Af Morten Bruun
Real Madrid – Manchester City astrologisk
Forudsigelse og vigtige tidspunkter for champions League-semifinalen Real Madrid – Manchester City den 4. maj 2022 kl. 21.00
Lige som i den anden semifinale mellem Villareal og Liverpool står udeholdet igen stærkest med 3 planeter i 7. hus, men Real Madrid har dog hjemmebanefordel.
Den astrologisk set mest afgørende periode bliver omkring kl. 21.10 hvor DSC rammer Sol/Uranus-konjunktionen i 7. hus, samtidig med at IC rammer Saturn. På dette tidspunkt har udeholdet Manchester City momentum og mulighed for at score.
Et andet afgørende tidspunkt er i pausen omkring kl. 21.50, hvor ASC/DSC-aksen rammer måneknude-aksen, hvilket kan tyde på at trænerne ændrer taktikken eller udskifter en spiller til anden halvleg.
Kl. 22.15 går Månen ind i 7. hus, hvilket begunstiger udeholdet Manchester City.
Kl. 22.20 står ASC-herskeren Pluto harmonisk til ASC, hvilket kan give et mål til Real Madrid.
Kl. 22.30 går ASC ind i Skytten og begunstige hjemmeholdet til at skyde på alt hvad der ligner en målchance. Kl. 22.30: IC rammer Mars og ASC går ind i Skytten og påvirker hjemmeholdet til at skyde på alt hvad der ligner en målchance.
Kl. 22.45 i de sidste minutter af anden halvleg rammer DSC Merkur i udehuset 7. hus, hvilket giver Manchester City mulighed for at score et mål og mindst få et uafgjort resultat, hvilket vil bringe dem i Champions League-finalen, da de vandt den første kamp 4-3.