VILDE TIDER
As you say: Elvis has left the building – but Boris has entered the Country
Dette indslag er en refleksion over – og en beskrivelse af – vanens magt i denne såkaldt moderne tidsalder, hvor dårlige vaner er roden til alt ondt – og med ondt skal ondt fordrives, eller?
Jeg vil beskrive vor tid som en ny renæssance, hvor vi må give slip på det, vi ser som velerhvervede rettigheder, men som har udviklet sig til at være en svøbe, og det har vi svært ved at erkende fuldt. Derfor får vi ikke lavet om på det.
Men hvad enten vi ønsker det eller ej, er den nye tid på vej, og vi er på vej til at miste indflydelsen på udviklingen. Vi lever i en smeltedigel, hvor meget er muligt, men hvor vi generelt blot ser passivt til, mens vi venter på, at andre tager initiativet til den nødvendige bevidsthedsændring. Sker en sådan ikke, vil ødelæggelsen af kloden fortsætte som et resultat af vores dans om guldkalven.
Boris Johnson er en sand mester i at skabe overskrifter og generelt at skaffe sig pressens bevågenhed. Han var blot på ferie i Caribien, og hjemturen blev tophistorie i pressen. Man troede nemlig, at han ville stille op igen som kandidat til premierministerposten, selv om det kun var et par måneder siden, han var blevet gået Han havde nok også stillet op, hvis lejligheden havde budt sig, men det gjorde den heldigvis ikke. Det var endnu bedre skuespil, end da Ellemann og Pape optrådte i modlys foran Kastellet i København – det fremstod nærmest som et afsnit af ’Klovn’. Dette er blot et par eksempler på tidens absurditet, som igen er et tegn på, at vi er i gang med noget meget stort.VI må begynde med at acceptere den præmis, at vi er inde i en overgangsperiode, som på sigt vil ende meget positivt. Vi skal blot gå så grueligt meget igennem først. Vi må først indse, at hele scenariet er selvvalgt.
Pluto gennem Stenbukken
I et højere perspektiv med fokus på Plutos gang gennem Stenbukkens tegn har vi tidligere skrevet en del om, at gamle og udtjente strukturer vil falde, og at dette vil gå mest ud over totalitære regimer. Men også i de demokratiske lande er man i gang med en overlevelseskamp, der giver sig udtryk på flere måder.
Lad os tage et lille kig rundt omkring i verden, hvor man i store lande som Kina og Rusland har man diktaturer, hvor lederne sidder tungt på deres poster på en måde, som ikke kan sammenlignes med Mette Frederiksens såkaldte magtfuldkommenhed. Derudover er der en del regimer i Asien, Afrika og det sydlige Amerika, hvor det også står ret slemt til.
Nu skal man naturligvis ikke tro, at sådanne tilbøjeligheder forsvinder hurtigt, de er temmelig sejlivede. Men Plutos gennemløb af Stenbukkens tegn er i gang med at bane vejen for udryddelsen af den form for regeringer, dog med en lang og sej dødskamp til følge, som det altid er, når Stenbukkens tegn er inde i billedet. Men processen er i fuld gang, og det afstedkommer bl.a. ustabilitet som den, vi også ser i Storbritannien, hvor det har ført tragikomiske tilstande med sig. Det skal dog lige slås fast her, at UK er et demokrati, men et meget bagstræberisk et af slagsen – og dermed et godt eksempel på konservative magtstrukturer.
Magtplaneten Pluto er gået i gang med at transformere alle udemokratiske tilstande på kloden, langsomt, men sikkert. De mest standhaftige nationer vil sikkert vise sig at være Kina og de arabiske diktaturer, men her kan markedskræfterne komme til at spille en afgørende rolle. Kina er ved at miste markedsandele, hvad der vil fortsætte, til vi når mere balancerede tilstande. Og de arabiske nationer vil opleve det samme, efterhånden som olieressourcerne udtømmes, og Vesten bliver mere selvforsynende med energi. Selv om det måske ikke helt ser sådan ud lige for tiden, så er udviklingen i gang.
