Uge 2 astrologisk set
INDHOLD:
2, del af udsendelsen af søndagsbrevet
Masser af nytårsgave ideer – Louise Hay-kalenderen tilsendes portofrit
Linda Goodmans småbøger om de 12 tegn
Dit årshoroskop for 2020
Efemeriden for 2020 (raphael)
Nytårstalen, den astrologiske
Ugen, der kommer
Mette Frederiksens nytårstale
Den australske brand
Det russiske missil klart
Ugens humor
Udsendelse af søndagsbrevet, del 2
Sidste søndag skrev vi om de stigende udgifter til at sende mails ud med søndagsbrevet. Det koster ca. 6.000 kr. årligt i den såkaldte e-porto. Der har kun været få reaktioner på indslaget, men nogle har undret sig over, at det koster penge at sende e-mails, og det gør det heller ikke direkte. Men når man udsender flere tusinde mails ad gangen, kræver det et program, der kan håndtere store mail-mængder, og hvor man kan melde sig til og fra, direkte fra husets hjemmeside. Og det er DET, der reelt koster pengene.
I øvrigt planlægger jeg næste søndag at udsende søndagsbrevet på en ny måde, nemlig ved blot at sende et link, man skal trykke på for at lande på bloggen. Så ser vi lige, hvordan dette forsøg falder ud.
Et andet sted på samme blog ligger de gratis dagshoroskoper. Går man alligevel ind og læser disse, og det er der rigtig mange der gør, er de også bare et klik væk. Læs lidt længere nede om dagshoroskoperne.
Gratis dagshoroskoper for alle tegn
Her kan du hver dag læse horoskopet for dit stjernetegn: https://astrologi.dk/category/dagshoroskop/
Dit årshoroskop for 2020
Bestil her dit horoskop for hele 2020 og modtag – ud over årshoroskopet – et gratis nummer af Astrologimagasinet HOROSKOPET for december 2019.
Se her: https://astrologi.dk/shop/pc-horoskop/
HOROSKOPET er nu ude hos alle
Astrologimagasinet er nu ude hos alle. Har du ikke modtaget det, så skriv hurtigt til karl@astrologi.dk
Der er masser om Saturn/Pluto-konjunktionen, som rammer verden effektfuldt nu i januar 2020 og kan virke kritisk på vigtige livsområder i landet og hos det enkelte menneske. Der er et systemskifte på vej på kloden, derfor skal man tage situationen i Iraq, Hongkong osv. alvorligt.
Læs også om Rigets tilstand, hvorfor elsker alle Friends osv.osv. Se smagsprøve her:
https://astrologi.dk/horoskopet/ – klik på Smagsprøve
– Få nyhederne, før de sker.
Den helt perfekte nytårsgave!
Efter mange års fravær – Linda Goodmans 12 bøger om hvert tegn fås igen!
Verdens nok mest velskrivende astrolog er Linda Goodman. Hun har tidligere udgivet en samlet bog om de 12 tegn, som blev en international bestseller. Nu kan bøgerne fås enkeltvis med alle tegnene – som den helt perfekte julegave.
Vædderen: https://astrologi.dk/shop/vaedderen-linda-goodman/
Tyren: https://astrologi.dk/shop/tyren-linda-goodman/
Tvillingerne: https://astrologi.dk/shop/tvillingerne-linda-goodman/
Krebsen: https://astrologi.dk/shop/krebsen-linda-goodman/
Løven: https://astrologi.dk/shop/loeven-linda-goodman/
Jomfruen: https://astrologi.dk/shop/jomfruen-linda-goodman/
Vægten: https://astrologi.dk/shop/vaegten-linda-goodman/
Skorpionen: https://astrologi.dk/shop/skorpionen-linda-goodman/
Skytten – https://astrologi.dk/shop/skytten-linda-goodman/
Stenbukken: https://astrologi.dk/shop/stenbukken-linda-goodman/
Stenbukken: https://astrologi.dk/shop/stenbukken-linda-goodman/
Vandmanden: https://astrologi.dk/shop/vandmanden-linda-goodman/
Fiskene: https://astrologi.dk/shop/fiskene-linda-goodman/
Coelhos 3 fantastiske bøger – NU også Valkyrierne
Alkymisten: Alkymisten – Paulo Coelho | AstrologiHuset
Pilgrimsrejsen: Pilgrimsrejsen – Paulo Coelho | AstrologiHuset
Valkyrierne: https://astrologi.dk/shop/valkyrierne-paulo-coelho/
Gratis porto på Louise Hays 2020-kalender!
