Uge 9-26 astrologisk set
Så er Birthe Kirks samt Robert Hands Transits på lager:
https://astrologi.dk/shop/det-progressive-horoskop-birthe-kirk/
https://astrologi.dk/shop/planets-in-transit-robert-hand/
Raphael 2026-efemeriden
Denne ikoniske årstabel er nu på lager efter næsten et års kamp – se den her:
https://astrologi.dk/shop/raphaels-ephemeris-2026-efemeride/
Efterlysning af ’Illustreret videnskab’
Har du tidligere numre af Illustreret videnskab liggende, må du endelig ikke smide dem ud. Mail i stedet på karl@astrologi.dk så kommer vi gerne forbi og henter dem.
Nye bøger i boghandelen af transformationsastrologiens grundlægger, Jeffrey Wolf Green
Uranus – Freedom from the Known
204 sider, 189 kr.
Bogen er dedikeret til Dane Rudhyar og beskriver Uranus’ position i tegn og huse, den retrograde Uranus, aspekter, transitter, synastri, composites samt alle de ydre planeters traumaer, inkl. Saturns. De fire planeters positioner i de 12 huse beskrives i forbindelse med traumaer.
https://astrologi.dk/shop/uranus-freedom-from-the-known-jeffrey-wolf-green/
Medical Astrology
157 sider, 299 kr.
Bogen handler om den medicinske astrologis sammenhæng med psykologien, anatomien og chakrasystemet. Den er baseret på foredrag og workshops om emnet, og bogen indeholder tolkninger af eksempelhoroskoper.
https://astrologi.dk/shop/medical-astrology-jeffey-wolf-green/
Ugen, der kommer
Torsdag begynder Merkur at tænke på at gå i den modsatte retning. Det vil sige, at der kommer cirka tre uger med uklarheder på det kommunikationsmæssige område. Der kan være tale om direkte misforståelse og/eller mangel på kommunikation.
Fredag er Mars i spænding til Uranus. Det vil sige, at energien er meget stresset og pludselig. Der kan være tale om mange afbrydelser og en stødvis energi, hvor man skal passe på stress.
Lørdag er Merkur i konjunktion med Venus, så der er tale om meget behagelig og hyggelig kommunikation, og mange er nysgerrige og lærenemme.
MANDAG
Eftermiddagen er præget af Månens harmoni med Merkur, så der er god og empatisk kommunikation, og mange føler sig hjemme og godt tilpas. Det er straks værre sidst på eftermiddagen og først på aftenen, hvor Månen er i spænding til Mars, som er den aggressive og temperamentsfulde planet. Tæl derfor til 10, før du handler eller udtaler dig. Sidst på aftenen er Månen i konjunktion med Uranus, hvilket gør mange lidt stressede. Det skal gå hurtigt, og mange har en stor frihedstrang og originalitetsbehov.
TIRSDAG
Kl. 03:29 går om Månen ind i Tvillingerne og giver et par dage med et stort behov for kommunikation, nysgerrighed og indlæring. Den tidlige morgenstund er præget af Månens harmoni med drømmenes, og intuitionens og fantasiens planet, Neptun. Det gør, at mange har brug for at sove lidt længere denne morgen – man har behov for at opholde sig i drømmeland lidt længere, men pligterne kalder, fordi Månen samtidig er i harmoni med Saturn, som står for ansvar, pligter og disciplin. Sidst på formiddagen står Månen godt til lidenskabsplaneten Pluto, som er dyb og intens på det følelsesmæssige plan. Først på eftermiddagen er Månen i spænding til Solen, og det giver svingende og flagrende følelser.
ONSDAG
Se indledningen. Sidst på formiddagen er Månen i spænding til Venus, der kan gøre, at der ikke er mulighed for så meget hygge, som man nok har sat næsen op efter. Sidst på eftermiddagen står Månen skidt til Merkur og gør, at det går ud over kommunikationen og indlæringen. Samtalerne kan være flygtige og overfladiske.
