Nye tiltag
Du har måske ikke opdaget det, men for ikke længe siden begyndte vi at tilbyde månedshoroskoper, som vi venter os meget af, netop fordi man får et meget bedre overblik over hver eneste måned. Man kan købe fra en til tolv måneder ad gangen. Vi regner med, at vi kan lægge dem på bloggen om en uges tid, men indtil da kan du maile om information på karl@astrologi.dk
DR startede i søndags en ny dramadokumentar-serie om Grundtvig på DR1 og på DR2 sendes en anden udsendelsesrække efterfølgende, der hedder I Grundtvigs fodspor – med Liv Thomsen. I den anledning har vi nedsat prisen på bogen Solen ved Midnat – Grundtvigs Sang til Kosmos.
Ny bog! Barbera Berger har lige udgivet en revideret og udvidet udgave af hendes bog Sunde relationer & Helbredende processer – en bog på hele 337 sider, hvor der er kommet hele 130 nye sider til, til kun 198,- kr. Se alle de gode tilbud under Nyheder og tilbud fra butikken.
I Ugen der kommer, er bl.a. tirsdag og fredag gode dage til fornuftige beslutninger, hvor Merkur og Saturn står godt til hinanden tirsdag, og fredag er det Merkur og Uranus, der står godt til at give geniale ideer og opfindsomme indfald.
“Det talende tørklæde fylder 80!” Læs historien under Aktuelt.
God læselyst!
Få en “mini-tolkning” af dit horoskop af erfarne astrologer!
Astrologerne John Finding, Esben Junker og Karl Aage Jensen skiftes til at have vagt på det, man kan kalde Den Levende Astrologilinje. Det hed den enormt succesfulde telefonlinje i halvfemserne, hvor folk kunne ringe ind og få svar på et vigtigt spørgsmål i livet lige nu. Nu er det også muligt at møde astrologerne face to face.
Torsdag d. 30. maj i Astrologihuset kl. 13.00 – 17.00 kan du få til et kvarters tolkning. Prisen er 250 kr.
Der er også mulighed for en telefonisk tolkning, hvor du på forhånd indbetaler 250 kr. på MobilePay 88957.
NB. For at undgå ventetid, skal du bestille tid på forhånd, og vi håber at høre fra dig på karl@astrologi.dk eller evt. telefon 36 45 05 45. Du får så tildelt en tid på en torsdag efter eget ønske fra kl. 11.00 – 17.00 – så ringer vi dig op efterfølgende.
Vi har brug for nedenstående oplysninger til at lave dit horoskop, som du kan sende til karl@astrologi.dk eller have klar, når du ringer i telefonen og bestiller tid.
1. Fødselsdato: Hvilken dato er du født?
2. Tidspunkt: Hvornår er du født?
3. Lokation: Hvor er du født?
4. Skriv gerne dit konkrete spørgsmål
Nyheder og tilbud fra butikken
NY BOG:
Sunde relationer & Helbredende processer
Af Barbara Berger
337 sider – 198,00 kr.
Beam Team Books
Dette er en revideret samlet udgave af to tidligere udgivelser af de to nævnte bøger. Den væsentligste ændring i Sunde relationer er en værktøjskasse af praktiske øvelser til helbredelse af usunde forhold. Ellers handler bogen om, hvordan vi kan forbedre vores relationer ved at forstå de grundlæggende principper bag gode forhold som fx sunde grænser og kommunikation.
Der er tale om en stærkt revideret ud med hele 130 nye sider i alt.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/sunde-relationer-helbredende-processer-ny-udvidet-udgave-barbara-berger/
.
At leve med et indigobarn
Af Barbara Condron
271 sider – 49,95 kr.
SPHINX
Forældre verden over er i stigende grad blevet opmærksom på de ´nye´ indigobørn med deres særlige evner og intelligens.
Bogen her viser metoder der kan anvendes af forældre og pædagoger til at tackle disse børn og deres udvikling på en positiv og udviklende måde.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/at-leve-med-et-indigobarn-barbara-condron/
Chakra-Håndbogen
Fra grundlæggende forståelse til praktisk anvendelse
Af Shalila Sharamon & Bodo J. Baginski
208 sider – 169,95 kr.
SPHINX
Omfattende vejledning til afbalancering af energicentrene ved hjælp af musik, farver, ædelsten, aromaer, åndedrætsteknikker, zoneterapi, naturforståelse og meditation. Grundig gennemgang af de 7 hovedcharaers funktioner. Med adskillige oversigtsskemaer. En uundværlig grundbog og opslagsbog omkring chakraerne og deres funktioner.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/chakra-haandbogen-shalila-sharamon/
.
De “Fem” Tibetanere – bog 1
Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde
Af Peter Kelder
127 sider – 139 kr.
SPHINX
Ny udgave.
Der er skrevet 2 bøger om “De Fem Tibetanere”.
Bog 1, indeholder en fascinerende historie om en Oberst som rejste til Tibet, og vendte tilbage i en 15-20 år yngre udgave. Han havde fundet “Den gamle hemmelighed om ungdommens kilde”, samt en fyldestgørende gennemgang af de 5 øvelser, både med billeder og tekst.