Vi har nogle ganske få tilbage af denne populære kalender, og de tilsendes portofrit ved bestilling i uge 2. På shoppen ser det dog ud, som om der skal betales porto, men lad dig ikke påvirke af dette. Vi trækker nemlig porto ud, FØR vi trækker beløbet på shoppen. Det kan du forvisse dig om ved at tjekke dit kontoudtog. Betaling udløses nemlig først, når varen ER afsendt. Du sparer derfor 50 kr.
Louise Hays 2020-kalender som nytårsgave – se den her:
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-2020-calendar-louise-hay/
Andre nytårs-gaveideer:
Wayne Dyer: Næring til sjælen – inspirerende ord til hver dag i året
Gå ikke glip af denne fantastiske ’evighedskalender’, der kan bruges år efter år, se den her:
https://astrologi.dk/shop/naering-til-sjaelen-wayne-dyer/
Den eminente årsefemeride med alle planeter og aspekter i 2020
Se tabellen her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2020/
Den medicinske seers nye, fantastiske bog
Den ideelle julegave: Bogen om vidundermidlet Bladsellerijuice, se den her:
https://astrologi.dk/shop/bladsellerijuice-anthony-william/
Uddannelse i AstrologiHuset 2020
Har du lyst til at tage en uddannelse som astrolog – eller er din astrologiske viden blevet lidt rusten – eller ønsker at sætte dig ind i den psykologiske astrologis spændende verden?
Uddannelsen er normeret til 2 år og indeholder 4 moduler á 30 timer og tager afsæt i den psykologiske tydning gennem analyser af horoskopets mange elementer.
Kursusstart tirsdag den 4. februar kl. 18.30 i
AstrologiHuset, Teglværksgade 37, 4., 2100 Kbh. Ø
Nærmere oplysninger samt oversigt over uddannelsen 4 moduler og pris ved henvendelse til:
Underviser og kursusleder: Diplomastrolog John Finding
Mobil 20 16 14 52 – E-mail: john@finding.nu
Nyheder fra antikvariatet
Shirley MacLaines tre bøger:
Mine lykkestjerner (pragteksemplar som ny og indbundet): 139 kr.
Camino (det samme) 119 kr.
Træd indenfor: 59 kr.
Richard Bach: Jonathan Livingston Havmåge 99 kr.
Stephen Forrest: Din indre stjernehimmel: 199 kr.
ASTROLOGISK NYTÅRSTALE af Lars Thor Smith
STENBUKKEN – MINDFULNESS MELLEM FORTID OG FREMTID
Stenbukken er aktuel, det behøver man vist ikke fortælle folk, i hvert fald ikke os astrologer, for planeterne flokkes i dette tegn for tiden. Stemningen er nok fest, afgørelse, men også en vis alvor, for Stenbukken tager tingene alvorligt, for ikke at sige tungt. Inden længe er der så en konjunktion imellem Saturn og Pluto, der venter, nemlig den 12. januar, hvor den er eksakt. Men hvad handler al denne Stenbukke-energi om, og hvad handler Saturn-Pluto om?
For mig at se handler det blandt andet om forvandling af strukturer. Også strukturer – Saturn – kan nemlig blive uhensigtsmæssige og få én til at sidde fast i stedet for at sætte sunde grænser. I astrologien kan Saturn stå både for ansvar og struktur, men også for blokering og fastlåsning.
