Vi glemte Mads Pedersen i ’farten’
MP er født den 18. december 1995 i Tølløse, ligesom ’Kyllingen’. Vi må ikke håbe, at der ikke ligger alt for meget symbolik i dette efter den overmenneskelige præstation den 30. marts 1995 i Gent-Vewelgem, som han dermed vandt for andet år i træk.
Det skete efter et megalangt soloridt, der gjorde, at det var hans længste spurt nogensinde – altså af dem, der har ført til sejr.
Han har været nogle hårde spændinger igennem i de seneste par år, hvor en del har været ’lige ved og næsten for ham’. Men ellers er han kommet godt igennem Neptuns-spænding til Solen, som alle fra den 18. december har haft i løbet af de seneste par år – uanset hvilket årstal man er født.
Det eventyrlige resultat skyldes flere ting astrologiske set. Men allermest er den progressive Sol på Venus, så måske har kærligheden være den største drivkraft – om det så er kærligheden til cykelsporten eller til hustruen, det melder horoskopet ikke noget om, men det er nok begge dele. Ægtefællen derhjemme har helt sikkert bakket godt op, når Solen står lige på Venus – og på dagen er aspektet totalt eksakt! Og da Sol er i konjunktion med Neptun i fødselshoroskoper, så er potentialet for et eventyr af de store helt intakt.
Eneste spænding er fra Saturn til Sol/Jupiter-konjunktionen, så han skal have godt med hvile efter den store præstation. Denne spænding er først lige begyndt her i weekenden og har ikke fået rigtigt fat, men det skar i den næste måned, hvor den dog også modtager harmonier, så han skal nok komme igennem det.
TILLYKKE MADS!
