Nye spændende KORT
I denne uge har vi fået ikke mindre end 5 nye sæt kort hjem. Der er kort inden for forskellige kategorier, men i grunden handler det om energi – hvad tiltrækker du og hvad spørger du om.
Vi har flere i butikken, og hvis du ikke lige finder dem du ønsker, kan du altid søge på Shoppen eller besøge vores fysiske butik!
På bogfronten har vi fundet to bøger at Thomas Ring frem. Det drejer sig om Et nyt syn på astrologien og Dyrekreds og menneskelig organisme. TR var bl.a. indtil sin død i 1983 en fremtrædende skikkelse inden for tysk astrologis forskning.
Se mere under Nyheder og tilbud fra butikken.
I Ugen der kommer er der fuldmåne søndag og det er også dagen, hvor Venus står godt til Jupiter. Det giver held i økonomi og kærlighed samt alt, der har med værdier at gøre.
Valget i Frankrig, besættelsen af jobbet som udenrigschef i EU, er nogle af de artikler, der er skrevet om under Aktuelt, og vi slutter af med Ugens humor.
God læselyst!
“Få en mini-tolkning af dit horoskop af erfarne astrologer!
Astrologerne John Finding, Esben Junker og Karl Aage Jensen skiftes til at have vagt på det, man kan kalde Den Levende Astrologilinje. Det hed den enormt succesfulde telefonlinje i halvfemserne, hvor folk kunne ringe ind og få svar på et vigtigt spørgsmål i livet lige nu. Nu er det også muligt at møde astrologerne face to face.
Torsdag d. 18. juli i Astrologihuset kl. 13.00 – 17.00 kan du få til et kvarters tolkning. Prisen er 250 kr.
Der er også mulighed for en telefonisk tolkning, hvor du på forhånd indbetaler 250 kr. på MobilePay 88957.
NB. For at undgå ventetid, skal du bestille tid på forhånd, og vi håber at høre fra dig på karl@astrologi.dk eller evt. telefon 36 45 05 45. Du får så tildelt en tid på en torsdag efter eget ønske fra kl. 13.00 – 17.00 – så ringer vi dig op efterfølgende.
Vi har brug for nedenstående oplysninger til at lave dit horoskop, som du kan sende til karl@astrologi.dk eller have klar, når du ringer i telefonen og bestiller tid.
1. Fødselsdato: Hvilken dato er du født?
2. Tidspunkt: Hvornår er du født?
3. Lokation: Hvor er du født?
Nyheder og tilbud fra butikken
Romantic Lenormand cards
Af Anna Oginski
– 199 kr.
37 kort med instruktioner på 6 sprog.
Bestil: https://astrologi.dk/shop/romantic-lenormand-cards-anna-oginski/
.
The Herbal Astrology – Pocket Oracle cards
Af Adriana Ayales
– 139 kr.
Dette populære kortsæt har i nogen tid været udsolgt hos Hay House – og er det fortsat – i den almindelige størrelse. Nu er det kommet i denne lille fine pocket-udgave, som forhåbentlig kan tilfredsstille efterspørgslen indtil den almindelige størrelse igen kommer på lager efter sommerferien.
55 kort med guidebog på engelsk.
Bestil: https://astrologi.dk/shop/the-herbal-astrology-pocket-oracle-cards-adriana-ayales/
.
Otherworld Oracle cards
Af Laura Caputo og Sandra Caputo
– 199 kr.
40 kort med instruktioner på 6 sprog.
Bestil: https://astrologi.dk/shop/otherworld-oracle-cards-laura-caputo-sandra-caputo/
.
Alice in Wonderland – oracle cards
Af Paolo Barbieri
– 199 kr.
36 kort med instruktioner på 6 sprog.
Bestil: https://astrologi.dk/shop/alice-in-wonderland-oracle-cards-paolo-barbieri/
The Ancient Stones Oracle cards
Af Rebecca Campbell
– 249 kr.