Dette vækker håb for fremtiden, også selv om der vil gå en rum tid, før de planetariske kræfter har ryddet helt op. Dette er først fuldført, når vi mennesker kollektivt har gennemgået den nødvendige udvikling, hvilket også er i gang.
Demokratier
I de demokratiske lande vil der også være udfordringer, da der gennem en lang periode historisk set har været fokuseret på den materielle/økonomiske verdens vækst, hvad der er imod naturens lovmæssigheder – i hvert fald i det omfang, en overbefolket verden kræver det, og som systemet derfor er gennemsyret af – og som også UK er et eksempel på. Vi er blevet vant til økonomisk fremgang og vækst i en grad, så selv Enhedslisten herhjemme ønsker vækst og velfærd, som altså går ud over naturen og klimaet. Det er gået for vidt – og derfor går den ikke længere. Og det er reelt, hvad dagens ungdom fornemmer – og derfor mistrives mange unge.
På grund af folkekravet om vækst bliver regeringerne nødt til at efterkomme dette krav, da de ellers ikke vil blive valgt igen. Det siger sig selv, at de partier, der går efter den VIRKELIGE vækst, nemlig den ÅNDELIGE, de får det svært i en overgangsperiode, men de vil sejre til sidst med naturen som hjælper. De fremtidige regeringer og partier vil derfor blive præget af et ønske om at samarbejde med naturen og miljøet. I Danmark har vi reelt kun – som det ser ud nu – to partier, som fuldblods går ind for miljøet/naturen, nemlig Alternativet og Frie Grønne, hvor sidstnævnte er de mest konsekvente, da Alternativet stadig har et islæt af liberalisme i sig.
Væksten må stoppe
Vi kan lige så godt vænne os til, at med det nuværende alt for høje befolkningstal på kloden, som til stadighed kræver vækst i alle afkroge af verden, vil den form for vækst, vi kender nu, være forbi inden længe. Og indser vi som individer ikke dette, vil udviklingen mod mindre vækst og mere miljø ske alligevel, blot vil måden det sker på være ude af vores hænder. Altså uden den demokratiske indflydelse, som vi i Vesten har vænnet os til og er blevet afhængige af. Det er ikke nær så sjovt, at andre eller andet skal bestemme over os. Men det er os selv, der er årsagen til den udvikling med menneskets rovdrift på jordens ressourcer. Vi tager det som en selvfølge, at vi har ret til mange ting, herunder også dem, der er imod naturens love. Vi kæmper derfor imod fx den infertilitet, der i stigende grad præger den vestlige verdens befolkning – men det er naturens orden at regulere, når bæredygtigheden er truet.
Men vi kræver det, vi mener er vores ret. Derfor kræver vi fertilitetsbehandling med statstilskud, så man kan få de børn, man ønsker. Dette viser den naturstridige udvikling især i de vestlige lande, hvor man også råder over de største økonomiske ressourcer – som i øvrigt i sig selv er imod naturens lovmæssigheder.
Dette er et eksempel af mange på, at vi i demokratiets navn går imod naturen, og nu står vi med en overbefolkning, der kan sætte os i en situation, hvor vi må acceptere, at det er slut med væksten og dermed velstanden. Det har vi valgt skal være sådan, så vi lader udviklingen køre – eller rettere: sejle derudad uden mål og retning, når det gælder den materielle vækst.
I relation til dette er der nogle, der indvender, at det fx er i de afrikanske lande, den stærke befolkningstilvækst foregår, hvilket sikkert er korrekt. Men de vil have de bedste overlevelsesmuligheder på sigt, netop fordi de ikke har været vant til den materielle udvikling i så høj grad.