De grænseskel, som sættes for at afgrænse os fra andre nationaliteter, hvor nødvendige de end er, kan ende med at mure os selv inde i en utålelig klaustrofobi. Berlin-muren var i sin tid et fængsel for borgerne i den by, den stod i. Trumps mur for at beskytte mod illegale indvandrere fra Mexico kan, hvis den nogensinde bliver en realitet, risikere at få uforudsete bivirkninger for USA selv. Noget lignende gælder den nuværende stat Israel, som har barrikaderet sig med et gigantisk våbenarsenal i en omgivende verden af fjender, hvoraf nogle er landets oprindelige beboere.
Men det modsatte kan også ske, at alle grænser opløses – heller ikke det er hensigtsmæssigt. At finde ud af, hvordan grænser skal trækkes og hvor de medvirker til at spærre os inde, kræver evnen til at tænke nuanceret om samfundets opbygning.
I gamle dage kaldte man det for åndsnærvær, når mennesker optrådte med spirituel autoritet i nu´et – i dag ville vi nok bruge ordet mindfulness. Altså dette at være spirituelt nærværende i det, man gør, uden at styrte tankeløst ind i fremtiden – eller blive hængende i fortiden i ren nostalgi.
Det har sammenhæng med hjerteslaget – Løvens område – for dette er i virkeligheden nøje afpasset en balance imellem “for langsomt” og “for hurtigt”.
At gå ind i det dybeste mørke og den værste kulde og der, uden at gå på kompromis med sin egen kerne og den grundlæggende ensomhed, man må leve med som et vilkår for sin udvikling, tænde lyset og skabe varme, rent socialt, er dybest set Stenbukkens opgave.
Det åndsnærvær, Stenbukken som Saturn-tegn da er i stand til at finde, kunne udgøre den midte, vores tid, som på den ene side teknologisk stormer ind i fremtiden på en ensidig måde, og på den anden side ofte dyrker den åndelighed, som vi desperat trænger til. For mig er den midte udtryk for praktiseret kristendom. Men for min skyld kan man kalde det noget helt andet.
Det er det, konjunktionen den 12. januar, hvor Måneknuderne i øvrigt står i modtegnet Krebsen, der har med følelser og kærlighed at gøre, kommer til at handle om: En social opvågning, som i sidste ende må føre frem til en mere ansvarlig omgang med vores medmennesker.
Januar er opkaldt efter guden Janus, der vender det ene ansigt mod fortiden, det andet mod fremtiden.
Det er forbundet med Stenbukken på den måde, at dette tegns egenskaber kan blive et uforligneligt redskab til at gå ind i mørket og lade det virkelige kærlighedslys skinne. Med sin grundlæggende robuste og viljestærke karakter bliver Stenbukke-egenskaber i horoskopet et fremragende instrument til at opnå det objektive åndsnærvær, som på ethvert tidspunkt af livet er i stand til at gøre spiritualiteten levende og nutidig og dermed blandt andet skabe en solid midte midt imellem fortid og fremtid, ikke mindst rent socialt!
Dette er noget, som skal realiseres i løbet af 20¨erne, hvis vi skal bevare et menneskeværdigt samfund. Måske er det netop derfor, at planeterne for tiden holder rådslagning i Stenbukkens tegn. For folk, der kan lide drama, bliver der gang i den i det kommende tiår. Som astrolog er jeg ikke profet, men det kan jeg godt garantere.
Godt nytår!
Ugen, der kommer
Tirsdag står Solen flot til Neptun og øger fantasien og intuitionen for mange, der kan opleve eventyret. Onsdag laver Merkur det samme harmoniske aspekt til Solen, og det øger de nævnte evner og muligheder.
