Slovenien-Danmark evaluering samt kort om englandskampen
Forudsigelsen passede perfekt – og det var tydeligt, at astrologi ikke indgår i landsholdets
strategi for den spillede kamp. Ved at skele til horoskopet, kunne man se potentialet for ‘at
falde sammen’, og det var præcis det der skete. Det er lidt træls at se på som astrolog, når
man sidder både og håber og hepper på en opblomstring og en kampgejst!
Vi kunne altså have undgået at falde sammen i 2. halvleg. Ydermere er der en spænding –
nærmest den eneste i Hjulmands horoskop, – og den fik lov til at dominere. Det er
spændingen mellem Neptun, Saturn, Venus og Mars, som desværre blev udløst af Jupiter,
som tilsiger at undgå selvtilfredshed. Hjulmand bedyrede efterfølgende det modsatte – men
det var det, der skete. Han tog for let på tingene lige præcis på det tidspunkt, astrologien
advarede imod.
Efterfølgende har jeg set på den slovenske landstræners horoskop, som er rigtig godt.
Derfor er det ikke underligt, at han kunne drag af sted med et point på kontoen mod de
danske favoritter. Slovenien vil derfor gøre en god figur, selv om de er gruppens svageste
hold. At vinde gruppen får de svært ved – men de overpræsterer i forhold til deres
normale niveau. Derfor kan de stadig ende på en sidsteplads, men det vil være efter en
ærefuld indsats.
Danmark mangler killer-instinkt. Derfor har de svært ved at hold fast i en føring i
landskampe, der gælder noget. I landsholdets horoskop er Mars i spænding til den forsigtige
Saturn! I træningskampe er det noget helt andet, men favoritrollen er svær for os, når vi
ser på landsholdets horoskop. Vi vil derfor vågne op mod England, hvor vi
ikke er favoritter, men hvor de har en mand, der afgør kampen – nemlig Bellingham.
Stækker vi ikke ham, går det galt.
Danmark vil helst lege sig til sejrene og have det sjovt, men desværre er realiteterne noget
anderledes i moderne idræt – og med et moderne publikum, som kræver
konkurrencementalitet, selv om man på den anden side også kræver legende og sjov
fodbold. Og så alle de der irriterende astrologer…
Det er ikke let at være landstræner nu om dage. Vi kræver ikke blot en god
halv-leg, men to. For det giver tilsammen en hel-leg – og DET kan vi li’!
Danmark-England
Her har vi stadig Neptun-spændinger, selv om de ikke er nær så udtalte som i
forrige kamp. Men hvornår udløses de så i kampen mod England?
Det sker i 2. halvleg, men vi ser lige kort på 1. halvleg:
Kl. 18.40 står DC på Uranus og åbner for noget uventet og overraskende/
opfindsomt, der går hurtigt – med lynets hast.
Kl. 18.50 står IC på Saturn, som er det modsatte – langsom og tålmodig, så
her må man have is i maven og spille sit normale spil i slutningen af
halvlegen.
Kl. 19.28 står IC på Neptun og udløser dennes spænding til Solen – og SÅ
begynder de neptunske løjer.
Kl. 19.33 står DC på Jupiter, og så kan der ske ting og sager – og det skal
gerne være OS, der sætter gang i dem, tak! Vi må for Guds og egen skyld
ikke overlade det til modstanderen som sidst.
Kl. 19.40 er MC i spænding til Venus
Kl. 19.55 er MC i spænding til Merkur, hvis kampen eller varer så længe. Men
fra ca. kl. 19.25 og resten af halvlegen må vi bare ikke falde sammen igen.
Og så gælder det naturligvis om at udnytte mulighederne i 1. halvleg. Hvis
englænderne udnytter disse, er vi ilde stedt og skal nærmest tage os dobbelt
sammen i 2. halvleg. Det bliver en gyser.