Uge 13 astrologisk set – læs om krisen, Macron og ugens humor
Så skete miraklet med Tycho Brahe
I årtier har jeg bedt til, at der måtte vise sig en mulighed for at få Tycho Brahes ’De nova stella’ oversat fra latin til dansk. Nu er dette sket, hvad der var på tide. At en dansk forfatter ikke er oversat til dansk – hvad ligner det? Syddansk Universitets Center har udsendt bogen, som kan købes her:
De Nova Stella – Tycho Brahe: https://astrologi.dk/shop/de-nova-stella-tycho-brahe/
Information i dag
Hvis du vil læse et af denne avis meget sjældne indslag om det spirituelle, så er der en side med emnet i dagens avis, hvor astrologien også er med.
Eckhart Tolles klassikere genudgivet – også 50 inspirationskort!
Nuets Kraft – 50 Inspirationskort – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/nuets-kraft-50-inspirationskort-eckhart-tolle/
Lev i Nuets Kraft – Meditation og Øvelser – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/lev-i-nuets-kraft-meditationer-og-oevelser-eckhart-tolle/
Stilhedens Budskab – Eckhart Tolle: https://astrologi.dk/shop/stilhedens-budskab-eckhart-tolle-genudgivelse/
Nye bøger fra antikvariatet:
Hjertets visdom af Karen Signell kr.149,00.
Skab ægte fred af Thich Nhat Hanh kr.149,00.
Ugen, der kommer
Tirsdag er Merkur i konjunktion med Jupiter. Det betyder, at der er masser af optimisme, engagement, godt humør, festlighed, vækst og rigtig god kommunikation. Man kan få noget igennem, som man måske ikke har kunnet få igennem tidligere. Det gælder også dagene deromkring
Torsdag står Mars i harmoni med Saturn. Det vil sige, at energien flyder og er meget stabil. Der er stor tålmodighed, udholdenhed og vedholdenhed, samtidig med at der stor højt energiniveau. Det er en rigtig god dag, hvad arbejde og energi angår.
Fredag står Venus på Uranus, så det er en meget opfindsom og nytænkende dag på det værdimæssige område – herunder kærlighed og penge. Det er en dag med overraskelser. Mange vil gerne overraskes, og tingene går hurtigt, fordi Månen også er gået ind i løvens tegn, som er et ildtegn.
Ugedagene
MANDAG
Mandag formiddag står Månen rigtig godt til Merkur, så følelser og kommunikation går fint hånd i hånd. Der er stor forståelse og klar kommunikation, også om følelser. Lige over middag står Månen godt til Jupiter. Det er godt for optimisme, humøret, humor, selskabelighed og vækst samt åbenhed og optimisme
TIRSDAG
Se indledningen. Månen går ind i krebsen og giver et par dage med stor følsomhed, omsorg, empati, hjemmeliv, familieliv og nærhed. Midt på eftermiddagen står Månen i konjunktion med Mars. Det øger temperamenterne, som godt kan komme lidt op at køre. Ellers er der åbenhed og direktehed omkring følelser, og sidst på eftermiddagen bliver følelserne mere stabile og tålmodige. Månen står godt til Saturn, som også giver udholdenhed, vedholdenhed og disciplin.
ONSDAG
Først på aftenen står Månen godt til Venus, og så er det rigtig hyggetid med mulighed for livskvalitet og gode harmoniske oplevelser på det følelsesmæssige og kærlighedsmæssige plan. Aftenen er præget af Månens harmoni med Uranus, så mange er nytænkende, opfindsomme og har et meget stort frihedsbehov.
TORSDAG
Se indledningen. Der er ikke yderligere aspekter.
FREDAG
Se indledningen. Kl. 00 31 går Månen ind i Løven og giver et par dage med store armbevægelser og høj cigarføring. Mange vil gerne have førertrøjen på og være den, der tager initiativet. Aftenen er præget af Månens harmoni med Solen, som giver netop helhed og harmoni på det følelsesmæssige og personlige plan.
LØRDAG
Formiddagen kan blive noget stressende, fordi Månen står i spænding til nervesystemets planet Uranus. Mange vil gøre tingene på helt deres egne måder og har et stort behov for frihed. Eftermiddagen er præget af Månens spænding til Venus, så de har sat næsen op efter at hygge, men der bliver nok ikke tid til det i så høj grad, som man måske havde håbet, da der er tale om en spænding. Lidt over midten af eftermiddagen står Månen godt til Jupiter, og så er der fest, leg, skæg og ballade, og mange er selskabelige, sociale, optimistiske og humoristiske.
SØNDAG
Der er god kommunikation fra morgenstunden på grund af Månens harmoni med Merkur. Det giver stor forståelse blandt mange mennesker. Kl. 12.57 går Månen ind i Jomfruen og giver et par dage med fokus på detaljer og nuancer. Mange er meget fornuftige, ikke mindst hvad angår følelser. Først på aftenen står Månen i spænding til Saturn, så der er mange sikkert kørt trætte og er udasede. Det er tid at tage et break og måske bare lave et par enkelte lavpraktiske ting. Sidst på aftenen står Månen godt til Mars, så er det, som om energien kommer igen omkring klokken 21.00.