Fredag er konjunktionen mellem Solen og Merkur eksakt, og det er godt for al kommunikation, trafik og formidling. Søndag er den meget omtalte dag, hvor konjunktionen mellem Saturn og Pluto er eksakt, og de får begge følgeskab af Solen og Merkur – og lidt senere på måneden også af Jupiter. Der er tale om en særdeles markant mængde af planeter i samme tegn.
MANDAG
Om formiddagen er Månen i spænding til Venus, så det er ikke en periode på dagen, hvor der er tid til ret meget hygge. Midt på dagen er der meget ansvarlighed og mange pligter, da Månen står fint til Saturn. Først på eftermiddagen skal der gerne være tid til passion, da Månen er i harmoni med Pluto. Alt i alt en fin dag.
TIRSDAG
Se indledningen. Kl. 3.11 går Månen ind i Tvillingerne og giver i et par dage med behov for kommunikation, formidling og forståelse. Morgenstunden er dog præget af aggressivitet og måske endda vrede. I hvert fald er temperamenterne stærke, da Månen er i spænding til Mars. Mange starter derfor dagen med at knokle utålmodigt løs for at få nogle opgaver overstået, men lige meget hjælper det. Det kan være svært at få gjort noget færdigt.
ONSDAG
Se indledningen. Morgenen og formiddagen er noget kaotiske på det følelsesmæssige plan, da Månen er i spænding til Neptun.
TORSDAG
Kl. 9.43 går Månen ind i Krebsen og varsler et par dage med behov for nærhed, omsorg og privatliv. Eftermiddagen er god til opfindsomhed og gruppeaktivitet sammen med bl.a. venner.
FREDAG
Se indledningen. Eftermiddagen er præget af Månens harmoni med Neptun, som befordrer fantasi, drømme og intuition. Om aftenen står Månen i spænding til den eksakte konjunktion mellem Solen og Merkur. Det er med andre ord fuldmåne, hvor Merkur er indblandet. Dette giver en aften med ekstra stort behov for at snakke følelser og nærhed. Men kommer man alt for tæt på, kan følelserne kamme over og blive direkte aggressive eller på anden vis overdrevne. Ønsker man virkelig at snakke om de dybere følelser og indstiller sig på det, kan man få ryddet op i gamle, negative følelser.
LØRDAG
Kl. 13.16 går Månen ind i Løven og giver et par dage med behov for høj cigarføring. Man går ikke i små sko. Sidst på eftermiddagen og først på aftenen står Månen i spænding til Uranus, hvilket giver et stærkt behov for frihed – og man er indstillet på at kæmpe for denne, så bølgerne kan sagtens gå højt. Sidst på aftenen står Månen godt til Mars, som også kan øger temperamenterne, men da det er en harmoni, så foregår det hele på et nogenlunde civiliseret plan. Energien er god til fysiske aktiviteter.
SØNDAG
Se indledningen om denne længe ventede dag, hvor der er en eksakt konjunktion mellem hele tre planeter: Merkur, Saturn og Pluto – og med Solen lige i hælene. Dette sker kun særdeles sjældent og er værd at beskæftige sig med. Læs de mange indslag om emnet i Astrologimagasinet HOROSKOPET. Der er også tale om stor indflydelse nationalt og internationalt. Derfor skal man fx ikke spøge med situationer som i fx Iran, Iraq og Hongkong, for ikke at tale om Nordkorea.
Mettes første nytårstale
Mette Frederiksen (MF) holdt sin første nytårstale som statsminister en 1. januar 2020 kl. 18.00 fra Marienborg i Nordsjælland.
Vi skrev på forhånd, at der ville være nogle emner, der astrologisk var selvskrevne til at blive nævnt i talen. Men om de bliver det, er en anden sag. Her vælger statsministeren jo suverænt selv, og politik er en speciel størrelse. Her valgte statsministeren sin helt egen stil og udvalgte et tema, som ikke overraskende var Børn, som hun brugte næsten tre fjerdedele af talen på – ikke underligt, når AC stod i Løven, og Solen stod sammen med et væld af planeter i 6. hus. Af emner, som hun BURDE have taget med, er de områder, der er omfattet af 6. hus, hvor over halvdelen af alle planeter var placeret i Stenbukkens tegn.
