Grundtvig i fokus!
DR starte en ny dramadokumentar-serie om Grundtvig. På søndag sendes det første afsnit ud af i alt tre på DR1 og lige bagefter sendes et andet program på DR2, der hedder I Grundtvigs fodspor – med Liv Thomsen. I den anledning har vi nedsat prisen på bogen Solen ved Midnat – Grundtvigs Sang til Kosmos.
Antikvariatet har også fået to sjælne bøger ind, som du kan købe. Se herunder.
Se alle Nyheder og tilbud fra butikken.
I Ugen, der kommer, er der fuldmåne torsdag kl. 15.53. Denne dag kaldes World Invocation Day, der er blevet holdt på dagen for Tvillingernes fuldmåne siden 1952. I Teosofien bruges Den Store Invokation til at påkalde åndelige energier af lys, kærlighed og formål. Og set i det lys med denne dag, er der hele 10 elementer indblandet, hvad angår planeterne. Så lad os håbe, det bringer mere klarhed og lys til verdens brændpunkter!
Under Aktuelt ser vi bl.a. på det netop afholdte Melodigrandprix, at Lars Løkke runder de 60 år, ser på bøvlet på JP/Politikken og lidt om De indre stemmer – og runder af med Ugens humor.
God læselyst!
Nyt fra Antikvariatet
Antikvariatet har fået fingre i en meget sjælden bog fra 1927 om Krishnamurti: Stjernen – 349 kr.
En anden vidunderlig bog er også kommet ind: H C Andersens eventyr (pragtværk) med særtryk af Pigen med svovlstikkerne – 349 kr.
Send en mail til karl@astrologi.dk, hvis du gerne vil købe en eller begge bøger.
“Få en mini-tolkning af dit horoskop af erfarne astrologer!
Astrologerne John Finding, Esben Junker og Karl Aage Jensen skiftes til at have vagt på det, man kan kalde Den Levende Astrologilinje. Det hed den enormt succesfulde telefonlinje i halvfemserne, hvor folk kunne ringe ind og få svar på et vigtigt spørgsmål i livet lige nu. Nu er det også muligt at møde astrologerne face to face.
Torsdag d. 23. maj i Astrologihuset kl. 13.00 – 17.00 kan du få til et kvarters tolkning. Prisen er 250 kr.
Der er også mulighed for en telefonisk tolkning, hvor du på forhånd indbetaler 250 kr. på MobilePay 88957.
NB. For at undgå ventetid, skal du bestille tid på forhånd, og vi håber at høre fra dig på karl@astrologi.dk eller evt. telefon 36 45 05 45. Du får så tildelt en tid på en torsdag efter eget ønske fra kl. 11.00 – 17.00 – så ringer vi dig op efterfølgende.
Vi har brug for nedenstående oplysninger til at lave dit horoskop, som du kan sende til karl@astrologi.dk eller have klar, når du ringer i telefonen og bestiller tid.
1. Fødselsdato: Hvilken dato er du født?
2. Tidspunkt: Hvornår er du født?
3. Lokation: Hvor er du født?
4. Skriv gerne dit konkrete spørgsmål
Du kan følge os på Facebook, hvor mere står beskrevet: https://www.facebook.com/events/2180998885569247/
Nyheder og tilbud fra butikken
BØGER PÅ TILBUD
Solen ved Midnat – Grundtvigs Sang til Kosmos
Af Uffe Jonas – NU 449 kr.
Solen ved Midnat er en forunderlig rejse ind i Grundtvigs verdensbillede.
Grundtvigs forfatterskab bliver nylæst i et visdomperspektiv. Bogen fremlægger hans syn på kosmos som en levende og skabende organisme, og hans poetiske tænkemåde bliver sat ind i et bredt historisk og internationalt perspektiv. Vi møder ham som skabelses-mystiker og kristen naturfilosof, som videnskabshistoriker og videnskabskritiker. Og der fremdrages en lang række slående lighedspunkter imellem hans førmoderne sfæriske tænkemåde og den nye naturvidenskabelige kosmologi, som er brudt frem i tiden efter Bohr og Einstein. 735 sider.
