USA og det vilde vesten
Der er virkelig gang i den over there. Som vi tidligere har skrevet om flere gange, er det en undergang, der finder sted i Guds eget land, hvor det guddommelige redder Trump fra en kugle, som nu kun snittede øret, mes en anden blev dræbt i stedet for Trump. Men kan Trump vinde over Harris som i et andet slag ved Harrisburg under den amerikanske borgerkrig, som nu er i gang igen, selv om den tager sig ud på en anden måde?
Trump har en lidt bedre aktuelt horoskop i november end Harris. Trump er nu færdig med sin Neptun-spænding til Solen – men har til gengæld en Uranus-spænding til Mars. Progressivt danner både Solen, Merkur og Venus harmonier – Venus er dog også med i en spænding til Saturn. Den progressive Uranus står på Solen og udløser dennes spænding til Månen – Trump er fuldmånebarn. Progressive Uranus udløser desuden Måneknudeaksen, så der er virkelig solid karma i gang – og Uranus står for pludselige hændelser. Horoskoper gør ham dog til svag favorit, da Harris må indkassere hele 6 spændinger fra hhv. transit Uranus og Pluto, hvoraf flere af spændingerne dog ikke er eksakte. Desuden danner Saturn to spændinger i november. Interessant nok har de begge den progressive Venus i spænding til Saturn, så hvad dette angår, er stillingen lige. Men samlet set er Trump favorit, selv om det lige nu vælter ind med donationer til Harris’ valgkamp.
Hvad angår en forudsigelse af valgresultatet er man dog astrologisk set nødt til at tage hensyn til det syge samfund, som USA altid har været, men som fremstår ekstra tydeligt i denne her tid. Tingene er derfor ret uforudsigelige, men da lige tiltrækker lige, skal vi nok regne med, at det vil være den mest surrealistiske mulighed, der vil vise sig at blive til virkelighed. Hvis det går sådan at Trump vinder, vil han blive endnu farligere end sidst, da han nu er helt klar over, hvordan magtapparatet fungerer og derved bedre kan udnytte situationen til egen fordel. Det bliver meget spændende at se de første meningsmålinger efter vagtskiftet, som go9sdt kan vise fremgang til Harris, men denne fremgang kan godt vise sig at fortone sig i tiden frem mod valget.