NY FANTASTISK BOG OM AKASHA ARKIVET
Hvordan får man adgang til ’den store kosmiske supercomputer’, hvor al viden og information fra fortid nutid og fremtid er tilgængeligt, hvis man bare ved hvordan. Denne bog løfter sløret for dette, og forfatteren Shelley A. Kaehr kombinerer her energiarbejde med hypnose.
Akasha arkivet er en kosmisk vidensbank, der består af alle tanker, følelser og handlinger, der nogensinde har eksisteret og vil komme til at eksistere ud i fremtiden. Alt eksisterer nemlig allerede i en slags frøform, og alle kan under de rette omstændigheder komme i kontakt med arkivet. Læseren kan således få adgang til arkivets spirituelle kilder og finde information om sin sjæl i fortid, nutid og fremtid. Der er forslag til mange praktiske øvelser i bogen, som bl.a. omfatter healing af tidligere liv, psykisk beskyttelse og møder med vejledere fra andre verdener. Forfatteren har selv besøgt arkivet i flere omgange. Vildt spændende.
Rejser Gennem Akasha-Arkivet – Shelley A. Kaehr: https://astrologi.dk/shop/rejser-gennem-akasha-arkivet-shelley-a-kaehr/
Så kom den nye såkalender af Maria Thun
Såkalender 2023 – Maria Thun: https://astrologi.dk/shop/saakalender-2022-maria-thun-2/
NYE KORT AF GUTHRIE GAYE – LIVETS VISDOM
Livets Visdom Oraklekort – Guthrie Gaye: https://astrologi.dk/shop/livets-visdom-orakelkort-guthrie-gaye/
Dette kortsæt er skabt ud fra en kunstart, der kaldes Encaustic Art og med inspiration fra tarot. De spirituelle kort er skabt via kanalisering fra den åndelige verden. På billederne kan man lede efter tegn, symboler, væsner, guider mv., som kan bruges i læsningerne og give svar på spørgsmål. Eller man Kan trække et kort for dagen eller lave et 3- eller 7-korts oplæg, blot for at nævne nogle af mulighederne.
NY BOG AF OVE VON SPAETH
Shakespeares astrologi – og hundrede dokumenterede citater
Ove von Spaeth
110 sider i A4, kr.190,00, indb.
Zenit IC
Inden for det seneste år har Ove von Spaeth udgivet to bøger om Shakespeare, hvoraf denne her er den nyeste.
Har du på teatret set en Shakespeare-forestilling, har du sikkert lagt mærke til de mange referencer til stjernerne (astrologien), også selv om mange er gået tabt i gentagne oversættelser. Denne skønne bog indeholder en masse citater fra værker og forestillinger, hvor dette er ganske synligt fx fra: ‘Titus Andronicus’ (Aaron): Madame, selvom Venus styrer Deres ønsker, er Saturn dominator over mine’. På Shakespeares tid, var menneskelivet mere i kontakt med himmelfænomenerne, end vi er i dag. Dengang såede og høstede man fx ud fra planeternes stilling, og det var mere naturligt, at bringe sol, måne og stjerner ind i det daglige liv. Ud fra Shakespeares tekster og den bagvedliggende viden og indsigt, har der i mange år været sået tvivl om, hvem Shakespeare egentlig var. Nogen mener, at den ‘simple landsbydreng’ der skulle have skrevet Shakespeares værker – ikke kunne have den viden og indsigt, som dette ville kræve. Dette er et af emnerne, som Ove von Spaeth går i dybden med fra en helt unik ekstra vinkel i denne bog. Han kommer langt omkring i tekster og skuespil – men også i historiske skrifter, og efter min mening kommer han ganske tæt på sandheden om den ‘hemmelige’ Shakespeares rette identitet. Den eneste, der levede på den tid, og som havde de fornødne evner og den dybe indsigt til at skrive Shakespeares værker, må have været Sir Francis Bacon. Han var en britisk statsmand, filosof og forfatter, der ved at skrive skuespil mv. kunne formidle viden uden at røbe sin egen identitet. Det var ikke ‘fint’ at skrive skuespil, og slet ikke med politiske hentydninger, hvorved han kunne kompromittere sig selv og sin status. Mon Ove von Spaeth har ‘løst mysteriet’? Bogen giver inspiration til at forske videre. – Ann C. B. Rosenqvist
Shakespeares Astrologi – Ove von Spaeth:
https://astrologi.dk/shop/shakespeares-astrologi-ove-von-spaeth/
NY FANTASTISK BOG
At blive overnaturlig
Joe Dispenza
371 sider, kr.329,95
Wiboltt
Forfatteren til den fantastiske bog om placeboeffekten har gjort det igen. Denne bog handler om at blive i stand til at træne hjernen til at kunne tune ind på finere frekvenser bag den materielle verden. Derved får vi adgang til oversanselige niveauer af bevidstheden. Man kan derved skabe en ny bevidsthed og frigøre sig fra fortiden, transformere sin biologi og opnå dybtgående healing. Forfatteren beskriver i denne revolutionerende bog, hvordan vi kan lære at aktivere vores overnaturlige kræfter og derved skabe den fremtid, vi ønsker.
