Breaking – Den astrologiske årskalender 2025 på lager igen!!
Super tilbud på Claus Houlbergs bog om spirituel astrologi – et foredrag:
Nedsat til 75 kr.
https://astrologi.dk/shop/et-foredrag-om-den-spirituelle-astrologi-claus-houlberg/
Børnefamilier se her – tilbud
De populære kort er nedsat fra 239 kr. til 189 kr.
https://astrologi.dk/shop/vi-er-os-molina-alexandra-kort/
Køb den portofrit – Den længe ventede bog kommer i denne uge:
’LEDESTJERNER – din guide til karrieren i et astrologisk perspektiv’
https://astrologi.dk/shop/ledestjerne-pernille-boege/
Du får bogen tilsendt PORTOFRIT på udgivelsesdagen den 29. januar. Vil du give den som gave, kan vi sende et gavekort på den. Bestil på www.astrologi.dk/shop
Bogens titel er: ”LEDESTJERNER – din guide til karrieren i et astrologisk perspektiv.”
Det er umådeligt længe siden, at et stort forlag har kastet sig over udgivelsen af en dansk astrologibog. Men nu sker der endelig noget! Til januar udkommer Pernille Bøges ”LEDESTJERNER din guide til karrieren i et astrologisk perspektiv” på forlaget Gyldendal.
Pernille er erhvervsastrolog og ledelsesrådgiver, og i bogen trækker hun astrologiens gamle visdom ind på arbejdslivets arena og gør horoskopet til et spillevende karrierekompas: et jordnært værktøj, der trin for trin hjælper læseren med at besvare det eksistentielle spørgsmål: hvad er mit unikke bidrag til den verden, vi lever i?
Bogen er ikke kun en seriøs astrologisk selvhjælpsguide til mennesker, unge som voksne, der vil kende deres unikke potentialer i forhold til uddannelse og næste skridt på karrierevejen. Den er også en case-inspireret manual til at forstå de fem store aldersbetingede karrierekriser, som vi ifølge forfatteren møder, fra vi er sidst i 20’erne til vi er fyldt 60 år.
Uanset om du er astrolog eller ej, vil du med bogen blive inspireret til at forstå horoskopet med særligt fokus på livsvej og karriere. Du får introduktion til det astrologiske alfabet og til horoskopets vigtigste arenaer, set med arbejdslivets briller. Og du får indsigter i, hvordan både kendte personligheder og helt almindelige erhvervsaktive kvinder og mænd har fundet vej i deres arbejdsliv og virke.
Bogen er en indsigtsfuld, dyb og original karriereguide med inspiration til at overleve i arbejdslivets fagre nye landskab, hvor den lineære karrierestige definitivt er knækket, og hvor vi længes efter inspiration til at gå nye veje.
https://astrologi.dk/shop/ledestjerne-pernille-boege/
NYE ABONNENTER – abonnér på Horoskopet til halv pris:
https://astrologi.dk/?s=nye+abonnenter&post_type=product&dgwt_wcas=1
Lenormand – en spirituel grundbog til kortlæsning
Charline Løvetand
Det er en fornøjelse at læse denne bog første bog på dansk om Lenormand-kortene. Jeg kender og praktiserer selv systemet og har derfor læst bogen med en kenders øjne, som er både for begyndere og øvede.
Det første, der fanger øjet, er alle de smukke opsætninger med de enkelte kort, som samtidig bliver beskrevet på smukkeste vis. Både kortets grundbetydning og eksempler, hvor kortet er kombineret med andre kort.
Denne form bliver gentaget 36 gange (et Lenormand-sæt består af 36 kort) – dog er der dukket flere og flere sæt op på markedet med ekstra kort, og som regel er der en fin bog med, som beskriver disse ekstra kort.
Bogen er grundig, let forståelig og fyldestgørende. Der er en god og overskuelig forklaring på positiv, negativ og neutrale kort, som kan være det, man “kløjs” i, indtil de sidder på rygraden.
Charline har på fineste vis beskrevet Madame Marie Lenormands historie, hvorfra dette system stammer. Jeg vil anbefale den på det varmeste.
Forskelle på almindelige tarotkort og Lenormand-kortene er, at sidstnævnte er mere konkrete, mens de almindelige tarotkort er mere intuitive. Både bog og kort kan købes i AstrologiHuset. – Karin Sølby
Gratis online bogreception med Pernille Bøge – den 6. februar kl. 19.00
Deltag i en spændende online samtale med erhvervsastrolog Pernille Bøge, der fortæller om sin nye bog Ledestjerner. Sammen med vært Johannes Lockwood udforsker hun, hvordan astrologi kan bruges som en guide til karriere og livsvalg.
Arrangementet er gratis og åbent for alle.
Tilmeld dig her: https://www.stjernerne.io/talk-d-6-februar-med-pernille-bge
Læserbrev fra en ven af huset
Jeg håber I vil hjælpe min gode veninde, Gitte Christina Gravlund Ilsfort,
med at få dette borgerforslag igennem, som handler om tilladelse til at lave mindesmykker af aske, efter fx ens nære er gået bort.