Og det er faktisk de vestlige lande, der har den værste overbefolkning, selv om det ikke ser sådan ud. Befolkningstallet er jo mindre, men vi forbruger langt mere end i de fattige lande, og det er her, skævheden opstår. Vi er overbefolket i forhold til bæredygtigheden – også selv om vi har indført forskellige love på det miljømæssige område. Fx flyver en vesterlænding mange hundrede procent mere end en person fra et uland. Så kan man indvende, at levealderen er lavere i et uland, men selv når dette er indregnet, er vi pr. person mindre bæredygtige i et iland.
Vi er derfor tvunget til at tage tyren ved hornene og skeen i den anden hånd, så vi får langt bedre balance i forholdene.
Skandinavien
Indtil for nylig (september 2022) var der socialdemokratiske regeringer i alle fire nordiske lande, men i Sverige er der nu en borgerlig regering, som dog nok får en begrænset levetid netop på grund af den lave grad af den omstillingsparathed, der i stigende grad vil vise sig nødvendig. I parentes skal det bemærkes – som tidligere nævnt – at en ‘rød regering’ heller ikke i tilstrækkelig grad har den nødvendige omstillingsparathed.
Vi går med andre ord en hård tid i møde, især hvis vi holder fast i vore såkaldte demokratiske rettigheder. Vi bruger ikke demokratiet på den optimale måde. Der er i sig selv ikke noget galt med demokratiet. Men når vi begynder at kræve ting, der er imod naturen, er det forudbestemt til at kuldsejle på et tidspunkt. Uanset hvordan man vender og drejer det, så vil livet fortsætte på en eller anden måde. Her er der heldigvis nogle højere kræfter, der sætter ind for at lede os på rette kurs, så vi kan nå det endnu. Og hvis vi lytter til, hvad Pluto gennem Stenbukken allerede har fortalt os, med pandemi, krig, naturen der går amok – specielt med masser af vand, oversvømmelser, nedsmeltning af polerne og meget mere: Altså et vink med en vognstang om, hvad der kan ske mere af i fremtiden. Og fortællingen om hvordan det påvirker os alle, når der sker ting, som er ude af vore hænder, og som ikke er et resultat af en demokratisk forhandling. Men som er Moder Jords måde at fortælle sine beboere på, at vi misligholder vores bolig (Jorden) og kriges med vores familie og venner (menneskeheden).
Pluto gennem Stenbukken har altså sendt os en alvorlig advarsel om, hvad der kan være på vej når Pluto skifter tegn. Fra 2024-2037 gennemvandrer Pluto Vandbærerens tegn, som står for nytænkning og teknologi. Her vil der blive opfundet en masse ting såsom flyvende biler, som også vil være relativt brændstofbesparende. Der vil også komme flere robotter på banen, men selv om besparelserne i de fossile brændstoffer bliver mere omfattende, vil der alligevel blive brugt for meget energi i industrien, så Jordens ressourcer efterhånden bliver udtømte, hvilket får jordklodevæsenet/naturen til at reagere. Når Pluto kommer ind i Fiskenes tegn, kan vi forvente er reelt sammenbrud. Derfor er det på høje tid at styre indsatserne for miljøet. Det kan nemlig meget nemt vise sig, at den 70%-reduktion af CO2, der er vedtaget politisk i Danmark senest i 2030, også er for lidt.
Det øgede brug af robotter vil bidrage til øget arbejdsløshed, hvilket også påvirkes negativt af overbefolkningen på den måde, at arbejdsløsheder stiger og derved fratages mennesker deres funktion i samfundet, hvilket igen bidrager til en negativ spiral. Men sådan bliver det nødt til at være i en overgangsperiode, indtil det går op for mange flere, at vi har strammet skruen for meget.
Væksten skal ned under nul for at vende den negative udvikling, vi er inde i, og som bliver svær at stoppe på grund af vanens og afhængighedens magt. Vi kan regne med, at politikerne vil kræve vækst, når folk ønsker det. Ellers mister de jo stemmer. Det er således os selv, der har magten og indflydelsen til at vende udviklingen.