Dispenza trækker på den nyeste forskning indenfor neurovidenskab, epigenetik, og kvantefysik. Vi lærer at genopbygge vores krop til et nyt sind, flytte bevidstheden ind i kvantefeltets uendelige muligheder. Man lægger så at sige fundamentet til sin fremtid, før denne opstår i virkeligheden. Dispenza beskriver øvelser, der spænder fra bevidsthedsfilm til gående meditationer og en teknik til at styrke immunforsvaret gennem tankens kraft. Læseren får en række redskaber, der hjælper til at træde uden for den fysiske verden og ind i en ny virkelighed. En meget anbefalelsesværdig bog.
https://astrologi.dk/shop/at-blive-overnaturlig-joe-dispenza/
Pluto som temadage i AstrologiHuset
Søndag den 20. november kl. 10-16
Lørdag den 26. november kl. 10-16
Tilslutningen til dette tema har været så stort, at det må deles i 2 hold, og det har betydet, at der nu kan optages 2 deltagere mere pr. hold, så der er 10 deltagere, hvilket er det optimale.
Forløbet bliver således: Om formiddagen gennemgår vi planeten astronomisk og astrologisk, og efter frokosten (medbragt mad), gennemgår vi Pluto i deltagernes horoskoper.
Tilmelding og nærmere oplysninger:
Astrologiskolen v/John Finding
Mobil: 20161452
NY FANTASTISK BOG OM DEN ÅNDELIGE VERDEN
Den Åndelige Virkelighed – Jens Johansen: https://astrologi.dk/shop/den-aandelige-virkelighed-jens-johansen/
Anja Steensig – se artiklen i Horoskopet – har skrevet en meget fin bog
En lille Bog til Mærke Dage – Anja Steensig: https://astrologi.dk/shop/en-lille-bog-til-moerke-dage-anja-steensig/
NYE FANTASTISKE KORT
Rosen Oraklet – Rebecca Campbell: https://astrologi.dk/shop/rosen-oraklet-kort-rebecca-campbell/
INDHOLD:
NY BOG: BLIV OVERNATURLIG af Joe Dispenza!
Temadag om Pluto i AstrologiHuset
Ny bog om hundes og kattes horoskoper
Nyheder fra boghandelen
Genudgivelse af Will Eisners satiriske astrologibog
Ny bog af Ove von Spaeth
2023-kort af Louise Hay
Tycho Brahes magiske verden HALV PRIS
Ugen der kommer
Valget
Ugens humor
NY BOG OM KRYSTALLER
Ditte Kreuz: Krystalbogen
https://astrologi.dk/shop/krystalbogen-fra-soulful-ditte-kreuz-kristensen/
Den fantastiske bog genudgivet – Kroppens hemmelige sprog:
https://astrologi.dk/shop/kroppens-hemmelige-sprog/
Måneurts kalendere – Succesen gentages
Så er alle Måneurts kalendere klar til forudbestilling, også vægkalenderne og den engelske udgave:
Måneurt Ugekalender 2023: https://astrologi.dk/shop/maaneurt-ugekalender-2023-maane-urter-og-hverdagsmagi-kopier/
Måneurt Vægkalender 2023: https://astrologi.dk/shop/maaneurt-vaegkalender-2023-maane-urter-og-hverdagsmagi/
Moon, Herb, Magic Calendar 2023: https://astrologi.dk/shop/moon-herb-magic-calender-2023/
Det nye nummer af Horoskopet
Nu er det nyeste nummer af Horoskopet klar til omdeling.
