Beskrivelse
Emeran Mayer
I disse år er videnskaben ved at opdage, hvor stor betydning vores tarmsystem og tarmfunktion har for vores sundhed, både hvad angår vores fysiske og psykiske helbred. I Sund mave – klart sind præsenterer den anerkendte amerikanske læge og forsker Emeran Mayer sin banebrydende forskning i, hvordan vores hjerne og tarmsystem og de milliarder af mikroorganismer, der lever i tarmen, kommunikerer med hinanden, og i hvor høj grad den kommunikation har indflydelse på alt fra det humør, vi vågner op med om morgenen, til f.eks. hjernens sundhed, depression, angst og stress. Som forfatteren påpeger, har de fleste af os selv erfaret denne forbindelse, når vi f.eks. får en mavefornemmelse, har sommerfugle i maven, eller oplever at have en knude i maven, hvis vi bekymrer os, eller uro i maven, hvis vi er nervøse eller stressede. Emeran Mayer beskæftiger sig bl.a. med de bagvedliggende årsager til disse fænomener, og hvad der sker, når kommunikationen mellem krop og sind kommer ud af balance. I bogen kommer han med konkrete kost- og livsstilsråd til at rette op på disse ubalancer, så vi kan styrke vores immunforsvar og mindske risikoen for neurologiske sygdomme som f.eks. Alzheimer og Parkinsons og i det hele taget give vores krop den bedste forudsætning for velbefindende og optimal sundhed. Bogen er højst interessant læsning, og hans forskning bliver gjort relevant gennem en række cases og personlige historier.
293 sider.
Anmeldelse:
Så kom der en usædvanlig bog, der beskriver forbindelsen mellem hjernen og mave/tarm-systemet – ikke kun fysisk, men også mentalt og følelsesmæssigt. Forfatteren er den amerikanske læge og forsker Emeran Mayer.
Jeg har selv for mange år siden tænkt, at der måtte være en forbindelse mellem hjernen og maven, da jeg ofte ved hovedpine havde en følelse af ubehag i solar plexus området. Jeg kan ikke huske, hvilken af smerterne, der kom først. Derfor er det ekstra interessant at se, at det nu er dokumenteret ved forskning, at der er en sammenhæng. Men ikke nok med dette – den konkrete viden kan bruges konstruktivt til at forbedre vores helbred, både psykisk og fysisk. Fx er der mange sygdomme, der er af neurologisk herkomst. Det vil sige, at de er nervebetonede. Svag tarmflora kan også medføre dårligt immunsystem.
For mig er der det nye i det, at forbindelsen mellem hjerne og mave/tarm eller fordøjelsessystemet går begge veje. Hjernen sender altså impulser til mave/tarm-systemet og omvendt på samme måde som vekselvirkningen mellem Yin og Yang. Dette er illustreret i bogen, hvor det er ”mavefornemmelserne”, der går til hjernen og skaber følelser og ”tarmreaktionen”, der udgår fra hjernen og altså sker i tarmen. Og det kører rundt i en cirkel, illustreret med Yin/Yang-symbolet i centrum (Figur 1 i bogen).
Det, vi spiser, har betydning for hele vores velbefindende gennem påvirkning af hjernens funktion og dermed har betydning for forekomst af neurologiske sygdomme i barneårene, hvor hjernen og det neurologiske system er under udvikling for modtagelighed for fx en irritabel tyktarm, angst og autisme, og i alderdommen modtagelighed for fx Parkinson og Alzheimer.
Det handler i virkeligheden om sundhedstilstanden i tarmfloraen. Og dermed også om mikroorganismer/ bakterier i tarmene. De er nødvendige for, at fordøjelsessystemet kan trække den optimale mængde næring ud af det, vi spiser og give en optimal tarmflora. Det er vigtigt, at diversiteten – mængden af forskellige bakterier/mikroorganismer – er så høj som muligt.
Figur 2 i bogen illustrerer forholdet mellem mikrobiel diversitet i tarmen og modtagelighed for hjernelidelser – fra barn til gammel – i de tre livsfaser: Barn: lav diversitet, voksen: høj diversitet og gammel: lav diversitet.
Allerede i fostertilstanden er vi påvirkelige fra udefra kommende påvirkninger, ligesom det er klart, at moderens ernæring er af stor betydning. Vi kan påvirkes både psykisk og fysisk, før vi er født, og det kan give anledning til, at et barn fx kan fødes med irritabel tyktarm, som kan give sig udslag i angst, nervøsitet og generthed – og sygdomme som fx autisme senere i livet. Selve fødslen er med til at barnet fra moderen modtager mange nødvendige bakterier, som styrker tarmfloraen fra starten. Ved kejsersnit modtager barnet ikke disse bakterier fra moderen. Tarmfloraen udvikles først til sit optimale ”bakterie” niveau i voksenalderen og falder igen når vi bliver ældre. Så det er ikke underligt, at børn påvirkes mere, når de er små af fx forældres skilsmisse og andre hændelser i familien fx dødsfald i den nærmeste familie.
Det nævnes i bogen, at kostomlægning, der styrker tarmfloraen – indtagelse af sunde bakterier som probiotika og præbiotika – er vigtigt, og en styrkelse heraf kan behandle både psykiske og fysiske lidelser og fx bevirke en bedring af autisme. Jeg har også for nyligt hørt om et tilfælde, hvor et ungt menneske med autisme blev kureret for sin lidelse ved kostomlægning. Det sker altså i virkeligheden.
Der er beskrevet mere udførligt, hvordan kosten kan omlægges for at styrke tarmfloraen. Man mærker, at bogen er skrevet af en faglig særdeles kvalificeret person. Denne bog er således ikke bare endnu en populær kostguide. Den tager tid at læse, men er man til de dokumenterede løsninger og ønsker at forstå, hvorfor tingene virker, er dette bogen, man bør læse. Hverken mere eller mindre.
Leif Brammer