.
Astrologiens mange facetter
Af Karl Aage Jensen – NU 199 kr.
En antologi.
Eksempler på emner i bogen:
- Astrologiens historie, boguddrag af bl.a. Lars Steen Larsen
- Erhvervsastrologi med bl.a. AstrologiHuset og Irma
- Videnskab i Renæssancen og i dag med uddrag af bogen Jupiters time af Peter H. Fogtdal
- Årshoroskoper for alle tegn
- Dan Turéll med to artikler
- Om Tycho Brahe og den nye mirakuløse bogudgivelse
- Om mirakler
- Det danske og det engelske kongehus af Derek R. Seagrief
- Neptun og Pluto angriber disse fødselsdage
- Carl Bloch og maleriet der blev væk – og fundet
- Fra bogen Ën dag på Jorden – 24 astrologiske portrætter
- Neptun og kunsten
- Lars Lilholt – den danske nationalskjald – flere jubilæer
- Englands elendigheder
- Et stykke danske astrologihistorie
- Måneknuderne
- Fire artikler om Månen
Desuden boganmeldelse, øjebliksastrologi, humor, nekrologer og meget mere.
Ca. 250 sider
.
TALMAGI – en nøgle til at forstå dig selv
Af Annasophia Petri Holm – 129,95 kr.
Her er en forfriskende ny bog om numerologi på astrologisk grundlag, kan man godt sige. Da tallene er baseret på fødselsdatoen, men på en for mig ny måde, som ser ud til at fungere fint.
Et eksempel. Er man fx født 18. april 1991, er koderne 9-4-2-6 for dato, måned, år, som giver en total på 6. Det nye er, at de enkelte tal tydes hver for sig.
Tallenes placering i koden:
- Grundenergien
- Retningsenergien
- Handlingsenergi
- Instinktenergien
Jeg har kun lige løst forsøgt at sammenligne med mit eget horoskop, og det ser helt rigtigt ud. Bogen beskriver også de forskellige kodetyper, hvor jeg selv har 4 forskellige tal og derfor er en Regnbuekoden. De tre andre koder er: Temakode, Balancekode og Dybdekode. Temakoden er fx en kode med mindst 2 ens tal.
En meget spændende og velskrevet bog. – Karl Aage Jensen
.
21 Dages Lys
Af Christin Bjergbakke – NU 160 kr.
En lille bog med kærlige affirmationer til din sjæl. Brug dem som daglig egenomsorg når omverden trænger sig på, eller 21 dage i træk som en personlig rejse mod mere glæde, tillid og kærlighed.
Når du giver dig selv en pause fra hverdagens støj, åbner der sig muligheder for at meget mere kan ske.
Christin Bjergbakke er sjælscoach, reikimester og regressionsterapeut. Inspirationen til denne bog er udsprunget af Christins tætte kontakt til det åndelige univers og hendes mangeårige erfaring med klienters spirituelle udvikling. En samling af affirmationer fyldt med lys, til din vej mod den bedste udgave af dig.
.
KORT
Disse kort er designet til både begyndere og øvede astrologer for at låse op for den gamle stjernevisdom. Den detaljerede guidebog hjælper dig i, at forstå dit fødselshoroskop og din personlighed.
Illustreret instruktioner lære dig, hvordan du bedst udnytter kvaliteterne af dyrekredsens daglige og månedlige cyklusser for overflod og succes.
Sættet består af 73 kort 8,4 x 12,0 cm og 76 siders illustreret engelsk guidebog.
.
Rebecca Campbell – 289 kr.
