Hvem bliver overborgmester
Med den feminine Neptun i spil MÅ det bare blive en kvinde, der bliver ’overborgmoster’ i hovedstaden. Og for at beholde 117 års overborgmesterpost, bliver S nødt til at tage en fremtrædende kvinde til posten. Det kunne være en tidligere eller nuværende minister som Pernille Rosenkrantz-Theil eller Helle Thorning-Schmidt – eller måske Karen Hækkerup eller Sophie Hæstorph Andersen. Lad os se lidt på horoskoperne.
Rent astrologisk er de alle fire hver for sig et godt bud til posten. Dog kan Karen Hækkerup vise lidt usikkerhed, da hun skal i gang med Neptun i løbet af de næste par år. Hun er født samme dag som Dan Jørgensen, men ikke samme år, og det gør en stor forskel. Dan Jørgensen er hjemsøgt af meget stærke spændinger, som gør det svært for ham at manøvrere optimale i det politiske øhav. Karen Hækkerup har dog ikke rigtigt taget fat på Neptun endnu, så hun kan såmænd godt nå at blive udvalgt, men det bliver nok ved tanken. En af de helt oplagte muligheder er Pernille Rosenkrantz-Theil, der står foran et skifte i livet, da hun er født den 17. januar. Et sådant skiftet står alle der er født omkring 17. januar overfor, da de får Pluto på besøg i et par år, og der går aldrig helt stille af.
PRT har dog en uaspekteret Sol, så der vil være fremtidige udfordringer forbundet med et eventuelt karriereskift. HTS har et vildt flot horoskop de næste par år, hvor Pluto skal hen over månen, som står flot til Neptun (det feminine). Uranus (fremsyn, nye udfordringer) og Pluto (transformation). Månen står i hendes 6. hus, som står for arbejdet, så der er under alle omstændigheder lagt op til omskiftelighed på området. Dette giver HTS – hvis hun ellers selv er interesseret – et lille fortrin frem for de andre i det astrologisk set meget fine felt af kandidater. Men forspringet er så beskedent, at der ikke er noget, der er sikkert her – og så kan det jo også ske, at der kommer andre på tale – de vil dog astrologisk set få kamp til stregen af disse fire. Det er astrologisk set tale om små marginaler i favoritfeltet. Dette kunne fx være, at PRT står nærmere Enhedslisten, som jo er en meget stor gruppe i Borgerrepræsentationen.
Vi kommer tilbage, så snart der er nyt. Og i mellemtiden gør vi opmærksom på, at vi ikke aner, om de involverede er interesserede i posten – det er jo en væsentlig detalje.