Enkeltstarten den 23. juli blev ret spændende, og vi antydede at Jonas godt kunne gå hen og vinde, hvad han også havde gjort, hvis det var nødvendigt. Men der er jo det dejlige og uforudsigelige, at der kan ske ting, hvor den frie vilje får overtaget. I går valgte Jonas at lade sin holdkammerat og stor hjælpe, van Aert, vinde ved at stoppe sit fantastisk tråd op et par hundrede meter før mål. En helt igennem fantastisk sportsmand, som han også viste, da han ventede på Pogacar efter dennes styrt den 21. juli, hvor løbets AV var i spænding til Saturn, der står for både skæbne og sten, herunder småsten, som ramte Pogacar – og et mekanisk/fysisk svigt, som ramte Jonas, men som han rettede op på i farten.
Vinderen af enkeltstarten blev altså van Aert, og da jeg på tv så hans tammagi, tænkte jog, at han ville gøre noget specielt. Han bærer nummer 16 blandt rytterne, og han startede kl. 16.16, som er meget tæt på det tidspunkt, jeg nævnte sidst, hvor DC står på Uranus og Måneknudeaksen. Her kan vi lære, at den såkaldte orbis er vigtig. Orbis betyder rækkevidde astrologisk set – eller unøjagtighed. Det er noget af det samme som med begrebet ratslør, hvor rattet har et lille stykke, der ligger mellem to fikspunkter, hvor rattet så at sige tager fat til den ene og til den anden side. I astrologien gøres dette slør op i minutter eller grader. Man skal regne med, at et aspekt som det nævnte virker 5-10 minutter væk fra det nøjagtige tidspunkt/gradtal. Nogle gange op til et kvarter.
Mollema startede kl. 16.12 og var endnu tættere på det eksakte tidspunkt. Han kørte sit livs løb, dog uden at vinde. Men en astrologisk vurdering vil altid handle om at gøre en god figur, ikke nødvendigvis at vinde. Men man overrasker positivt. Det værste der kan ske på en sådan kombination er, at man i det mindste lever op til forventningerne og præstere normalt – ikke under dette. Der er altså større mulighed for over- end for underpræstation.
Det er lidt det samme som i fodbold, hvor vi har et godt eksempel i øjeblikket, hvor FCK og FCM er med i europæisk fodbold og derfor skal, fokuser på både dette og på Superligaen, hvilket selvsagt giver udfordringer. Der er altså nogle gange tale om forudsætninger, som man ikke altid kender på forhånd, men det gør man så i det nævnte tilfælde. Derfor vil de to hold have sværere ved at vinde kampe, fordi man skal fokusere på det internationale, som næsten altid vil få den største fokus. Man sparer derfor nogle af de bedste spillere, og det er udfordrende i sig selv, når disse mangler i superligakampene. Lige dette er noget, man godt kan glemme som astrolog, og så kan dette være hel eller delvis årsag til fejlvurderinger.
Hvad angår slutetapen i dag får jeg ikke tid til at se nærmere på, hvem af sprinterne, der står bedst. Men vinderen skal måske findes blandt de sprintere, som jeg for ca. tre uger sige skrev om.
Tak from en god tour, som fik sin fortjente danske vinde, nemlig herskeren fra Hillerslev – den vingede farao.
Kvindernes Tour
Denne Tour starter i dag den 24. juli med tre danske deltagere, som jeg kort vil vurdere ud fra de givne omstændigheder, nemlig manglen på fødselstidspunkter.
Cecilie Uttrup Ludvig er født den 23. august 1995 på Frederiksberg og er nok det bedste kort af de tre. Neptun udløser spændingen mellem Merkur og Saturn og derved forspilder Uttrups sejrschancer. Men hun kan ud fra de givne omstændigheder godt gøre en rimelig figur på grund af Plutos fine indflydelse. Pas godt på styrt og fejlvurderinger.
Emma Norsgaard er født den 26. juli 1999 i Silkeborg. Hun er holdkammerat med favoritten i Touren, hollænderen Annemiek van Vleuten fra den 8. oktober 1982. Da denne har Pluto i spænding til både Saturn og Pluto, kan dette være hendes sidste tour, i hvert fald som vinder.
Norsgaard får derfor travlt med støtte sin kaptajn. Så det er godt, at hun kun har en enkelt spænding fra de ydre planeter, nemlig stressplaneten Uranus. Hun står derfor til at gøre en god figur, uden dog at have vinderchance. Hun må finde de dage, hun kan køre sit eget ræs og derved få mulighed for en god placering på en etape.
Julie Leth er født den 13. juli 1992 i Mårslet og har derfor stessplaneten Uranus i spænding til sin Merkur/Saturn-spænding. Pas derfor på pludselige hændelser, der kan stresse og give fejlvurderinger. Hun er kaptajn på holdet, men er uden chance og må derfor tage til takke med rollen som lykkeridder, der kan tage en chancen på en god dag. Hun har nemlig også Pluto i spænding til Venus samt et par progressive spændinger. Det ser derfor ikke særligt godt ud for hverken hende eller holdet.