- hus hovedsageligt for de daglige ritualer alt, hvad man gør hver dag, herunder beskæftigelse og sundhed/helbred. Det gælder også klodens helbredstilstand og hele vores sundhedssystem, der kommer kraftigt i vælten i det kommende år, hvis man skal tro horoskopet for nytårstalen.
Befolkningen begynder virkelig at rasle med sablen og udtrykker deres utilfredshed med den måde sundhedssystemet fungerer på. Herunder den enøjede og konsekvente fokus på kemisk bivirkningsmedicin, som er i stor modsætning til naturmedicinen, som kun har positive bivirkninger. Men naturmedicinen kommer en del gange til kort over for den meget stærkt virkende bivirkningsmedicin. Naturmedicinen har ofte ingen chance for at trænge igennem over for den massivt virkende kemiske medicin.
Det er underligt, at der ikke er sket noget indtil nu, hvor vi får øget økologisk bevidsthed, og som ikke har meget med kemisk medicin at gøre. Den økologiske og miljømæssige bevidsthed smitter altså ikke af på den kemiske medicin på anden måde, end at over halvdelen af danskerne bruger naturmedicin i et eller andet omfang. Naturmedicinen er altså helt lukket land, når man bevæger sig rundt i sundhedssystemet. Og det er det, danskerne vil begynde at mobilisere deres opmærksomhed på ved at kræve samarbejde mellem de to systemer.
Dette er ikke nogen let sag, da medicinalindustrien har sat sig tungt på sundhedssystemet i en grad, så vi ligger i toppen på verdensplan. Danmark er blandt de absolut førende lande på listen over medicinalindustriens styrke og indflydelse.
Her gør vi klogt i at skyde en hvid pind efter opmærksomheden i nytårstalen, som vil hylde det eksisterende system, som er i store vanskeligheder på grund af personalemangel, de eksplosivt stigende kemimedicinpriser m.m., sådan at man efterhånden i stigende grad må prioritere, hvilke patienter man vil behandle først.
Hvad angår beskæftigelsessituationen vil der stadig være fuld beskæftigelse, men vi vil se en skævvridning på trods af, at regeringen har bebudet en indsats mod uligheden i samfundet som helhed. De rige vil fortsat blive mere rige i forhold til de mindre rige.
De mange planeter i 6. hus tilsiger, at vi skal ændre vores vaner, og det er en yderst vanskelig sag, da alle planeterne står i et af de mest vanebetonede tegn, nemlig Stenbukken. Men gør vi det ikke, vil det få konsekvenser for både de nuværende og de fremtidige generationer.
Debatten vil også komme til at rase om klimaet og miljøet, men debatten vil ikke få nær så stor effekt, som man skulle vente. Vi vil fx have vores kød, men der sælges heldigvis langt mere økologi end før i tiden.
Mettes horoskop
Ellers bliver det også et travlt år for statsministeren. Især foråret og efteråret frem til næste årsskifte. Her har hun Uranus i spænding til sin arbejds- og energiplanet, Mars. Og da Uranus er nervesystemet er det en meget stresset periode for statsministeren. Altså noget af et arbejdsår, som bliver værre end 2019, hvad stress angår. At foråret bliver stressende og bøvlet, er ikke så underligt, når man ser på alle de forhindringer, der skal overstås til den tid. Læs slutningen i dette indslag.
Under sundhed og helbred kommer naturligvis også den kære Arne ind i billedet. Regeringen har jo lanceret en nedslidningspension, som vil komme til at udgøre en udfordring at få igennem på en måde, så man undgår at blive beskyldt for løftebrud. Men da der ikke ligger nogen plan klar på området, bliver det ikke noget tema i talen. Og med så mange planeter i et enkelt hus og tegn, kan der godt være et hovedtema i talen. Og børnene kommer med, da AC står i Løven, hvor Solen (egne børn) står sammen med kommunikationsplaneten Merkur og vækstplaneten Jupiter, som også står for overdrivelse.
