Valget ’gak’ som forventet
Det gik nogenlunde som forventet ved valget, men nu kommer alle udfordringerne væltende. Der er nogle spørgsmål, der nu vil rejse sig efter valget bl.a. spærregrænsen, som vil blive foreslået sat op. Og det vil blive Mettes sidste valgperiode, før hun drager til udlandet – eller tager en uddannelse på grund af Jupiters indflydelse. Nu er der hamret en pæl igennem de sidste rester af det gamle landbrug med intensiv drift, sprøjtning osv. Nu skal der fx braklægning, fredning og økologi til.
Men hvordan skal der nu regeres? Løkke har opfordret S og V til at komme ned fra træerne. Troels Lund Poulsen kan kun se en højre regering hen over midten med sig selv som statsminister eller at være i opposition.
Der skal mange partier til at danne en regering hen over midten, så alle partier må i gang med at klatre ned fra træerne – det har vi vælgere besluttet, at de skal gøre. Men mange vælgere vil også beklage sig over sådanne handlinger, så reelt skal der et snarligt nyvalg til, hvor vælgerne så igen vil besvære politikerne med noget lignende.
Den kongelige undersøger får ikke mange chancer – men hvem kan det blive? Ikke nødvendigvis Løkke, da SF sandsynligvis vil lægge hindringer i vejen for ham. Enhedslisten vil ikke have Mette Frederiksen, medmindre hun vil føre Enhedslistens politik, så Troels Lund Poulsen har måske en lille chance som undersøger, men ikke som statsminister.
Vanopslagh kunne være et kompromis som kongelig undersøger, men under alle omstændigheder komme man ikke uden om Løkke som tungen på vægtskålen. Kommer der ikke nogle partiledere ned fra trætoppene, må man i gang med at danne regeringen gennem langvarige forhandlinger uden om den kongelige undersøger – hvilket nok er det bedste, men også dette vil trætte vælgerne, ligesom et nyvalg også vil gøre. Vælgere er et vanskeligt folkefærd, som tyrannisk beder politikerne om at knokle med at finde en løsning på den gordiske knude, de har bragt dem i. Med andre ord er vælgere nogle meget hårde arbejdsgivere, som selv burde komme ned fra træerne og stemme på anden vis. For det bliver ikke bedre, før der kommer mere fokus på de åndelige aspekter af tilværelsen, hvad der nu er sket gennem de nødvendige angreb på landbruget med dyrevelfærd osv. Det er faktisk det bedste tegn ved dette valg, da det er begyndelsen til en ny, kollektiv bevidsthed.
Med et glimt i øjet kunne man foreslå at indføre kamelslugning som et nyt undervisningsområde i Folkeskolen. Der skal sluges mange kameler til både højre og venstre for at få noget bare nogenlunde stabilt ud af det, men det vil alligevel ikke være holdbart i længden.
Måske kan Mona Juul få TLP med på at forbyde sprøjtning, men det er ikke nok – og sådan kunne man blive ved. Måske vil det blive nødvendigt med et forretningsministerium, og det eneste ministerium, der er fuldt funktionsdygtigt, er Udenrigsministeriet, da dette ministerium har at gøre med landets internationale relationer – og så kommer Løkke måske på mystisk vis alligevel på banen, og så kender vi ham igen – vi må se, hvad der kommer ud af det grumsede valgresultat.