44 kort med guidebog på engelsk (kommer ikke på dansk)
Bestil: https://astrologi.dk/shop/the-ancient-stones-oracle-cards-rebecca-campbell/
Af Thomas Ring
Så langt som tydningsteknikkens differentiering tillader det, forsøger bogens sprog at gøre tingene klar på en enkel måde.
Indbundet.
Bestil: https://astrologi.dk/shop/et-nyt-syn-paa-astrologien-thomas-ring/
Af Thomas Ring
– 199 kr.
Thomas Ring var indtil sin død i 1983 en fremtrædende skikkelse inden for tysk astrologisk forskning. Denne bog handler om hans syn på sammenhæng mellem organismens indre liv og universets konstellationer – mellem astrologi og naturvidenskab.
Indbundet.
Bestil: https://astrologi.dk/shop/dyrekreds-og-menneskelig-organisme-thomas-ring-2/
Astrologien Videnskabeligt Belyst
Af Sven F.F. Svensson
–180 kr.
Det er lykkedes forlaget Museum Astrologicum at genudgive Sven F. F. Svenssons bog ”Astrologien videnskabeligt belyst”. Den umådeligt flittige Claus Houlberg har gjort det igen! Bogen udkom første gang i 1980 under titlen ’Astrologien i videnskabelig belysning’, og den beskæftiger sig med sider af astrologien, som ikke har fået megen opmærksomhed i Danmark.
Svensson skriver selv, at hans sigte er at få astrologien anerkendt som videnskab, og hans arbejde er bl.a. fremprovokeret af, at en gruppe på 186 videnskabsmænd i 1975 underskrev en erklæring, der fordømte astrologi. Angrebet på astrologien blev fortsat i en bog, hvor astrologien blev anset for det rene bluf. Det blev faktisk forudsagt, at astrologien senest om 10 år ville være forsvundet, også fra ugebladene!
Svenssons bog falder i to afsnit. Første afsnit redegør for sammenhængen mellem astrologi og videnskab. Og Svensson er i en særlig del meget optaget af tertiærdirektionens muligheder.
2. del er en egentlig videnskabelig undersøgelse, hvor hypotesen er, at Solen i konjunktion ved Venus i et direktionshoroskop for en mand ofte tyder på ægteskab. Der beskrives en grundig videnskabelig undersøgelse af hypotesen, og konklusionen er, at den bliver bekræftet. I sit forord gør Houlberg opmærksom på, at konklusionen ikke siden er blevet modsagt.
Som det fremgår af bogen, skal der stor tålmodighed til at foretage undersøgelser, der kan holde vand for (natur)videnskabelig efterprøvelse.
Men her er forsøget i hvert fald gjort, til inspiration for astrologer, der har lyst til at gå videre af den vej.
Bestil: https://astrologi.dk/shop/astrologien-i-videnskabelig-belysning/
Ugen, der kommer
Mandag står Mars på Uranus, og da Mars symboliserer energi, vilje, mod og handlekraft, skal aspektet helst bruges på noget specielt, usædvanligt eller noget overraskende og nyt. For eksempel står Uranus for astrologi og teknologi, så måske kunne nogle finde på at købe et nyt astrologiprogram til sin computer.
Torsdag er Solen i harmoni med Uranus, hvilket giver nogenlunde de samme ting som lige nævnt. Man kan tilføje, at frihed og uafhængighed betyder rigtig meget i denne sammenhæng.
Lørdag står Mars godt til Neptun. Det betyder, at mange bruger energi på de ting, der ikke kan måles og vejes fx kunst, spiritualitet, religion og drømme. Kl. 22:43 går Mars ind i Tvillingerne og sætter energi – i nogle uger – på kommunikation og formidling. Det at skrive, tale og kommunikere er i fokus.
Søndag står Venus godt til Jupiter. Det giver held i økonomi og kærlighed samt alt hvad der har med værdier at gøre – så skal man giftes eller fri til sin udkårne eller investere/gøre større indkøb, så er det en god dag, bortset fra, at Solen er i på vej ind i en spænding til Pluto som er eksakt den 23. Derfor gælder det om ikke at være for risikovillig og uforsigtig. Man skal ikke tage chancer, men tænke tingene igennem to gange, så har man mulighed for at gøre et rigtig godt køb eller en god investering.
