Valget – nye tider
Vi vil for første gang forsøger at beskrive valgaftenen astrologisk, som vi har gjort det i fodboldforsøget. Nemlig ved at sætte tider på, hvilke perioder der kan blive væsentlige for det endelige resultat. Et valghoroskop opsat for kl. 8.00 beskriver valgets forløb, men opstiller man det for kl. 20.00, viser det resultatet. Så gælder det blot om at tyde det korrekt, og det kan nogle gange være lidt af en udfordring. Denne gang er det særligt udfordrende med de mange nye partier og de mange kriser, vi står i. Men jeg tror at Mette forbliver statsminister, men Løkke er virkelig en joker, der skal tages alvorligt. Dog kan den markante indflydelse fra Neptun og Fiskene tyde på en sejr til rød blok. Dette betyder dig ikke, at de så kan beholde statsministerposten, men det hjælper i retning mod en rød regering eller i hvert fald en rød statsminister. Det bliver virkelig spændende og nærmest gyseragtigt, hvilket passer fint med årstiden og Halloween i går aftes, hvor der var valg på Færøerne, som har national mindedag den 1. november for de søfolk og fiskere, der er omkommet på havet gennem tiden. Interessant nok falder denne dag i Skorpionens tegn, der står for død og transformation. Og så er der tale om et vandtegn, så det er astrologisk set en passende dag, man har valgt som national mindedag.
Vi står overfor det mest uforudsigelige valg i mands minde. Løkke vil stadig spøge i kulissen, og han har som Frederiksen det bedste horoskop i denne tid. Dog er Ellemann færdig med sine mange spændinger, men han er ikke helt kommet i omdrejninger endnu. Vi får ikke igen en S-mindretalsregering, men den præcise sammensætning må vi pænt vente på. Men anset hvad, bliver den kommende tid noget af en prøvelse.
Valghoroskopet
En ting er valghoroskoperne for valgets start og sluttidspunkt. Noget andet er horoskoperne, der opstår i aftens løb efter kl. 20.00. Her kan man på forhånd spotte dispositionerne for, hvornår resultaterne og dramaerne vil opstå, og det er mellem 21.00 og 21.30, hvor man får en strømpil for det endelige resultat. Kl. 22.00-22.40 udbygges dette og omkring kl. 23.00 står DC sådan, at man ved, hvad det endelige valgresultat bliver. Herom senere.
Kl. 20.00 står Månen i konjunktion med Saturn i spænding til den helt uforudsigelige og excentriske planet, Uranus. Så vi har potentiale til et oprør og et opgør med historien. Det er nye tider, og allerede kl. 21.00 har vi en strømpil for resultatet, selv om det godt nok er kaosplaneten Neptun, der er aktiveret. I det følgende kvarter udløses Neptuns spænding til Mars, så der er komme misforståelser eller fejltolkninger. Men DC står på Pluto, så noget helt afgørende viser sig. Kl. 21.15 står MC på Jupiter og kan give større sikkerhed. Da tingene sker i Fiskens tegn, kan det dig godt være vi lige skal slå koldt vand i blodet. Men astrologisk tegner det til at blive rød blok, der trækker det længste strå. Så er der en del aspekter fra ca. 22.00-22.40, hvor mange resultater tikker ind. Men SÅ kommer vi til kl. 23.10, som er et skæbnebetonet tidspunkt, hvor vi nok kan slå et søm i. Her står DC på den eksakte konjunktion mellem Månen og Saturn og udløser spændingen til Uranus, der står for oprør og opgør – og spå har vi gyseren. Her kan der komme krisestemning, og mange bliver stressede og siger uoverlagte ting eller konkluderer for hurtigt. Kl. 00.22 står MC på Uranus, og nu er det endelige resultat nok helt klart. Kl. 00.30 udløses hele spændingen med MC i spænding til Månen og Saturn, så nu er spekulationerne i fuld gang, og der er stress på.
Det kan vise sig, at nogle partier får flere stemmer end prognoserne viser, og andre færre. Kort sagt kan prognoserne være mere ukorrekte end normalt, så det giver et par overraskelser. Et klimaparti kan være blandt dem, der overrasker positivt. Midterpartierne kan være et fata morgana, når krydset først er sat.
Alt kan derfor ske, men den store taber blive De Konservative og De Radikale, hvor Sofie Carsten Nielsen kan let ryge helt ud af tinget. DF går også ned, men ryger ikke ud. Støjberg og Løkke kommer bragende, selv om det nok bliver et lidt mindre brag end ventet ifølge prognoserne, hvor begge var oppe omkring de 10% en overgang.
S går lidt tilbage, og Venstre en del. De gamle partier går generelt tilbage, men SF går lidt frem. Enhedslisten har også tabt lidt af pusten. Alternativet holder skansen, mens Frie Grønne og de Kristelige ikke når de 2%.