Desuden er der disse udfordringer i foråret, hvoraf nogle kan trække ud:
Politireformen
Stramninger for fremmedkrigere
Klimaplanen
Udligningsreformen mellem kommunerne
Ruslands nye hypersonic-missil klar til brug – af Morten Bruun
Det blev den 28. december 2019 kl. 10.00 i Moskva offentliggjort af den russiske militære overkommando, at Rusland nu har et nyt missilsystem klar til brug. Missilsystemet som hedder Avangard, flyver med 27 gange lydens hastighed, dvs. ca. 33.000 km/t, og kan dermed gennembryde Natos missilskjold uden at blive ramt af Natos forsvarssystemer, fordi Nato pt. ikke har noget våben eller jagerfly, som kan flyve lige så hurtigt og dermed nedskyde de nye missiler med atomsprænghoveder.
Horoskopet for offentliggørelsen af missilsystemet viser at det er et særdeles slagkraftigt og (missilskjolds)grænsebrydende atomvåben, da både horoskopherskeren Saturn (grænser) og Pluto (atomkraft), som i disse uger er i tæt konjunktion, er i tæt konjunktion med AC (selve missilsystemet) i det ambitiøse tegn Stenbukken. Et stærkere horoskop kan næsten ikke fås, så man skulle tro at der har været en astrolog til at rådgive om det optimale tidspunkt for offentliggørelsen af våbnet. Det nye våben får Rusland til for første gang at overhale Nato i det våbenkapløb, som Trump tilsyneladende selv ønsker at genoptage, da han for nyligt har ytret ønske om at trække sig ud af den våbennedrustningsaftale, kaldet INF-aftalen, som blev indgået den 8. december 1987 i Washington mellem Ronald Reagan og Mikhail Gorbatjov. Denne INF-aftale er dog gået i opløsning, hvilket skyldes at Neptun i det sidste års tid har været i spænding til Solen samtidig med, at Pluto har været i spænding til Jupiter (jura).
At Rusland med det nye våbensystem nu har en militær fordel i forhold til modparten Nato vises af at Descendant-herskeren Månen (Nato) er i 1. hus (missilsystemets eget hus), som gør at det nu for første gang er Rusland, som har det militære overtag i forhold til modparten Nato. Med MC i Skytten viser horoskopet for offentliggørelsen af våbnet, at ambitionerne (MC) kan være at Rusland ønsker at bruge det som et middel til at ekspandere og udvide (Skytten) sit territorium uden for Ruslands egne grænser. Derfor er det på høje tid at indgå en ny våbennedrustningsaftale. Når russerne har overtaget kan det måske være mere realistisk, at de vil indgå i forhandlinger om nedrustning.
Den australske brand – stopper den aldrig?
Dette meget relevante spørgsmål fik vi fra en læser lige op til nytår. Det satte mig på den opgave at skulle vælge mellem tre forskellige horoskoper for den store ø down under. Det oprindelige horoskop stammer fra 1788, men den reelle selvstændighed fik Australien først fra den 1. januar 1901 med Melbourne som hovedstad, og her nævner Book of World Horoscopes (BWH) to tidspunkter, nemlig kl. 0.00 (midnat) og kl. 13.25. Det er afgjort det sidstnævnte tidspunkt, der er mest sandsynlig, da den ’forkætrede’ Saturn/Pluto-konjunktion står på MC – og i eksakt spænding til AC/DC-aksen.
Aspektet vil derfor forandre verdensdelen for altid. I øvrigt sidder den nuværende premierminister efter brandene meget mere løst i sadlen, og efter horoskopet at dømme, må han gå af, senest efter næste valg, hvis han overhovedet stiller op til dette. Vi ser senere på hans horoskop.