MANDAG
Der er ikke eksakte planet-aspekter i dag, men alle de aspekter, der er nævnt i ugens løb, har indflydelse også i dag.
TIRSDAG
Dagen starter med Månens aspekt til Saturn, som giver behov for stabile, kontinuerlige følelser, hvor man gør sin pligt og tager sit ansvar på en disciplineret måde. Formiddagen er ellers præget af Månens spænding til Merkur, som gør, at kommunikationen kan være en besværlig ting. Man kan let blive misforstået, så det gælder om at være så præcis som muligt i det man siger. Sidst på eftermiddagen står Månen godt til Solen, og det giver helhed og harmoni på det hjemlige, nære følelsesmæssige plan. Aftenen er præget af Månens spænding til stressplaneten Uranus. Det betyder, at mange kan være utålmodige, ikke mindst fordi Månen samtidig er i spænding til Mars. Der kan derfor hurtigt komme et godt skænderi ud af det, hvis ikke man lige tæller til 10, inden man udtaler sig.
ONSDAG
Kl. 03:25 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med optimistiske følelser og med meget glæde. Dagen er faktisk den bedste dag i resten af juli måned. Tidligt om morgenen fra morgenstunden står Månen godt til Pluto, der står for lidenskaber, dybde og intensitet på det følelsesmæssige plan.
Sidst på eftermiddagen står Månen godt til hygge- og livskvalitetsplaneten Venus, så det gælder om virkelig at nyde livet.
TORSDAG
Se indledningen. Eftermiddagen er præget af Månens spænding til Saturn. Det vil sige, at følelser har det lidt svært. Det gælder – for mange – mere de dagligdags og lavpraktiske ting. Følelser kan derfor være kolde eller fraværende. Aftenen er præget af Månens harmoni med Merkur. Det vil sige, at der er god kommunikation og forståelse. Tag derfor en god snak med dine medmennesker, og der vil komme noget godt ud af det.
FREDAG
Formiddagen er præget af Månens spænding til Neptun. Det vil sige, at følelserne kan være meget diffuse og forvirrede, så regn ikke med, at tingene er, som de umiddelbart ser ud til at være. Kl. 10:14 går Månen ind i Stenbukken, som er et meget realistisk og fornuftigt tegn. Derfor er der modstridende energier, især om formiddagen. Det er altså modstridende energier, der skal balanceres.
LØRDAG
Se indledningen. Aftenen er præget af Månens harmoni med Saturn, som kræver stabile følelser præget af fornuft. De dybe følelser kan godt være fraværende.
SØNDAG
Se indledningen. Det er dagen med de mange aspekter, så hele dagen er Månen i et eller andet aspekt. Det starter ved 8-tiden med Månens harmoni til Uranus, der står for frihed, uafhængighed og originalitet. Det er en dag, hvor man kan lave noget, der er lidt skørt og lidt unyttigt. Det kan være meget originalt og betyde meget, da det er dagen for fuldmåne, som er eksakt kl. 12:17, hvor Månen er i spænding til Solen. Det kan give svingende, men stærke følelser så tag det roligt og prøv at balancere de stærke følelser, men de bliver mere harmoniske i løbet af eftermiddagen, hvor Månen står godt til Neptun. Det vil sige alt, hvad der ikke kan måles og vejes, er i fokus fx drømmene, spiritualiteten og kunsten. Kl. 13:43 går Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med fokus på frihed, uafhængighed og originalitet. Eftermiddagen er præget af Månens konjunktion med Pluto, som giver passion, dybde og intensitet på den gode måde, fordi Månen samtidig er i harmoni med Mars. Det er de direkte følelser, som kan udtrykkes på en god måde, selv når de er konfronterende.