Du skal tænke alt, hvad 8. hus indeholder af liv/død, Skorpionens hus.
Du kan underskrive via linket: https://www.borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-19103
Du kan få yderligere info på gitteilsfort@gmail.com
Tak for din tid
Alexandru Auvo Matthis Poulsen
Ugen der kommer
Mandag er Venus i harmoni med Uranus. Det giver i sig selv en meget harmonisk dag med overraskende momenter, både på det kærlighedsmæssige og økonomiske område. Værdierne, herunder pengene og kærligheden, står fint. Der er god mulighed for at forbedre både økonomien og de menneskelige relationer.
Tirsdag kl. 03:53 går Merkur ind i Vandbæreren og giver nogle uger med behov for fritænkning – altså er frihed, uafhængighed og originalitet i højsædet.
Onsdag står Merkur på Pluto og medfører, at mange tænker meget dybt og intenst over tingene. Man spekulerer og grubler og kan få lyst til at investere penge, følelser eller kærlighed i et eller andet projekt eller en person. Det er dagen for nymånen, læs herom senere.
Torsdag står Uranus stationær, så det begynder at gå i den rigtige retning igen med livsområder som nytænkning og opfindsomhed. Det gælder i de næste ca. syv måneder. Desuden er Solen i godt aspekt til Jupiter. Det vil sige, at det er en optimistisk dag med stor glæde, og hvor mange mennesker vil være humoristiske og have det godt.
Lørdag står Venus på Neptun. Det er godt for den universelle kærlighed og alle værdierne i øvrigt, som får et menneskeligt præg. I øvrigt kan mange, der har det inde i deres horoskop være meget heldige på det værdimæssige, kærlighedsmæssige og økonomiske plan.
Alt i alt en meget fin uge til at nyde eller til opstart af nye projekter.
MANDAG
Se indledningen. Aftenen er præget af Månens spænding til Saturn, som giver følelserne et mere praktisk og fornuftsbetonet udtryk. Mandagen er i det hele taget en fin dag men specielt i dagtimerne.
TIRSDAG
Se indledningen. Dagen starter med, at Månen er i spænding til Mars, og så kan temperamenterne nemt komme i kog fra starten på dagen – så husk at tælle til 10, før du reagerer. Formiddagen er præget af, at Månen står godt til Uranus og giver behov for en følelse af frihed og mulighed for at være noget særligt – en original. De fleste vil meget hellere være en original end at være en kopi. Sidst på formiddagen er Månen i harmoni med Venus. Det giver en meget behagelig slutning på formiddagen, men det præger også en god del af både formiddagen og eftermiddagen. Her står den på hygge og livskvalitet. Sidst på eftermiddagen står Månen godt til Neptun, og så er der mange, der med fordel kan drage nytte af deres følelse, intuition, drømme, og alt hvad der ikke kan måles og vejes. Kl. 20:31 går Månen ind i Vandbæreren og giver et behov for en følelse af frihed og originalitet i de næste par dage. Sidst på aftenen står Månen på Merkur, og der er mange der har behov for at kommunikere og få sat ord på tingene, ikke mindst på følelserne.
ONSDAG
Se indledningen. Kl. 13:36 er der eksakt nymåne. Det vil sige, at Månen er i konjunktion med Solen, og så er det på tide at gøre status og tage nogle beslutninger om, hvad der skal ske i den næste måneds tid. Sidst på eftermiddagen står Månen godt til Jupiter, og det er godt for optimismen og glæden samt humoren – og det præger det meste eftermiddagen og begyndelsen af aftenen.
TORSDAG
Se indledningen. Midt på dagen står Månen i spænding til Uranus, hvilket kan give mange stress og utålmodighed, så det skal styres lidt. Sidst på aftenen og omkring midnat: kl. 23:52 går Månen ind i Fiskenes tegn og giver et par dage med stor sensitivitet, følsomhed og alt det, som ikke kan måles og vejes.
FREDAG
Først på aftenen er Månen i spænding til Jupiter, hvilket gør mange utålmodige og flyvske. Følelseslivet kan derfor være meget svingende sidst på eftermiddagen og det meste af aftenen.
LØRDAG
Se indledningen. Dagen starter med Månens konjunktion med Saturn. Det giver behov for et stabilt følelsesliv, som dog nogle gange kan føles nærmest fraværende, da det er Saturn, der dominerer og giver et stort behov for ansvarlighed, fornuft, udholdenhed, vedholdenhed, disciplin og tålmodighed – alle de kedelige, men meget væsentlige dele af livet. Formiddagen er ellers præget af Månens harmoni med Mars. Det vil sige, at der er mange, der er meget energiske og får meget fra hånden. Det samme sker om eftermiddagen, men på grund af Uranus sker det på en meget mere nytænkende, opfindsom, frihedsbetonet og original måde. Aftenen er præget af Månens konjunktion med Neptun, så alt hvad der ikke kan måles og vejes er meget i fokus. Drømme, fantasi, intuition og alt det usynlige.
