribe!
- Det er ikke alene bra, det er ze-bra, udbrød zebraen. Let’s go – flamin-go. Og flamingoen trængte i øvrigt også til at få luft under vingerne.
- Og således kunne alle dyrene drage af sted til det nærmeste værtshus på (H)valby Bakke, hvorfra de samtidig kunne nyde udsigten over reservatet. – Og de HAVDE natur-ligvis reserveret bord til hele reservatet i forvejen. Cafeen blev på den måde overfyldt, hvilket gjorde det hele endnu nemmere for hyænerne.
- Alligevel blev orloven så stor en succes, at direktionen i Zoo besluttede at indstifte en årlig tradition for arrangementet på Dyrenes dag. På denne måde kan alle dyr slå sig løs, slappe af fra deres daglige arbejde, så det er velgørende og har en rigtig god indflydelse på deres velvære. Derfor blev dyrene enige om at omdøbe deres arbejdsplads til Psykologisk Have.
- Spøgefuglen her ville egentlig også gerne selv have deltaet i det muntre selskab, da jeg trængte til at dyppe næbbet – men jeg måtte afstå på grund af det overfyldte lokale.
Haugaards folkekære sang ændret
Jacob Haugaard skrev i 1986 en sang til Kim Larsen, som blev sunget i filmen ’Midt om natten’. I denne sang forekommer disse to linjer:
Min kone hun har en skønhedsklinik
Inde midt i et negerdistrikt
Ordet negerdistrikt er i mellemtiden blevet politisk ukorrekt. Derfor har Haugaard indspillet en ny version af sangen, hvor han i stedet bruger ordet fattigdistrikt.
Derfor kan den kære Haugaard nu vente nye protester, nemlig fra de fattige, som ikke vil finde sig i at blive kaldt fattige. Dette vil Haugaard måske kunne bortforklare et stykke ad vejen ved, nemlig at han ikke mente fattig, men fatty (på engelsk, men det udtales på samme måde som fattig). Men så vil han jo blot få bøvl med alle os, der er fede eller tykke. Han er kort og godt havnet i en ’Catch 22-situation’, hvor han har malet sig selv godt og grundigt op i et hjørne, hvor han ikke kan undslippe fra. Til gengæld er han sluppet fint fra at kalde det for ’ren og sær høflighed’, at han har ændret sangen. Han ønskede ikke at støde nogen på tænderne.
Livet er ikke nemt, og hvem ved, måske må man snart heller ikke bruge betegnelse sort, selv om farveskalaen er rigtigt ramt. Her på redaktionen har vi besluttet helt at undgå at komme i disse situationer. Nemlig ved at undgå at skrive om emner, der har det mindste at gøre med den nævnte problematik. Så er man i det mindste sikker på ikke at gøre noget galt.