TORSDAG
Se indledningen. Kl. 06:11 går Månen ind i Krebsen og giver et par dage med behov for hjemlig hygge, familieliv og nærhed. Morgenen og formiddagen er præget af Månens spænding til Neptun, som kan give nogle kaotiske følelser, hvor der kan opstå misforståelse og splid, især fordi Merkur står stille. Formiddagen er præget af Månens spænding til Saturn, som kan gøre følelser fraværende, måske endda afstumpede. Det er pligterne og de lavpraktiske ting, der tæller mest for mange. Aftenen er til gengæld præget af Månens harmoni med Solen, der giver helhed på det følelsesmæssige plan.
FREDAG
Se indledningen. Morgenen og formiddagen er præget af Månens konjunktion med Jupiter, som normalt er optimisme, glæde, fest og farver, og det kan være svært på en morgen og en formiddag. Men hvis det er muligt, kan du arrangere noget festligt eller glædeligt. Først på aftenen står Månen godt til Venus og giver mulighed for hygge, livskvalitet, nærhed og omsorg. Især fordi Månen samtidig står godt til kommunikations- og formidlingsplaneten Merkur – så selv om der er lidt uro i farvandet på grund af stressplaneten Uranus, så skal det nok blive godt alligevel – men arranger evt. en overraskelse/noget utraditionelt.
LØRDAG
Se indledningen. Tidligt om morgenen står Månen godt til Uranus, som står for frihed og originalitet, så der skal ske noget straks fra morgenstunden. Kl. 09:17 går Månen ind i Løven og giver et par dage med store armbevægelser. Sidst på formiddagen står Månen godt til både Neptun og Saturn, så det er både de fornuftige og de emotionelle og intuitive følelser, der præger billedet. Sidst på eftermiddagen er der et lidt hårdt aspekt, fordi Månen spænder Pluto op. Det kan bringe de mere negative følelser frem såsom misundelse og modvilje.
SØNDAG
Der er ingen aspekter i dag.
Nekrolog
Susanne Taylor er gået over
Den astrologiske verden i Danmark har mistet en af sine fremtrædende astrologer, Susanne Taylor. Hun gik over i forbindelse med en hjerteoperation på Rigshospitalet den 4. februar 2026. Operationen begyndte ca. kl. 14.30 og kl. 14.52 gik Susanne bort, meget tæt på hendes fødselstidspunkt, som var kl. 14.49, den 18. november 1957 på Østerbro i København. Susanne havde forinden været igennem tre hjerteoperationer, men den fjerde lykkedes desværre ikke.
Susanne begyndte sit astrologiske studium i 1988 og var desuden tarotinstruktør, underviser, forfatter og spirituel rådgiver. Jeg har mødt Susanne flere gange, mest i forbindelse med spirituelle messer. Det var altid både givende og hyggeligt at tale med hende. Der var en særlig, usynlig/astrologisk forbindelse mellem os.
Susannes viden om spirituelle emner var omfattende, ikke mindst om astrologi og tarot, som hun skrev bøger og artikler om.
Susanne var født den 18. november 1957 og var derfor født præcis samme dag og år som astrologen Sigvard Mahler Dam. Jeg har dog aldrig hørt nogen af de to astrologer nævne det, så jeg tror ikke, at de var/er klar over det. Det var jeg heller ikke selv, men da jeg fik Susannes fødselsdato af en af hendes veninder, Lisa Gamkjær, slog det mig, at Sigvard Mahler Dam også var født på denne dato. De to var således det, der i astrologien kaldes for tidstvillinger, altså når to eller flere personer er født på samme dato, samme år, i samme by og helst også på samme klokkeslæt. Dette er et særdeles spændende astrologisk forskningsemne, da to mennesker således får næsten de samme horoskoper, hvor alle planeterne har næsten den samme position i tegnene – og i dette tilfælde blev de begge fremtrædende astrologer. Der var ganske vist ca. 3 timers forskel på deres fødselstider, hvilket gav to forskellige Ascendanter, men alene den samme fødselsdag og fødeår er en stor statistisk sjældenhed, især i et så lille land som Danmark med så få professionelle astrologer.