SØNDAG
Kl. 02:10 går Månen ind i vædderen og giver et par dage med meget fokus og energi på det følelsesmæssige plan. Starten på dagen kan være meget passioneret og meget viljebetonet, da Månen står godt til Pluto. Kl. 17:35 står Månen godt til Merkur, og det er godt for kommunikation, dybde og følelsesmæssig intensitet. Aftenen er præget af optimisme, glæde og humor, da Månen står godt til Jupiter.
Indsættelsen af Trump
Kl. 12.02 lokal tid den 20. januar 2025 aflagde Trump ed som den 47. præsident i USA. Han indsættelsestale passer fint med horoskopet. Jeg synes, at vi ramte perioden fra omkring kl. 12.25-12.35 lokal tid meget godt, selv om der skulle have stået 12.20, hvor MC står på Solen. Denne periode ville få en særlig betydning. Betoningen og formuleringerne var især markante og intense i det meste af den periode.
I Politiken den 21. januar kunne man læse, at en amerikansk præsident aldrig tidligere har anvendt en så nationalistisk og aggressiv retorik. Den regelbaserede verdensorden står nu for skud, hvad der er helt normalt for en Sol i konjunktion med Pluto i 10. hus (samfundet) i spænding til Mars. Astrologisk set er det lige efter bogen.
Han sagde ikke noget direkte om Danmark og Grønland – sandsynligvis fordi han fortsat vil lægge Mette Frederiksen på (indlands)is efter hendes tidligere udtalelser om ikke at ville sælge Grønland.
Leonard Cohens tekst i en af hans mange megahits kan måske overføres til Trumps præsidenttid.
Den lyder: First we take Manhattan
then we take Berlin
Dette kan omskrives til:
First we take the City (New York) tilbage til amerikanerne og væk fra de mange indvandrere.
Then we take Panam(a) – (Panama Kanalen tilbage).
Som den garvede forhandler, han er, vil han forsøge at overbevise Mette Frederiksen om at sælge Grønland til ham med denne begrundelse: Make Denmark great again – hvis han ellers har nedladt sig til at læse om Danmarks historie. Tilbage i det 14. og 15. århundrede var Danmark et kæmpe rige med både Norge, Sverige og hertugdømmerne under sig med fælles konge. Men arealmæssigt et det intet ved siden af hverken USA eller Grønland – og vi måske også huske at USA er langt større end Grønland arealmæssigt.
Trump glemmer måske, at det er Grønland, der ejer undergrunden, ikke Danmark. Eller også ved han det og påstår derfor, at Danmark nok skal underordne sig, hvad de også vil gøre, hvad angår sikkerhedspolitik, hvor vi ikke har en chance for at leve op til fremtidige krav.
Vi har tidligere rådet både Grønland og Mette Frederiksen til at have indlandsis i maven i den kommende tid og lade Trump komme med sit snarlige udspil.
Hanne Reintoft gået over
Den forhenværende brevkasseredaktør, socialrådgiver og samfundsrevser/ venstrefløjsaktivist Henne Reintoft døde i januar 2025, 90 år gammel.
HR havde ved sin bortgang ikke besøg af den meget omtalte opposition mellem Mars og Pluto – og dog. Jeg mindes at have set hendes horoskop i pressen for mange årtier siden, oh hvor Ascendant/Descendant faldt i begyndelsen af Vandbæreren og Løven. På den måde fik hun besøg af spændingen alligevel, ligesom spændingen også ville spænde hendes Måne i begyndelsen af Vægten op.
Af andre aspekter var der den progressive Sol, der var med i en spænding til Neptun, som står for opløsning, og den progressive Venus står på Uranus og udløser det stærke T-kvadrat til planeterne Pluto, der står for død, og Jupiter (lange rejser).
Æret være Hanne Reintofts minde.
Ugens humor
- Hvad vil Trump med Grønland?
- Horoskopet for indsættelsen viser en Venus/Saturn-konjunktion i Fiskene i spænding til Jupiter, så det blev en kold omgang med både vejret og indholdet i talen. Faktisk behøver Trump nu ikke at indtage eller købe Grønland, for Grønland er allerede flyttet til USA! I den anledning har Mette Frederiksen valgt at ændre fokus fra Grønland mod den caribiske ø, Puerto Rico, som hun er gået i gang med at knytte tættere til Danmark. Befolkningen på øer er meget sure på Trump, som har omtalt indbyggerne særdeles nedladende. Det skulle ikke undre, om Mette Frederiksen om kort tid kommer med et bud på øen. Vi kunne kækt foreslå hende at byde det samme, som Danmark i 1917 fik af USA for De Dansk Vestindiske Øer, som også ligger i Caribien: St. Croïx, St. Thomas og St. Jan. Vi fik omkring 90 rigsdaler dengang, som skal deles med tre, da vi kun får én ø i stedet for tre, som vi retteligen har krav på. På den måde spiller hun lige op med Trumps købmandskab.
- k., men hvad så med Grønland, som vel også har sine krav?
- Jo, men det gik spejl-glat igennem. Det var Aki Matilda Høegh-Dams krav om, at de grønlandske repræsentanter i det amerikanske parlament skal have mulighed for simultantolkning.