Beskrivelse
Anna-Lise Hougård.
Fortællingen er en slægtsroman fra 1600-tallet og en fortsættelse af Et glimt af fortiden, der udkom i 2013, men kan sagtens læses selvstændigt.
Vi møder hovedpersonen, Lise, i et kloster i 1643, hvor hun sammen med andre forældreløse piger lever under kummerlige forhold.
En forfærdelig nat angribes klostret af brutale svenske lejesoldater, som hærger og voldtager mange af de små piger. Lise flygter sammen med de overlevende ud til et liv, hvor man må kæmpe for alt.
Alligevel drømmer Lise om at finde sin mor, og vi følger hendes søgen rundt i et Danmark, der er hærget af krig, sult og nød.
Hun lever i et mandsdomineret samfund, der er præget af misbrug og voldtægt, og hvor en kvinde ikke har noget at skulle have sagt.
Når hun endelig finder lykken, er det blot for at miste den igen.
Men hun mister ikke sin tro på livet.
292 sider.