Illustrationer af Katie-Louise
Vand er en af naturens store gaver, der igangsætter og understøtter al liv på Jorden. Når vi lærer at se det hellige i vand, så lærer vi at se det hellige i alle former for liv. Dette betagende kortsæt afslører vandenes hellige visdom og du får hjælp til at udnytte din egen indbyggede evne til at heale ved hjælp af alle aspekter af vand.
Gennem arbejdet med kortene vil du blive guidet til at indstille dig på vands helbredende visdom og skabe plads i dit liv til at genopbygge, effektuere og nære dit sind og din krop og sjæl.
Sættet består af 44 kort og 178 siders guidebog.
Ugen, der kommer
Mandag står Solen godt til Neptun, som gør mange intuitive, drømmende og fantasifulde. Det vil være godt at beskæftige sig med kunst og spirituelle emner. Kl. 14.59 går Solen ind i Tvillingerne, der giver en måneds tid med stort behov for kommunikation og formidling. Mange er meget nysgerrige og lærenemme.
Onsdag står Solen godt til Pluto. Det vil sige, at mange har en meget stærk vilje, og at man er i stand til – og har behov for – at gå i dybden og være intense og passionerede.
Torsdag er den astrologisk set mest besatte dag, jeg nogensinde har oplevet. Ikke mindre end 10 elementer er indblandet, hvad angår planeterne. Venus står på Jupiter. Det er en helt fantastisk udviklings- og vækstkombination, man kan tænke sig. Mange kan være heldige i økonomi, kærlighed og dispositioner i øvrigt. Dette understreges af, at Venus står godt til Neptun, som står for drømme og fantasi samt mirakler. Kl. 22.30 går Venus ind i Tvillingerne og giver stor afveksling i nogle uger, især hvad angår værdierne i livet såsom kærligheden og økonomien. Jupiter er i eksakt harmoni med Neptun. Dette understreger virkelig alt det eventyrlige, der kan ske i dagene heromkring.
Lørdag er Venus i harmoni med Pluto, som giver stor passion og vilje, og når dette aspekt yderligere kommer ind, så er denne uge velegnet til rigtig mange forskellige ting. Hvis man fx har gået svanger med nogle ting, kan man nu få taget beslutningen eller få den udført helt eller delvis.
Søndag kl. 1.15 går Jupiter ind i Tvillingerne, og så er der vækst og udvikling på alle områder indenfor trafik, kommunikation og formidling.
MANDAG
Se indledningen. Der er ikke yderligere aspekter mellem planeter i dag.
TIRSDAG
Kl. 00.34 går Månen ind i Skorpionen og giver et par dage med lidenskab, dybde og vilje. Sidst på natten og først på morgenen står Månen i spænding til Pluto, som kan få de mere spændingsbetonede følelser frem. Sidst på eftermiddagen står Månen i spænding til Merkur. Det går ud over kommunikation, formidling og forståelse. Derfor er dagen i dag den mest spændingsbetonede dag i ugen. Dvs. den mest uharmoniske dag.
ONSDAG
Se indledningen. Midt på dagen er Månen i harmoni med Saturn. Det vil sige, at følelser og fornuft skal gå hånd i hånd. Følelserne er ikke særlig dybe, men meget ansvarlige, respektfulde og disciplinerede. Om aftenen er Månen i spænding til Uranus, hvilket gør aftenen stresset og utålmodig for dem, hvor spændingen rammer ind i deres personlige horoskop.
TORSDAG
Se indledningen. Her er dagen med hele 10 astrologiske elementer indblandet – det meste, jeg nogensinde har set, og nok det maksimale, der overhovedet kan forekomme. Formiddagen er præget af Månens spænding til Venus, så der bliver ikke meget tid til hygge og livskvalitet. Mange er utålmodige, fordi Månen også er i spænding til Jupiter. Man skal passe på ikke at overdrive. Om formiddagen står Månen godt til Neptun. Det giver lidt mere ro på, fordi folk bruger deres fantasi, kreativitet og kunstneriske evner. Kl. 10.24 går Månen ind i Skytten og giver et par dage med optimisme og håb. Mange er glade. Først på eftermiddagen står Månen godt til Pluto, og det vil sige, at lidenskaber og vilje går fint hånd i hånd sammen med dybde og intensitet. Kl. 15.53 er der eksakt fuldmåne, og følelserne kan godt sidde uden på tøjet. De kan være meget svingende, og man kan være utålmodig på det følelsesmæssige plan.
