Dette ugebrev er forkortet p.g.a sygdom. I kommende uge bliver der lagt tolkninger direkte på bloggen om bl.a jordskælvet, den amerikanske togulykke og krigen.
MÅNEURT VÆGKALENDER TILBUD KUN kr.99,00! https://astrologi.dk/shop/maaneurt-vaegkalender-2023-maane-urter-og-hverdagsmagi/
DEN PERFEKTE KONFIRMATIONSGAVE
NYHED: Alt det vi ikke ser!
Endelig et kortsæt for teenagere!
Tarot – fremtiden ligger i kortene
Belinda Campbell og Bobby Newlin-Jones
78 tarotkort samt guidebog
Kr.199,95
Endelig kom et tarot-kortsæt for teenagere! Nu kan teenagerne prøve kræfter med den spirituelle verden på den gode måde med disse kort, der er fantastiske for nybegynderen. Æsken indeholder et komplet kortsæt og en manual på dansk på hele 64 sider. Man lærer betydningen af den lille og store Arkana, den astrologiske og numeriske betydning samt de forskellige måder, man kan lægge kortene på.
Tarot – Belinda Campbell og Bobby Newlyn-Jones: https://astrologi.dk/shop/tarot-kortsaet-belinda-campbell-og-bobby-newlyn-jones/
NY bog af Claus Houlberg
- Ja, du ser rigtigt, titlen er Sjælsastrologi – ikke at forveksle med Sjælshoroskopet, som udkom sidste år.
Astrologisk Dagbog 4
Omrids af en sjælsastrologi
Claus Houlberg
338 sider, kr. 395,00
Forlaget Haristios
Som mange astrologisk interesserede vil vide, har Claus Houlberg også i 2022 været en flittig skribent på Facebook, og delt ud af sine tanker og sin viden om det store paradigmeskift, som vi alle befinder os i.
Også denne gang har han samlet sine mange notater i en smuk og omfattende dagbog, nr. 4 af slagsen, som er en guldgrube af indsigt og inspiration. Der åbnes døre til mange forskellige sider af den udvikling, astrologien gennemgår, sammenfattet i undertitlen: omrids af en sjælsastrologi. Det kan fx være overskrifter som ’Dværgplaneter og sekundære chakra’ eller ’De ydre planeter, bevidsthed og tydningstrin’. Eller hvad man skal forstå ved stråler og en gennemgang af, hvordan man skal tyde triangler. Og meget, meget mere.
Bogen er rigt illustreret, for det meste i farver, og ofte med et humoristisk glimt i øjet, selv om bogens emner bestemt ikke er overfladisk stof. Man er godt underholdt undervejs, og bliver let fanget, hvis man åbner bogen et tilfældigt sted. Men man kan også nemt søge det, der har ens interesse: Bogen har et omfattende stikordsregister og en fortegnelse over illustrationerne. – Aase Kærgaard
https://astrologi.dk/shop/sjaelsastrologi-claus-houlberg/
ALT DET VI IKKE SER – Brug din spirituelle side
Annasophia Petri Holm
304 sider, kr.299,95, indb.
Lindhardt og Ringhof
Alt det vi ikke ser med undertitlen ”Brug din spirituelle side” er en meget smuk og læseværdig bog med fine illustrationer af Signe Bakker. Bogen behandler et svært emne om alt det, der ikke kan måles og vejes.
Annasophia Petri Holm (herefter AS) fik selv sin første store spirituelle oplevelse, da hun fik lagt sit horoskop i Montreal, hvor hun blev blæst bag over, da en mandlig astrolog, på den anden side af jorden, kunne fortælle om hendes relationer til familie og venner, samt hendes følelsesmæssige reaktioner i bestemte situationer, uden at kende hende personligt. Denne astrologiske læsning blev hendes indgang til en verden, der er større end os og ikke kan ses.
Vi er som mennesker fanget i en ydre og en indre virkelighed. I den ydre videnskabelige virkelighed anvender vi vores fem sanser, der følger den logiske side. Den sjette sans (vores intuition) bruger vi i den indre følende virkelighed.
Vi bruger vores fem sanser i de daglige gøremål, mens vores sjette sans er noget, der skal vækkes til live. Hvad er så den ”sjette sans”? Det er din intuition eller mavefornemmelse, den følelse du mærker, når noget er rigtigt og vigtigt for dig, eller det kan være den inspiration, du pludselig får i et glimt af et splitsekund. Men hvor kommer den følelse eller fornemmelse fra? Den kommer fra alt det, du ikke kan se. Det er det, denne bog handler om.
AS har med sin nysgerrighed og baggrund i sine mere end 300 podcasts ”Det spirituelle hjørne” og ”Det astrologiske hjørne”, skrevet en bog om et svært tilgængeligt emne, nemlig brugen af vores sjette sans også kaldet intuition.
Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog, og vi bliver nærmest taget i hånden og ført igennem alt det, der umiddelbart ikke kan måles eller vejes, og som ikke er synligt.