Aktuelt
Valget i Frankrig, 2. del
Den 7. juli kl. 8.00 afholdtes 2. del af det franske valg. Det skete på en Måne (nationen, folket) i opposition til Pluto (turbulens, transformation, negative følelser) og med Merkur (kommunikation) på AC og i opposition til Pluto sammen med Månen. Der er der grund til at tro, at der kommer uro, selv om decideret borgerkrig nok er for voldsomt et udtryk. Vi må nøjes med at kalde det for borgerkrigslignende tilstande, hvor fronten går mellem forskellige polariteter: Mellem høj og lav, land og by – og så de fremmede imod de indfødte.
Men hvad siger landets horoskop om dette? Her har vi tidligere skrevet om, at horoskopet for den 5. republik den 6. oktober 1958 kl. 15.30 ikke er funktionelt. Vi har derfor landet på enten den 17. juni 1789 kl. 12.00 eller den 21. september 1792 kl. 15.30 i Paris, og disse to passer lige godt, da Neptun er i spænding til Solen i begge, og der er yderlige 3 spændinger fra Neptun eller Pluto, der yderligere er aktive.
Lad os tage revolutionshoroskopet fra 1789, hvor Neptun – ud over spændingen til Solen – er i spænding til Venus (værdier), og Pluto er i spænding til Jupiter/Uranus-konjunktionen, som viser det revolutionære og frihedsbetonede. Det er værdier fra revolutionen, der er i gang igen, så en ny revolution venter i horisonten, og man skal ikke vente for længe med et opgør med de hidtidige værdier.
Her hjælper de yderligtgående partier ikke meget, idet deres politikker handler mest om fortidens storhed – det nationale. Man skal væk fra de gamle tankemønstre. Vi har i den anledning set på horoskopet for den mest fremadstormende politiker i landet, Jordan Bardella, som er født den 13. september 1995 kl. 15.42 i Drancy – ja, han er endnu yngre end Alex Vanopslagh!
Med MC i spænding til Neptun i fødselshoroskopet er han noget af en drømmer. Neptun står centralt i 1. hus med hele fire yderligere aspekter, herunder en konjunktion med en anden kollektiv planet, Uranus, der siger, at han er i kontakt med den franske folkesjæl, men godt kan være noget af en populist. Han er god til at sige det, folk gerne vil høre – med Merkur i Vægten – men Merkur er dog i spænding til Neptun. Derfor er der noget forførerisk og trump´sk over ham. På visse punkter omgås han letsindigt med sandheden.
Lige nu har han dog særdeles fine aspekter og vil få succes. Neptun laver den eneste spænding til de personlige planeter, nemlig Venus. Resten står forbilledligt og vil give ham stor indflydelse, men dog ikke præsidentposten.
Valget medfører, at uroen venter forude, så problemerne tårner sig op i stedet for det modsatte. Neptun gennem Fiskenes tegn, som snart skifter til Vædderen – og en Pluto, der er i gang med at skifte til Vandbæreren. Dette giver en uro, som er forløberen for en ny verdensorden.
Neptun står for det grænseløse, og vi oplever de flydende grænser i både Ukraine og i Mellemøsten. I NATO er man i gang med at opjustere indsatsen mod en særlig type krig, der foregår i det skjulte (Neptun). Det civile beredskab skal opjusteres og tages mere alvorligt. Det er de såkaldte hybridangreb, der er tale om, og man har indset, at disse også kan komme til at koste menneskeliv. Sverige og Finland er mønsterlandene i den forbindelse, da de ligger tæt på Rusland og derfor allerede har et langt bedre civilt beredskab end i de øvrige vestlige lande. Men herom senere, vi går ikke for nu længere ud i de neptunske tåger.
Tragisk melding med efterlysning
Der er en tragisk baggrund til dette indslag, nemlig at to elitesportsfolk begge døde i går, lørdag den 6. juli samt natten til søndag den 7. juli. De var begge født i 1999 – året for en spektakulær solformørkelse, som kunne ses fra Danmark og omegn. Herom senere.