Da jeg fik overbragt budskabet om Susannes død og fik oplyst fødselsdagen, fik jeg først at vide, at fødselsåret var 1958, hvilket jeg syntes så forkert ud – helt uden at vide, hvilken dag, Susanne var født. Dette blev tjekket efter, og det viste sig, at Susanne var født i 1957.
Hvad angår betegnelsen ’usædvanlig’ passer det meget fint til Susanne, som var et menneske, der gik sine egne veje, hvilket skyldes planeten Uranus, som også står for astrologi. Susannes Uranus står i 5. hus (identitet, leg, kreativitet). Den får hele 5 aspekter, herunder til Mars, som er en meget almindelig kombination for astrologer. At der kunne være udfordringer med hjertet, ses af Solens spænding til Pluto i helbredshuset (6. hus). Ved Susannes bortgang stod Pluto i spænding til Mars/Neptun-konjunktionen i Skorpionens tegn – hendes eget tegn.
Ascendanten falder i det entreprenante tegn, Vædderen, som står for mod, vilje, energi og handlekraft. Dette kombineret med Skorpionens passion og dybde, beskriver Susannes personlighed perfekt.
I februar 2026 var den progressive AC i spænding til Jupiter (lange rejser), men det væsentligste aspekt var dødsplaneten Pluto, der udløste konjunktionen mellem Neptun (sygdom, hospitaler) og Mars (skarpe genstande, kirurgi).
Ser vi på horoskopet for dødens indtræden, er der hele tre planeter i dødshuset (8. hus), og de er alle i spænding til Uranus (stress, pludselige hændelser). Man kan derfor forestille sig, at en læge har været uden pres/stresset eller har udført hurtige bevægelser/handlinger. Uranus hersker over 8. hus. Derfor er der tale om et risikabelt tidspunkt for operationen, som Susanne sandsynligvis ikke har haft indflydelse på valget af. Med til denne historie hører, at Susanne var sat til at blive opereret den 18. december 2025, men operationen måtte aflyses på grund af Susannes specielle vævstype. De tre planeter i 8. hus er Solen, Venus og Merkur, og da Lykkepunktet står i den første grad i Fiskenes tegn, er Lykkepunktet i konjunktion med Merkur og Venus, og derved udløses disses spænding til Uranus, som også står for teknik, hvilket måske også kan have haft indflydelse på det tragiske forløb.
Æret være Susannes minde.
Karl Aage Jensen
Valget
Det rumsterer med valgrygter på Borgen, og det fik mig til at se på statsministerens horoskop en ekstra gang. Her viser det sig, at Jupiter (vækst) er i harmoni med Solen (hende selv) i juni. Så hvis Mette F. vil tænker på sig selv, så er det i juni, hun skal udskrive valget. Jupiter står ganske vist også for udlandet, der som tidligere beskrevet kan komme ind i billedet for hende. Men det ER jo på en måde også et valg, der kommer under indflydelse af internationale forhold. I august og september er Jupiter også inde i billedet med hele 6 aspekter, så det er også en mulighed. Men det at vente SÅ længe vil være ulideligt, så vi må nok regne med juni. Det vil sige, at selve udskrivelsen af valget sker i maj. Det er det bedste astrologiske bud, og hvis det skulle ske tidligere, er det ikke til Mettes og hendes partis bedste, men vi må huske, at man har en fri vilje, også til at lave fejl – og det er vi mange, der er glade for…
Trumps fredsforsamling
Det er er køn forsamling, Trump har fået trommet sammen til et møde i dag i Washington kl. 16.00 lokal tid.
