Martin Rossen får civilt job
Statsministeren mister snart sin trofaste støtte og personlige ven gennem de seneste ni år. Martin Rossen skiftet til et job som vicedirektør i Danfoss så nu bliver Martin Rossen (vice)Bossen på ’Fossen’…
Vi har tidligere gjort opmærksom på, at Rossen er født den 10. september og derfor i de seneste par år har haft Neptun i spænding til Solen – og det slider på de fleste fysisk, fordi det er de mere åndelige/indre kræfter, der er fremtrædende og derfor kræver mere rum.
Rossen er derfor fysisk, og måske også psykisk, kørt træt i det evindelige politiske spil på Borgen. Dette er dog ikke den officielle forklaring, ’kun’ den astrologiske. Og den blev forudsagt for et års tid siden, da S-regeringen blev dannet med Bossen som en slags vicestatsminister. I parentes bemærket er Neptun først forbi ved årsskiftet, så Bossen får sine udfordringer det nye sted, bl.a. med en stejl indlæringskurve til følge.
Situationen stemmer også fint med Mettes horoskop. Vi skrev at hun ville få et meget stressende forår, og det holdt stik på flere ledder. Nu sidder hun lidt i saksen og kan ikke få en erstatning for en uerstattelig Rossen. Hun må i tænkeboks for at finde den næstbedste løsning. Når vi kender navnene på kandidaterne, vil vi her komme med vores anbefaling af et navn.
Jeg går ud fra, at det ikke kan blive Noah Redington, som var rådgiver for Thorning. Det vil dog heller ikke blive godt, da han er født den 12. september og er derfor lige gået i gang med SIN Neptun – og så bekommer det normalt én bedst at holde sig til en mere tilbagetrukken post – væk fra de mest fremskudte positioner.
Har læserne forslag til stillingen, ser jeg gerne på mulighederne for vedkommende.