Emmanuel Macron født 21. december 1977 kl. 10.40 i Amiens
Det kan nok være, at Macron er ude i et stormvejr i denne tid, hvor han har dekreteret en lov om højere pensionsalder i Frankrig. Dette har medført så store protester, at det truer hans genvalg, men hvad siger horoskopet?
Macron har BÅDE Neptun og Pluto i spændinger, så han kan godt gøre klar til et nederlag ved næste valg, selv om der er et godt stykke tid til endnu. Men det er et spørgsmål, om der ikke bliver så meget ballade, at han vælger at gå tidligere. Pluto står lige på hans AC. Neptun begynder i forsommeren 2023 at spænde Solen op, som det gælder for alle, der er født den 21. december. Derefter begynder Neptun at udløse spændingen mellem Merkur og Jupiter – og fra midten af 2022 til begyndelsen af 2023 udløser Uranus hans T-kvadrat mellem Månen (nationen), Mars (voldsomheder, arbejdspres) og Uranus (oprør). Der er så meget at se til, at vi kan vente, at Macron sidder maksimalt til næste valg. Han har ikke en chance, og det ser ud til, at han bliver nødt til at gå før tiden. Han kan jo passende sende sig selv på pension, bare han husker at indføre en lov, der dekreterer en nedsættelse af pensionsalderen til 45 år!
Krisen med Pluto gennem Stenbukken – Credit Suisse
Vi har mange gange tidligere skrevet om krisen, som begyndte lige da Pluto gik ind i Stenbukken i 2008, og i dag går den ind i Vandbæreren, og nu er den i slutningen af Stenbukken/begyndelsen af Vandbæreren med nogle af de samme tendenser, som da den gik ind i Stenbukken.
Bank-mastodonten Credit Suisse er nu også i krise. Banken er stiftet den 5. juli 1856 i Zürich. Den progressive Venus er nu i spænding til Pluto, og når de to pengeplaneter spændes op, går det aldrig helt stille af – især ikke når opløsningsplaneten Neptun er i spænding til Merkur og svækker dømmekraften. Men der er også mange harmonier i horoskopet, bl.a. fra Jupiter og Saturn – og Pluto ikke danner yderligere spændinger – så skal de nok blive reddet.
Nu er Deutsche Bank også kommet i krise, og bankkrisen er et tegn på, at nye tider er på vej. Vi kommer ikke ud af udfordringerne, før der er sket en stor transformation af samfundet, så man kommer mere i balance med den åndelige verden. Når der er så stor fokus på den materielle verden, som det er tilfældet i dag, så er vi ude af trit med den spirituelle verden – og vores egen sjæl – og sådan noget ses der ikke helt mildt på i den bestyrelse, der til syvende og sidst bestemmer det hele altså dem der oppe på 1. sal – eller er det 7. sal?
Et eksempel på manglen på forbindelse til den åndelige verden er den aktie – har glemt hvad det var for en, men send gerne en mail, hvis du som læser husker det – men det handlede om en person, der havde løjet om en universitetsgrad, og som indtil nu havde haft stor succes og ville nu på børsen med sin business. Men nu indhentede virkeligheden ham, og børsnoteringen blev aflyst. Den SKULLE have fundet sted på Københavns Fondsbørs torsdag den 16. marts 2023 kl. 9.00. Men da var Mars i 1. hus i spænding til en tredobbelt konjunktion mellem Solen, Neptun og Merkur. Samtidig var Venus i spænding til Pluto – som vi nævnte tidligere i dette indslag. Neptun står for opløsning og rygter samt disses afsløring. Men her talte rygterne sandt. Det blev undersøgt – og det hele blev forpurret.
Forudsigelse holdt stik
Á propos krisen kom der den 13. marts en mail fra en læser om, at vi her i huset har forudsagt bankkrisen. Mailen indledes sådan: Så skete det næsten på klokkeslæt, som du lovede for 7 år siden. Marts-april 2023 sker der noget vigtigt på den økonomiske front…
Paris-Roubaix og gederne
Geder er blevet et lystigt islæt forud for forårsklassikeren i cykelsporten, Paris-Roubaix. De er nemlig sat til at græsse på strækningen med brosten, hvor græsset allerede er begyndt at gro, så det kan genere rytterne.
Journalisterne, der skal dække løbet, har naturligvis været på pletten for at få et interview med gedernes talsmand/talsged.
- Hvad siger du og din gedegruppe til at være blevet sat på den opgave at afgnave græsset på den lange strækning med brosten. Er det et godt arbejde?
- Næhæhæhæ…det er stenhårdt arbejde, og det er græsseligt. Men der er godt, vi er i familie med stenbukkene, de kan jo leve på en sten.
- Ha, den var god. Så må I have god arbejdslyst
- Bæbæbæbæ, men det hjælper jo ikke noget!
- Hvad mener du?
- Nu skal de så til at tørre ekskrementer op efter os, og med alt det græs, vi har spist, så bliver det et endnu større arbejde for dem end bare at slå græsset.
- Er det din eneste kommentar?
- Næ bæk buk – stil bare videre til køerne. De står jo i kø for at få lov til at spise af græsset.
Så er den ged vist barberet!
Joachim i militæret
- Nå, Joachim, er du ikke betænkelig ved, at det kan være farligt at være i militæret, især når det har lidt med våben at gøre?
- Nej, jeg tager bare mit våbenskjold med, hvor jeg end befinder mig!