Nu er jeg bestemt ikke ekspert i meteorologisk astrologi, derfor vil jeg blot i første omgang se efter en (potentiel) vandtegnindflydelse i landets horoskop. En sådan finder vi en god måneds tid længere fremme, hvor Jupiter er i harmoni med Månen, som hører hjemme i et vandtegn. Dog vil det i første omgang kunne hjælpe med en lavere temperatur, som Saturn/Pluto-konjunktionen potentielt kan levere. Men varmen har nu fået så godt fat, at den nærmest virker selvforstærkende, så vi må nok erkende, at det er regnen, vi må håbe på. Det ser unægteligt lidt svært ud, men jeg vil se nærmere på spørgsmålet i løbet af næste uge og vende tilbage på bloggen.
Mordet i Irak
Den 3. januar 2020 kl. lidt over 1 om natten skulle et hemmeligt møde finde sted i Baghdad. En højtstående iransk militærmand (Qassem Soleimani) var blandt deltagerne, og det skulle vise sig at blive skæbnesvangert for ham – og måske for verdenssituationen generelt. Lige nu holder verden vejret, men jeg tror ikke Iran vil gøre noget afgørende hurtigt, da de er under hårdt pres af bl.a. amerikanske sanktioner. Men på grund af Saturn/Pluto-konjunktionen er der grund til at tage det meget alvorligt.
Trump hævder, at Soleimani var i gang med at planlægge et alvorligt angreb på USA. Dette kan dog sagtens være lidt af en tilsnigelse fra Trumps side, Trump kan have brugt situationen til et forsøg på at aflede opmærksomheden fra hans egen rigsretssag. Han er begyndt på en Pluto-spænding til sin Saturn/Venus-konjunktion, som viser, at nedtællingen på hans karriere er begyndt. Denne tager rigtig fart lige omkring valget, hvor Neptun blander sig i spændingskoret. Måske kan han lige nå at blive genvalgt, men det vil være meget dårligt for landet, da Trump har så stærke spændinger, at han ikke vil være i stand til at lede landet på betryggende vis. Men det skal nok gå sådan, at der bliver tale om et tæt løb, næsten uanset hvem han kommer op imod ved valget.
I mordhoroskopet står AC kl. 1.05 den 3. januar i spænding til Saturn/Pluto-konjunktionen, som ydermere står tæt på IC. Månen står i spænding til den tredobbelte konjunktion mellem Solen, Merkur og Jupiter, og da Månen står i Vædderen må der for guds og vores alle sammens skyld ikke ske noget uoverlagt, som Trump jo sagtens kan ’komme til’. Nu har han foreløbig sendt nogle tusinde soldater af sted til farezonen på trods af hans løfte om det modsatte, nemlig at trække tropper hjem.
Soleimani og bin Laden tidstvillinger
For Soleimanis vedkommende er han inde i en periode med svigtende dømmekraft på grund af Neptuns spændinger. Interessant nok er han næste tidstvilling med Osama bin Laden. De blev født hhv. den 10. og den 11. marts 1957. Og nu har de fået den samme skæbne og er begge blevet myrdet af amerikanerne.
Neptun har været i spænding til Merkur/Venus-konjunktionen i Fiskene. Begge planeter er i spænding til skæbneplaneten Saturn, som er spændt op af Neptun lige nu. Neptunspændinger kan bringe en person ind i offerrollen. Han var lige stået af flyet i Baghdad og havde sat sig ind i en SUV-limousine, da et missil fra en fra USA-styret drone ramte hans vogn med den sikre død til følge.
Ugens humor
- Det er ellers noget af et spil, der er under udvikling i Mellemøsten
- Ja, det må du nok sige. Trump har virkelig viklet sig ind i et ’Game of Drones’.
Kommentar
Hvad angår Mette Frederiksens ønske om flere tvangsfjernelser, skal hun passe på, at der ikke blive tale om en børnetjeneste.