Beskrivelse
Ove von Spaeth
Anmeldelse nederst
* Fra oldtiden er overtaget ideer om, at tilbage i 100-tallet f.Kr. startede den ”verdensperiode”, der kaldes ”Fiskenes tidsalder”. Astrologiske tidsaldre ansås historisk vigtige. Dengang passerede for årspunktet fiksstjerne-Dyrekredsens startpunkt ind i Fiskenes stjerneområde. Med dette princip er vi nu fra 1998-1999 i ”Vandbærerens tidsalder”.
* Divergerende opfattelser om, hvilken stjerne der var brugt som måle-udgangspunkt for Dyrekredsens stjernebilleder, udgør en uoverskuelig række årstal som forslag til udgangspunkt for det sideriske start-år, hvor stjernebillederne på himlen passerede eksakt ud for de temporære Dyrekredstegn, der kalkuleres ud fra Jordens forårspunkt, der flyttes. Indbyrdes er de mange systemer stærkt uenige om Fiskenes tidsalders start.
* Den næsten glemte astro-mytologiske og alkymistiske horror-figur, basilisken, havde stor betydning i alkymien i samspil med stjernelæren. Bogen præsenterer mange nyorienterende data og dokumentation om Basilisk-stjernen (Regulus) til den oprindelige markering af de store astrologiske tidsaldre på ca. 2.158 år, dannet via præcessionen. Den er en bevægelse baseret på Jordens akses cirkulært skiftende positioner i rummet.
* Idet 1998-1999 vil danne overgang til næste tidsalder, Vandbærerens periode, svarer det også til astrologen Nostradamus’ forudsigelse (skrevet 1555) for himmelmæssig omvæltning i 1999, hvor der var solformørkelse på Basilisk-stjernen. Skiftet tager 14 år med alle dets relaterede forhold. Det overensstemmer med, at også Mayaernes nu 1.200 år gamle kalender viser, at i 2012 er afslutningen af den gamle tidsalder fuldendt.
102 sider.
Anmeldelse:
I dette værk fremlægger forskeren Ove von Spaeth dele af sin udforskning af oldtidens stjerneverden, specielt med henblik på de store såkaldte verdens-tidsaldre. Det handler om det fænomen, vi kender som præcession, altså forårspunktets bevægelse gennem dyrekredsens tegn og dens forbindelse til Basilisken (Regulus).
Han fortæller, at præcessionen har været et emne, der har optaget astronomer og andre forskere helt tilbage i oldtiden, også med henblik på at fastlægge kalendere. Gennemsnitligt tager præcessionen 2158 år for hvert tegn, og vi befinder os nu i Vandbærerens tidsalder.
Basiliskos er et andet navn for fiksstjernen Regulus (Løvens hjerte), som spiller en væsentlig rolle i fastlæggelsen af overgangen mellem de forskellige tidsaldre. Men Basilisken er derudover også en mytologisk figur
Von Spaeth fremhæver, at indviede havde en særlig adgang til viden om de astrologiske sammenhænge. Og han kommer vidt omkring både i oldtidens babyloniske og ægyptiske kulturer og i indisk og kinesisk tradition og Islam.
Undervejs fremdrager von Spaeth viden, der i mellemtiden er blevet glemt, men som stadig fortjener opmærksomhed.
Bogen rummer en række spændende illustrationer, som kaster lys over de emner, han behandler.