Forud for mødet har Trump brugt dette udtryk om gruppens medlemmer: ’They get their job done’
Det lyder ildevarslende, især når man ser, hvem der er med. Hvis denne gruppe skal skabe fred fx i Mellemøsten som ét af verdens brændpunkter, så ved jeg snart ikke. Et af medlemmer er Netanyahu, og charteret for ’Board of Peace’ nævner slet ikke Mellemøsten som et brændpunkt i verden.
Victor Orban er også medlem. Hvis gruppen skal virke, SKAL de jo skabe fred i Mellemøsten og få styr på Gaza og Vestbredden, som begge er steder, som er annekterede på samme måde som hvis USA tager Grønland.
Og så er der Ukraine. Putin vil helt sikkert tilbage til grænserne før kollapset, og han vil nok kunne acceptere det genforenede Tyskland, men Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn ønsker han sammen med Ukraine tilbage i den russiske interessesfære.
Board of Peace er en konkurrent til FN og Sikkerhedsrådet, som er endt i et dødvande, der kan blokeres af de faste medlemmer. FN har ikke været en reel fredsmægler siden Dag Hammarskjöld, som endte med at blive myrdet i forsøget på at skabe fred i Congo.
Horoskopet
Det er nogle spændende horoskoper, som Trumps møder generelt har. Mange planeter er harmoniske, men djævelen er ofte skjult i detaljen, for selv om der er fredelige tendenser flere steder i horoskopet, så står krigsplaneten Mars meget svagt og nærmest uaspekteret, hvilket måske i sig selv ikke er så dårligt. Lige bortset fra en spænding til Uranus, der står for grupper og pludselige hændelser. Med Uranus i 10. hus kan man vente det uventede, det overraskende. Og når der er tale om en spænding, så er det også et krigshoroskop.
Lykkepunktet står på Sydknuden og anslår et karmisk tema. Nordknuden står på den fredelige Venus. Når man ser på sammensætningen af gruppen sammenholdt med horoskopet, bliver resultatet, at man ’snakker fred, men handler krig’.
Eskild Rasmussen om vinterkulden
Den 6. januar dannede Venus og Mars konjunktion, og lige siden da er stormene på solen (såkaldte solpletter eller “geomagnetiske storme) gået amok. Solstorme sker med intervaller af 11 år, og de aktuelle solstorme burde være kulmineret i december 2025, men de forventes at fortsætte i hvert fald hele februar, og det er usædvanligt.
I denne video fortæller en astronom, Stefan Burns, om de aktuelle solstorme:
https://www.youtube.com/watch?v=OrYAAQAo2Tw
Astrologisk tror jeg, at det er Uranus sesquikvadrat Makemake, som spøger i baggrunden – se vedhæftede oversigt for de kollektive aspekter. Det er efter mening samme aspekt mellem Uranus og Makemake, som har givet os en ekstremt kold vinter på den nordlige halvkugle.
En ung amerikansk pige, Chloe Marie, fortæller i den følgende video om en nærdødsoplevelse, hun har haft. Mens hun var død, blev hun fortalt om nogle hændelser, som angiveligt vil finde sted i 2026. Her er beskrivelsen af en af disse kommende hændelser:
– En solstorm vil i foråret 2026 forårsage nedlukning af Internet i 3 dage i træk. Pludselig vil menneskene være tvunget til at tale med hinanden uden en smartphone(!) For mange mennesker vil det være en helt ny oplevelse!
En så stærk solstorm kaldes også en “Carrington event”. Dansk Wikipedia har en artikel om emnet her:
https://da.wikipedia.org/wiki/Geomagnetisk_solstorm_i_1859
Spørgsmålet er nu, hvor længe vores sol vil blive ved med at være så usædvanligt aktiv, som den er lige nu – samt om den aktuelle solstorm ligefrem vil lukke Internet ned i 3 dage i træk her i starten af 2026, som forudsagt af Chloe Marie.
De ydre planeter
Neptun er – ifølge astronomerne – varmere end både Saturn og Uranus, som er de virkelige kuldeplaneter. Neptuns varme kommer inde fra planetens kerne, som – netop pga. varmen – er flydende. Neptun er kun kold og frossen på “skallen” eller ydersiden.