André Drege var en norsk cykelrytter, som styrtede i cykelløbet Østrig rundt, ikke længe efter sin 25-års fødselsdag. Drege blev født den 4. maj 1999 og havde derfor besøg af dødsplaneten Pluto, som er i spænding til Mars (voldsomhed) i Skorpionens tegn. Derved udløste Pluto spændingen mellem Mars og Neptun, som igen står i spænding til skæbneplaneten Saturn. Det er naturligvis ganske umuligt at forudsige, at han skulle komme ud for en så tragisk ulykke, men dispositionen ligger dog i horoskopet. Desuden var Jupiter (udland) i spænding til transformationsplaneten Pluto.
4. etape blev kørt fra Johann Alpendorf til Kals Grossglockner den 6. juli kl. 10.30 med Lykkepunktet i spænding til skæbneplaneten Saturn og med Merkur og Venus i spænding til dødsplaneten Pluto. Det vigtigste er dog rytterens personlige horoskop. Styrtet er formentlig sket omkring kl. 14.00.
Endnu en efterlysning
Vi efterlyser mennesker, der er født den 11. august 1999, da det er en speciel dag med et specielt horoskop og en særlig solformørkelse, herom senere.
Samme dag er Khyree Jackson – en amerikansk footballer, som var meget succesfuld – født. Han blev dræbt ved en færdselsulykke kl. 3.15 natten til den 7. juli i Upper Marlboro i Maryland. Jackson sad på passagersædet, og der var en passager på bagsædet. De to andre i bilen blev også dræbt. En bagvedkørende bil – En Infiniti Q50 – forsøgte i høj fart at overhale den forankørende bil med de tre passagerer. Bilen kørte af vejen og ramte nogle træstubbe. Ingen i den anden bil blev dræbt.
Det var noget af en åbenbaring, da jeg googlede fødselsdagen på den trafikdræbte Khyree Jackson, som viste sig at være født på dagen for en meget spektakulær solformørkelse, som kunne ses fra Danmark og omegn, og som var genstand for det største arrangement, der nogensinde har været afholdt i AstrologiHuset.
Vi efterlyste dengang børn, der var født den meget specielle dag, men der kom ingen henvendelser. Vi håber, at læserne har kendskab til børn, der er født den dag et sted på kloden.
Khyree Jackson havde et bemærkelsesværdigt storkvadrat mellem Sol/Måne- konjunktionen, Mars, Saturn og Neptun. Dette storkvadrat har været udløst af Neptun i perioden 2015-20, hvor der må være sket fantastiske ting for den dygtige atlet, men hvor der med meget stor sandsynlighed også er sket noget, der indirekte kan have ført til den tragiske hændelse – også ud over, at han sandsynligvis har taget sit kørekort i den periode.
Skruer vi horoskopet frem til nutiden, er dødsplaneten Pluto i spænding til trafikplaneten Merkur, og han har – som i det andet tilfælde – Jupiter i spænding til Pluto.
Vi kender ikke fødselstiderne på de to atleter, men Pluto taler sit tydelige sprog, dog på forskellig vis, i de to horoskoper.
Kaja Kallas fik EU-topjobbet som udenrigschef
Europas nye jernlady kan – som estisk statsminister – takke Putin for sin nye toppost, hvilket i sig selv kan skabe problemer. Hun vil have ham ud af alle de besatte områder i Ukraine, basta! Både hendes mor, bedstemor og oldemor var blandt de estere, som Stalin deporterede til Sibirien.
Kallas er født 18. juni 1977 i Tallinn. Vi har tidligere skrevet om hendes spændinger i horoskopet i 2023-24. Det betyder ikke, at man ikke kan få sit ønskejob, men det betyder, at det nok ikke er det job, hun ønskede sig alligevel, når der er gået lidt tid. Dog kan det også være på privatfronten, udfordringerne viser sig, men det må stå hen i det uvisse på grund af manglende fødselstid. Ud over Neptuns spænding til Solen, som alle 18.6.- folk har i denne tid, har hun Saturn i spændinger, som også kører i efteråret. Når hun alligevel fik jobbet, skyldes det en serie af fine progressioner.
Ugens humor
- Har du hørt, at Claes Antonsen fra The Antonelli Orchestra har planer om at omorganisere sit band efter den senere tids sexistiske unoder?
- Nej, fortæl!
- Han vil omdanne bandet til en sextet!