Superligaens juleaften er i dag kl. 15.00-ca. 16.45 – men nogle klubber bliver naturligvis skuffede
Nu står kampen om slutspillet på sit højeste for nogle klubber. De fleste har dog kvalificeret sig – men har deres points med over i slutspillet. Derfor gælder for alle hold, at de helst skal vinde – også bundholdene, hvor fx Lyngby og Horsens mødes.
Når alle kampe begynder på samme tid, medmindre der er forhold, der forsinker kampen, så bliver der tale om nogenlunde de samme tidspunkter, der sker noget i kampene – eller i hvert fald de samme intervaller. Der er en forskel på 10-12 minutter fra kampene i Københavnsområdet til kampene med de jyske hjemmebaner.
Her er et eksempel på dette: I Københavnsområdet står MC ca. 12 grader i Tyren. Derfor rammer MC Uranus, som stor ca. 16 grader i Tyren, Uranus allerede kl. 15.15, men dette i de jyske kampe først sker kl. 15.25-15.29 – og sådan er det hele vej igen kampene. Nu tager vi FCK som eksempel, så husk at lægge tillægstiden – som vi kan kalde for den astrologiske tillægstid, ikke at forveksle med dommerens ditto – til de københavnske tider.
FCK-Viborg
Kl. 15.15: MC på Uranus. Her kan ske meget hurtige/pludselige begivenheder på banen fx et hårdt langskudsmål eller et – måske målgivende – temposkift. Det hold, der bedst forstår at udnytte dette, har en fordel. Uranus står for intelligens, opfindsomhed og nytænkning.
Kl. 15.18: DC står på Månen, hvilket kan give udeholdet en fordel, som dog kan give bagslag ikke længe efter, når DC står på Saturn, som kræver tålmodighed.
Kl. 15.30: DC står på Saturn, som giver det hold den største chance, der har mest påpasselighed og tålmodighed.
Kl. 15.40: AC i harmoni med Venus i Tyren. Her kan charmerende og elegant spil være chanceskabende og måske også målgivende.
Kl. 16.09: MC harmonisk Sol, kan måske give hjemmeholdet et mål, men da MC næsten samtidig er i harmoni med Pluto, kan der ske en del i minutterne omkring det nævnte tidspunkt.
Kl. 16.17: MC i harmoni med Merkur. Også mulighed for mål her.
Konklusionen er, at de bedste perioder i kampen er 15.15-15.40 plus/minus ca. 5 minutter i første halvleg. I anden halvleg er det perioden fra 16.09-16.17 – også plus/minus ca. 5 minutter – der har mest potentiale for fx mål, gunstige udskiftninger eller et taktikskifte, der viser sig at være gunstigt.