Derudover er der skrevet en efterfølger (Bog 2) til Peter Kelders første bog. (Nu omdøbt til “De fem tibetanere Bog 1” ) som fortsætter der hvor Bog 1 slap. Hvert kapitel er skrevet af en ekspert indenfor hvert sit område.
Kan fem gamle tibetanske øvelser virkelig få dig til at virke og føle dig mange år yngre?
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/de-fem-tibetaner-bog-1-peter-kelder/
.
Solen ved Midnat – Grundtvigs Sang til Kosmos
Af Uffe Jonas
735 sider – NU 449 kr.
Solen ved Midnat er en forunderlig rejse ind i Grundtvigs verdensbillede.
Grundtvigs forfatterskab bliver nylæst i et visdomperspektiv. Bogen fremlægger hans syn på kosmos som en levende og skabende organisme, og hans poetiske tænkemåde bliver sat ind i et bredt historisk og internationalt perspektiv. Vi møder ham som skabelses-mystiker og kristen naturfilosof, som videnskabshistoriker og videnskabskritiker. Og der fremdrages en lang række slående lighedspunkter imellem hans førmoderne sfæriske tænkemåde og den nye naturvidenskabelige kosmologi, som er brudt frem i tiden efter Bohr og Einstein.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/solen-ved-midnat-uffe-jonas/
.
Esoterisk astrologisk kompendium med fokus på kombinatorik (HARDCOVER) – Fra elevundervisning på Astrologisk Akademis grundskole.
Af Lena Storm
278 sider – 449,95 kr.
Esoterisk kompendium – nu i flot hardback!
Lena Storms populære esoteriske kompendium kan nu fås med både spiralryg og indbundet.
Bogen er et samlet opslagsværk som letter tydningen af horoskopet for en nybegynder, idet kompendiet indeholder over 180 siders kombinatorik, dvs. planeters relation til hinanden, planet i tegn, planet i huse og planet i aspekt.
Bestil bogen her: https://astrologi.dk/shop/esoterisk-astrologisk-kompendium-med-fokus-paa-kombinatorik-hardcover-lena-storm/
12 stjernetegn, 14 planeter og 12 huse
Kortene er en supplement til Esoterisk Astrologisk Kompendium, og indeholder basisviden for stjernetegn, planeter og huse og kan bruges til indlæring. Farverne på stjernetegnskortene er opdelt i de fire “elementer” og afstemt efter farverne i astrologiprogrammet Live Horoscope, som benyttes i undervisningen.
Bestil kort:
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-laeringskort-lena-storm/
Af Florence Skovel Shinn – 129,95 kr.
Ugen, der kommer
Tirsdag står Merkur godt til Saturn. Det vil sige, at man kan tage mange fornuftige beslutninger og på sigt få gennemført dem stille og roligt. Alt kommunikation foregår med ansvarlighed og disciplin, og dagene heromkring er rigtig gode til fx eksamenslæsning.
Fredag står Merkur godt til Uranus, som giver geniale og opfindsomme indfald, som også kan være fornyende.
MANDAG
Tidligt om morgenen står Månen i spænding til Mars, så det bliver en lidt hektisk start på dagen, hvor temperamenterne kan komme i kog. Midt på dagen står Månen godt til Uranus, og det er godt for den personlige frihed og for originaliteten samt det at gøre tingene på helt sin egen måde. Aftenen er præget af Månens harmoni med Neptun, hvor drømmene, fantasierne og intuitionen er i fokus på den fineste måde. Kl. 22.45 kommer Månen ind i Vandbæreren og giver et par dage med behov for frihed, uafhængighed og originalitet.
TIRSDAG
Se indledningen. Om morgenen og om formiddagen står Månen godt til Venus. Det kan blive en rigtig hyggelig formiddag, hvor man tager det stille og roligt og nyder tingene. Det samme sker midt på dagen, hvor Månen står godt til Solen. Det giver helhed og harmoni, specielt hvad angår følelser, familie og nærhed.
ONSDAG
Formiddagen er præget af Månens spænding med Merkur, så kommunikationen og formidlingen kan være alt for følelsesladet og dermed forvirrende, derfor handler det om at være så præcis som mulig i det, man siger og gør. Først på eftermiddagen står Månen godt til Mars. Det er godt for energien, viljen og temperamentet. Sidst på eftermiddagen står Månen i spænding til Uranus. Det giver en del stress og utålmodighed samt et meget stort frihedsbehov.
TORSDAG
Kl. 2.33 går Månen ind i Fiskene og giver et par dage med behov for drømme, fantasi og intuition. Sidst på eftermiddagen er Månen i spænding til Venus. Det vil sigen at der ikke er mulighed for så meget hygge, som man måske havde håbet. Først på aftenen står Månen i spænding til Solen, og det giver et meget svingende og ustabilt følelsesliv.
FREDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af Månens konjunktion med Saturn. Følelserne er ikke tilstedeværende, og nærvær er en by i Sibirien. Mange kan mangle skulderklap og forståelse, da det forventes, at man udfører sine pligter og tager ansvar på en samvittighedsfuld måde. Aftenen er præget af Månens harmoni med Uranus, som øger frihedsbehovet og genialiteten. Aftenen er i øvrigt præget af Månens harmoni med Merkur. Det er en rigtig god aften at få snakket og forklaret visse ting. Kommunikationen er rigtig god.