At Saturn og Uranus er de sande kuldeplaneter, passer også med astrologien, hvor Saturn og Uranus hersker over Stenbukken og Vandbæreren, som befinder sig længst væk fra det tegn, hvor Solen (varme) hersker, nemlig Løven.
Uranus plejer at være fremhævet med kollektive spændingsaspekter ved ekstreme vejrforhold. Jeg har overvejet at lave en ministatistik på det område – jeg vil hurtigt kunne finde datoerne for f.eks. ekstremt kolde dage på Wikipedia.
Men her og nu har jeg tjekket datoerne for de 10 største geomagnetiske storme siden “Carrington hændelsen” i 1859. Det viser sig, at det faktisk er spændingerne med Uranus, som (ud fra et hurtigt tjek) ser ud til at være den mest gennemgående faktor i de kollektive asepkter for disse datoer:
- 1-2 September 1859: Sol Kva Ura, Sol Opp Mak, Ura Kva Mak.
- 17 November 1882: Ven Kva Ura, Mer hkv Ura.
- 13-15 Maj 1921: Ven hkv Ura, Jup Opp Ura.
- 25-26 Januar 1938: Jup Kva Ura, Mar hkv Ura.
- 2-11 August 1972 med 4. august som højdepunkt: Ura Opp Eri.
- 10-12 Marts 1989: –
- 14-16 Juli 2000: –
- 28-29 Oktober 2003: Sat skv Ura, Lil Kva Ura.
- 23 Juli 2012: Mar Opp Ura, Lil hkv Ura.
- 10-13 Maj 2024: Mar hkv Ura, Mar Kva Mak, Mak skv Ura. Sol Knj Ura.
Bemærk: Ved solstorm nummer 6 og 7 var der ingen spændinger med Uranus, men i gennemsnit er der flere spændinger med Uranus end med nogen anden planet under solstorme.
Den foreløbige konklusion er desuden, at solstormene ikke skal forbindes specifikt med Uranus-Makemake cyklussen.
Andrews nedtur fortsætter
Vi har skrevet meget om Andrews horoskop, især i Astrologimagasinet Horoskopet. Han der først den 19. februar 1960 præcist i overgangen mellem Vandbærer og Fisk. Solen står altså nul grader Fisk, men får derfor og en vis indflydelse fra Vandbæreren astrologisk set. Andrews fald er en del af kongehusenes nedture, også udenfor England.
Andrew kæmpede i Falklandskrigen men den heltegerning er nu glemt. Han har tænkt, at han nærmest kunne tillade sig alt med baggrund i familien, og derfor gik det galt. Selv om han nu næsten er ude af kongehuset, vil han skade dets omdømme.
Elisabeth II var så retskaffen og snublede alligevel i forbindelse med Dianas død. Selv om Diana var ude af kongehuset dengang, men befolkning og presse så det ikke sådan. Nu sker noget af det samme i relation til Andrew.
England har i princippet ikke en rigtig dronning. Det er interessant at begge sønner af Elisabeth og Philip har ønsket at provokere samfundet – hver på deres måde.
Grænsen er nok ved at være nået for den almene englænder. Kongefamilien vælter sig i penge og ejendomme, og hvis man afskaffer kongedømmet, kan man fratage dem deres besiddelser, som ret beset er privat ejendom, som er tilvejebragt i kongelighedens navn. Det bliver mere og mere spændende at følge, og det vil vi gøre.
Ugens humor
- Nu bliver de altså nødt til at fratage (s)ex prins Andrew hans ottendeplads i tronfølgen!
- Det HAR de da vel allerede gjort?
- Du tror det er løgn, det har de ikke. Men jeg har luret dem, hvorfor det ikke er sket!
- Fortæl, beret, fyr løs, lad høre, kom nu!
- Jo, de er bange for, at folk skal begynde at kalde kongeslottet for Fuckingham Palace!