FREDAG
Aftenen er præget af både en spænding og en harmoni. Spændingen går fra Månen til Saturn, der gør, at følelserne kan være helt fraværende, og at det mest er ansvarlighed og pligter, der er i fokus. Temperamenterne kan godt komme i kog på den gode måde, fordi man får udtrykt følelserne klart og kontant, da Månen står godt til Mars.
LØRDAG
Se indledningen. Sidst på eftermiddagen står Månen i spænding til Neptun. Det kan være kaotisk og forvirrende på det følelsesmæssige plan. Tingene er ikke, som de ser ud til at være – det er en periode, hvor illusionerne hersker. Der er dog noget, der trækker i den modsatte retning. Kl. 17.36 går Månen ind i Stenbukken, som står for pligter og ansvarlighed, og så er der ikke så mange følelser til stede. Der er lagt låg på dem på den ene eller på den anden måde.
SØNDAG
Se indledningen. Kl. 22.49 står Månen godt til Merkur. Det vil sige, at hele aftenen er præget af god kommunikation og forståelse, og det føles rigtig godt.
Aktuelt
MGP – Tak til Karsten for kommentar til indslaget på bloggen
MGP-showet startede den 11. maj kl. 21.00. Vi skrev, at showet omkring kl. 22.40-45 ville indeholde aftenens vigtigste aspekt, da det indeholdt den samlede karma på grund af Måneknudernes indblanding sammen med aspektet fra en hovedakse. AC/DC-aksen står eksakt på Måneknudeaksen.
Kl. 22.44 gik vinderlandet Schweiz på, og Karsten skriver i øvrigt, at Plutos aspekter kl. 21.55-22.00 også var ramt godt, da Irland gik på med heksekostume, som er Skorpionen og Pluto.
Al uroen omkring MGP kan tilskrives IC’s placering lige på Saturn i Fiskene og med DC på Neptun, der kan give kaos. At krigen i Mellemøsten var et tema, ses af Månens spænding til Mars (krig). Der var også vold invol(d)veret, da den hollandske deltager blev udelukket på grund af en hændelse, som måske var mere psykisk vold overfor en kvindelig medarbejder. Blot for at nævne et af flere eksemplerne på forvirringen omkring showet. Nogle kommentatorer skrev, at det var det mest kaotiske MGP, de har oplevet.
Læs evt. indslaget på bloggen fra den 9. maj.
Lars Løkke runder de 60 år
Han er født den 15. maj 1964 i Vejle. Han var sikkert ikke med til begravelsen af Vejle Fjord, ligesom man kommer til at vente længe med hans egen politiske begravelse. Han er den inkarnerede korkprop, der altid kommer op til overfalden igen. Han KAN bare – som det politiske dyr, han er – ikke holdes nede i hverken længden eller bredden – og han har jo en del bredde som den nydende Tyr, han er. Han var dømt helt ude af politik for bare nogle få år siden, og nu er det ikke umuligt, at han kan blive statsminister igen.
Et andet eksempel er, at han på sin fødselsdag deler udenrigspolitiske analyser med den Lykketoft, som kaldte Løkke for ’den lille svindler’ for nogle år siden.
Nu er det kommet frem, at han flere gange har brugt alkohol i forhandlingerne på Borgen for at få knasterne til at glide lettere. Men den skal han også nok få sig vredet ud af – se også under Ugens humor.
