Helikopter styrtet i Normandiet
En fransk milliardær, Olivier Dassault, styrtede ned den 7. marts ca. kl. 18.00 ved Deauville i Frankrig. Han og piloten døde. Sagen efterforskes som uagtsomt manddrab.
Her har vi et tilfælde, hvor intet er vist i ulykkeshoroskopet. Derfor må der være tale om et karmisk forløb, som egentlig også burde kunne ses. Og det kan det måske på en måde. Hvis helikopterturen er begyndt med, at Dassault er taget hjemme ca. 1,5 time før ulykken. Her udløser MC/IC-aksen spændingen mellem Saturn (karma, skæbne) og Uranus (pludselige hændelser). Det er den eneste deciderede spænding i horoskopet. Derfor vil der under alle omstændighed være sket noget afgørende omkring kl. 16.30. Er Dassault taget hjemmefra, eller er helikopterturen først besluttet på dette i så fald sene tidspunkt, selv om ulykken skete kort efter start. Det er nok den første hypotese, der er den korrekte.
Og så skal man naturligvis også se på de dræbte personers horoskoper. Her har vi kun Dassaults data, og de er særdeles sigende. Han er født den 1. juni 196´51 kl. 17.35 i Boulogne – en forstad til Paris. Faktisk er det lige efter den klassiske astrologiske lærebog, at der er tale om død i trafikken. Pluto står eksakt på MC i eksakt kvadrat til Merkur (trafik) i 7. hus, hvor Merkur hersker over 8. hus. Desuden står er Sol/Mars-konjunktionen i 8. hus i Tvillingerne i aspekt til rejseplaneten Jupíter. Med Pluto på MC kan turen have været arbejdsrelateret.
Lige nu er den progressive AC i spænding til skæbneplaneten Saturn progressivt. Saturn er som hersker over 3. hus i spænding til Månen på DC, hvilket fremhæver det karmiske aspekt. Pluto er i spænding til Venus fra 3. hus (trafik), så det er klart den kan være risici i trafikken.