Bogen er overskueligt opbygget med følgende afsnit:
At være spirituel – Energi og potentialer – Sjæl, ego og bevidsthed – Kend dig selv – Pas på dig selv. Alle fem afsnit har relevante underafsnit med forklaringer på forskellige spirituelle ord og begreber indsat i faktabokse. Boksene kan også indeholde forslag til øvelser, fx hvordan man bedre kan komme i kontakt med sit indre liv ved hjælp af en bestemt meditation eller eksemplet side 201 på det astrologiske begreb ”Saturn return”.
Denne bog henvender sig til alle, også nybegyndere indenfor bevidsthedsudvikling, der ønsker at finde ud af, ”hvem er jeg?”, udover den krop vi er blevet udstyret med. Jeg tror, at bogen med stor succes vil kunne anvendes i de ældre klasser i folkeskolen eller gymnasiet, hvor unge mennesker måske kan få en større forståelse for, at der er mere end ydre ting i tilværelsen. En større forståelse for, at mennesket har et indre liv, der også skal plejes. – Ellen Knudsen
Alt Det, Vi ikke Ser – Annasophia Petri Holm: https://astrologi.dk/shop/alt-det-vi-ikke-ser-annasophia-petri-holm/
Uge 8 astrologisk set – af Morten Bruun
Mandag går Venus ind i Vædderen og giver en mere direkte og umiddelbar omgangstone mellem mennesker generelt. Impulsiviteten stiger i både kærlighed og økonomiske anliggender, så man nu får nemmere ved at udtrykke sin kærlighed mere direkte til dem man holder af, og nemmere ved at købe eller investere i netop det som man længe har gået og drømt om.
Tirsdag er Merkur spændt op af Uranus, hvilket kan give lidt stress på tankeplanet og en hurtig og lidt hektisk kommunikation. Mange ideer kan opstå ud af den blå luft, så en brainstorming kan hjælpe med at man får sorteret de ideer og tanker fra som ikke er helt så brugbare.
Onsdag står Merkur godt til Mars og speeder kommunikationen endnu mere op. Man siger hvad man mener og man mener det man siger. Man kan nu bedre føre de (sorterede) tanker ud i direkte handling. Det er nemmere at indgå aftaler og lave en god handel til alles bedste.
Mandag
Se indledningen. Kl. 5.56 går Månen ind i Fiskene så drømme og følelser får en større plads de næste par dage. Kl. 8.06 er det nymåne og man kan nu begynde at planlægge nye projekter, men vent en dag eller to med at søsætte dem, da mange er så påvirkede af deres indre verden, at de kan handle ude af sync med andre mennesker.
Tirsdag
Se indledningen. Om morgenen er der stort behov for at være helt sin egen på egne præmisser, når Månen er i harmoni med Uranus. Trangen til at være original og gøre tingene på sin egen måde kan kortvarigt godt få temperamentet i kog hos nogle andre, da Månen lige efter er i spænding til Mars. Aspektet klinger lidt af op ad formiddagen. Når Månen møder Neptun om aftenen indfinder der sig en udefinerlig og fin stemning som kan bruges til indre fordybelse og meditation, da modtageligheden er særlig stor.
Onsdag
Se indledningen. Tidligt om morgenen er de lidenskabelige følelser fremherskende, når Månen kl. 5.05 er i harmoni til Pluto. Kl. 6.14 går Månen ind i Vædderen og følelserne bliver nu udtrykt på en mere direkte måde og større impulsivitet og handletrang vil være til stede de næste par dage.
Torsdag
Kl. 10.44 står Månen godt til Mars, hvilket giver en god harmoni mellem følelse og handling hele formiddagen til lidt over middag. Kl. 12.03 er Månen i harmoni til Merkur, hvilket sammen med det forannævnte aspekt giver en god kommunikation og forståelse mennesker imellem om formiddagen til midt på eftermiddagen.
Fredag
Om Morgenen er det vigtigt at man er fornuftsorienteret og tager ansvar for sine egne følelser da Månen kl. 7.06 er i harmoni til Saturn, fordi næsten samtidig og lige efter kl. 8.22 er Månen i spænding til Pluto, hvilket kan udløse de lidt mere ubehagelige følelser som man evt. har fejet ind under gulvtæppet. Kl. 9.29 går Månen ind i Tyren så man nu kan begynde at slappe lidt af igen og nyde livet lidt mere de næste på dage. Om aftenen er alt igen fryd og gammen når Månen kl. 20.02 er i harmoni til Solen.
Lørdag
Midt på dagen og om eftermiddagen er der stor følelsesmæssig inspiration når Månen kl. 13.24 møder Uranus. Det er vigtigt af man kan være sig selv og føle sig fri som det suveræne menneske alle er født som.
Søndag
Tidligt om morgenen kl. 6.15 står Månen godt til Neptun og giver en stor modtagelighed for sine egne og andres følelser. Om eftermiddagen kan tungsind og pessimisme kortvarigt indfinde sig når Månen kl. 14.45 er i spænding til Saturn, men man kan med viljens kraft hurtigt komme ud af de evt. negative følelser da Månen lige efter kl. 15.42 er i harmoni til Pluto, hvilket forøger den følelsesmæssige intensitet resten af eftermiddagen. Kl. 16.48 går Månen ind i Tvillingerne og giver øget fokus på kommunikation og formidling de næste par dage.