Astrologisk set er det ikke underligt, at det forholder sig sådan. Løkke holder sig nemlig et usædvanligt fint horoskop, hvor både charme og intelligens går hånd i hånd. Han har en Venus, der siger ’spar to’ til alt, og det er hans solhersker!
Jeg har aldrig set noget lignende. Den nordlige Måneknude står på Venus og udløser dennes meget harmoniske aspekter til Merkur (tanker), Mars (energi) og Jupiter (udland, jura) – og så afspændes Saturn/Uranus-oppositionen, som er den eneste spænding i horoskopet!
Nu var hans spænding udløst dengang han var i konflikt med sit eget parti, men selv en udmeldelse af partiet kunne ikke sætte en stopper for den utrættelige charmetrold. Som dog i de næste 3-4 år får Pluto i spænding til den tredobbelte konjunktion mellem Merkur, Mars og Jupiter, som nok skal bringe nogle knaster frem til afhøvling. Men også dette kommer han igennem trolds alt. På grund af det manglede fødselstidspunkt kan vi ikke bedømme, om udfordringer kommer på det private, det politiske – eller begge områder.
Tillykke Løkke med de 60!
PS. Det kunne være spændende at høre fra læsere, der er født samme dag som Løkke, for de vil have noget af det samme i sig.
De indre stemmer
Det har intet med politik at gøre, men hvad skal man egentlig tro om den verserende debat om den indre ’stemme’?
Der er mig bekendt ikke fremkommet nogen definition, så man kan vide hvad man taler om, når man bruger udtrykket om den indre stemme, som man ifølge debatten har, og et mindretal angiveligt ikke har. Men kan det være fordi man i spørgsmålet til folk ikke har oplyst om, at det ikke medfører, at man HØRER denne indre stemme. Den åndelige definition er mere i retning af intuition, men i den offentlige debat lyder det mere, som om det går i retning af overjeget eller samvittigheden, der fortæller en, hvad man bør eller ikke bør. Jeg aner det ikke, men det spørgsmål, der var stillet i en undersøgelse, hvis resultat for nylig kom frem, tyder på, at mange kan have forstået indre stemme som noget, man kan høre med – eller i – sine øren.
Det skal dog nok komme frem på et tidspunkt, da Neptun gennemvandrer sit eget tegn, Fiskene. Det er derfor netop de indre, spirituelle emner, der kommer frem.
Vi hører gerne læsernes kommentar til denne verserende debat.
Bøvl på JP/Politiken.
Der er meget bøvl med Jyllands-Posten og Politikens Hus på grund af megahororarer til bestyrelsens top, og hvor resten af organisationen må spinke og spare. Marchen Gjertsen er født 16.9. 1965 og har derfor alle de ydre planeter i spænding i sit horoskop, men det samme vil helt sikkert gælde begge de pågældende aviser, deres redaktører og andre i bestyrelsens top.
Jørgen Ejbøl (formand) er fra 21.2. 1949 og har i de seneste 2-3 år haft den progressive Sol i spænding til Pluto (storkapital, andres penge).
Hvad angår Politikens horoskop fra 1.10. 1884 er det Uranus, der er mest gang i. Den står for pludselige begivenheder, men der er flere spændinger i JPs horoskop fra den 2.10 1871. Her driller både Neptun og Pluto.
Det er dog ikke vildt mange spændinger, der er tale om, så mon ikke man finder en måde, så sagen lander nogenlunde i balance med en intern aftale om aldrig at udbetale den slags megahonorarer mere.
Ugens humor
- Du Løkke, hvad er dit forhold til alkohol?
- Ned med den og få det overstået i en fart, så man kan få et glas mere. Jeg kan i øvrigt bevise, at alkohol forlænger livet!
- Den skal du vist længere ud på fløjen med!
- Nej, for jeg siger dig, at forrige weekend havde jeg glemt at købe whisky ind, og jeg har ved Gud aldrig haft så lang en weekend i hele mit liv.