LØRDAG
Kl. 5.28 går Månen ind i Vædderen og giver et par dage med stærke temperamenter og med meget energi. Morgenen og formiddagen er præget af Månens harmoni med Jupiter. Det er en god start på dagen med meget optimisme og meget glæde. Kort efter står Månen godt til Pluto. Det giver meget stærk passion og meget stærk vilje.
SØNDAG
Der er ingen planetaspekter.
Aktuelt
Læserbrev
Hej AstrologiHuset
Jeg fik lyst til at sende jer en tak, fordi jeg for nogle år siden fulgte jeres blog, og jeg vil gerne takke for hjælpen dengang, som skete ’on the house’. Jeg kontaktede dengang Karl Aage Jensen for at høre, om han ville være med i et forsøg omkring en slags fodboldtipning. Vi havde på jobbet en lille klub, hvor man ikke kunne vinde pengepræmier, men udelukkende ære og håneret – noget, der kittede personalet sammen.
Turneringen kørte så vidt jeg husker på nettet via www.holdet.dk – og vi kunne ’spille’ på spillere, som ville score i de enkelte kampe. Jeg havde indtil da mest spillet på de sikre heste, da jeg var helt ubekendt med fodbold. I øvrigt kunne man også købe og sælge spillere – alt efter, hvor meget man havde vundet eller tabt.
Det var målene, der talte, og det gav flest points, hvis man kunne finde en ukendt spiller, som ville have gode scoringschancer, og det synes jeg dengang passede som en god opgave for en astrolog, og aftalen kom derefter i stand. Det viste sig, at Morten Duncan Rasmussen, som vistnok dengang spillede for Brøndby. Han havde haft en længere scoringspause og havde også været skadet. Men nu stod stjernerne fint, så jeg satsede på ham, hvilket kom til at betyde, at jeg susede forbi alle kollegerne i stillingen, selv om jeg ingen forstand har på fodbold. Det at KØBE spillere var også muligt på den samme hjemmeside, og på et tidspunkt købte jeg – med stor fordel – Morten Duncan Rasmussen.
Det skal her tilføjes, at den anden spiller, jeg hidtil havde satset på, fik et udfordrende horoskop, hvilket også viste sig at være korrekt. Den pågældende spiller holdt pludselig op med at score i en længere periode.
Tak for hjælpen fra en læser
Grevinde Alexandra har været til numerolog
Alexandra har frekventeret en numerolog, og det har resulteret i, at hun har skiftet sit mellemnavn Christina ud med Emiliah – hvis jeg husker rigtigt. Men hvad sker der i hendes horoskop for tiden?
Transit Uranus (fornyelse) står på hendes Venus (værdier) og er på vej til at konjugere hendes DC – og Neptun er i spænding til hendes AC, så hendes image, herunder navnet, har ændret sig. Den progressive Sol står i det næste par år på Uranus og udløser derved dennes spænding til Saturn, så det er en karmisk periode i denne tid, hvor den progressive Merkur står på Pluto
(forvandling).
Med den megen fokus på Uranus burde Alexandra måske også frekventere en astrolog?
Det talende tørklæde fylder 80
Tillykke til Ulla Therkelsen, som er Tv2’ s allestedsnærværende korrespondent. Snart er hun i vest, snart i øst – og gerne i nord. I hvert fald var hun i Danmark for at fejre sine 80 år den 15. maj. Det er ikke overraskende, at Ulla har rejseplaneten Jupiter i 1. hus i Løven. Hun fører scenevant frem, hvor hun færdes.
Hun har hele tre planeter i 10. hus.: Merkur hersker over 3. hus (kommunikation, journalistik), Venus (værdier) og Solen (hende selv). Indfølingsplanetren Neptun står i 3. hus, så intuitionen fejler intet.
De seneste par år har hun haft Neptun i spænding til Saturn, så det lakker mod enden med den megen rejseri – og dermed må hun snart geare ned for sine mange aktiviteter. Ikke mindst fordi Neptun i de næste to år er i spænding til sig selv og dermed udløser Saturn/Neptun-spændingen i perioden 2022-2026/27. Det vil derfor være helt naturligt, at rejsedronningen abdicerer om ikke så længe, selv om både hun selv og TV2 gruer for den dag, det sker, for så ryger en del af tv-stationens image gennem tiden. Derfor vil der altid være en platform til hende, hvor hun kan optræde, når det passer ind.
TILLYKKE MED DE 80!
Ugens humor – pinsen og ’pinsesvinet’
I pinsen var to tandstikkere gået i byen for at more sig. De boede lidt uden for byen, så det tog sin tid at komme hjem igen på de små ben.
Da de var næsten hjemme, blev de overhalet af et pindsvin, og den ene tandstikker dødtræt udbrød:
- Årh, det var ærgerligt.
Jeg vidste slet ikke, at der gik natbusser helt herud – det må vi huske til næste pinse.