Glæd dig til at læse om Vingegaards horoskop, Paul McCartney, Rolling Stones, Povl Dissing og mange andre. Rigets tilstand handler om det kommende valg og alle partiledernes horoskoper. Vi stiller spørgsmålet, om Jordens undergang er nær, for horoskopet for det næste kvartal ser mildest talt broget ud. Se smagsprøven på det nye nummer, der skulle kunne lægges på i dag. Abonnenterne på e-magasinet får bladet allerede i dag lørdag.
Vi har fået ny distributør på papirudgaven, som gerne skulle forbedre omdelingskvaliteten. Omdelingen påbegyndes senest mandag den 19.9., og har du ikke bladet senest den 23.9., så skriv til os på karl@astrologi.dk
Ny forsyning hjemme
Fantastisk bog om mytologi, Cosmos & Psyche, se den her:
https://astrologi.dk/shop/cosmos-and-psyche-richard-tarnas/
Genudgivelse af Peter Fogtdal, Letmælksprofeten. Peter foredrager i AstrologiHuset den 19. september, se den her:
Letmælksprofeten – Peter Fogtdal: https://astrologi.dk/shop/letmaelksprofeten-peter-fogtdal/
Længe ventet – Fantastisk bog om håndlæsning
Håndens Landskab II: https://astrologi.dk/shop/haandens-landskab-ii-grundbog-i-haandlaesning/
Ny bog – om yoga – af Svend Trier, se den her:
Yoga Som Spirituel Praksis – Svend Trier: https://astrologi.dk/shop/yoga-som-spirituel-praksis-svend-trier/
Og så rosinen i pølseenden om holistisk medicin af Lissa Rankin, se den her
Holistisk Medicin – Lissa Rankin: https://astrologi.dk/shop/holistisk-medicin-lissa-rankin/
Fantastisk bog om hunde og kattes horoskoper
Astrolog Kaj Larsen har skrevet en ny bog, denne gang om hundes og kattes horoskoper. Bogen er virkelig god og kompetent – og den bygger på egne erfaringer.
Men finder tydningstekster, hvor dyreejerne kan læse om deres kæledyrs egenskaber astrologisk set.
Dyrs horoskoper skal tolkes på samme måde som et menneskes horoskop, og dyr er lige så forskellige som mennesker.
Bogen er speciel derved, at den beskriver dyrenes evne til at registrere ikke-fysiske energier – og hvordan man ser dette i deres horoskoper. Første del af bogen omhandler katte og den anden halvdel er om hunde. Bogen kan læses af alle, der ønsker astrologisk viden om deres katte og hunde.
Bogen indeholder tydningstekster til planeter i tegn, huse samt aspekterne planeterne imellem. Dejligt med en sådan fin bog på dansk.
https://astrologi.dk/shop/astrologi-katte-og-hunde-kaj-larsen/
SENSATION – GENUDGIVELSE af Will Eisner
Will Eisners ikoniske, satiriske astrologibog er genudgivet på dansk
Den altafslørende, afskyelige astrologibog
af Will Eisner
104 sider i format 15 x 23 cm
Stift bind, gennemillustreret, kr.125,00
Forlaget Akademeia Astrologica
ASTROLOGISK HUMOR og satire er en sjælden fugl i det astrologiske landskab. Det gælder både internationalt og herhjemme. Will Eisner indtager her en særlig rolle med både sin streg og sine tekster, som begge er superobservante og ganske respektløse, grænsende til det uforskammede.
Astrologer bliver undertiden beskyldt for at være nørdede og humorforladte. Den foreliggende altafslørende, afskyelige astrologibog gør disse beskyldninger til skamme. Will Eisners intelligente satire, der skamløst hudfletter … øh, de andre astrologer … må få mange seriøse studerende til at hade ham med fryd.
https://astrologi.dk/shop/den-altafsloerende-afskyelige-astrologibog-will-eisner/
NY BOG AF OVE VON SPAETH
Den flittige forfatter har nu begået bogen Alkymiens Mysterier – visdomsguldet og stjernerne, se den her:
https://astrologi.dk/shop/alkymiens-mysterier-visdomsguldet-og-stjernerne-ove-von-spaeth/
Bind 2 af Jan Borregaard
Nummer 2 og sidste bind af Jan Borregaards spændende bøger om astrologi er nu på gaden, se den her:
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-tydningsbog-ii-jan-borregaard/
SÅ er Louise Hays 2023-kalendere her!
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-calender-2023-louise-l-hay/
Gratis dagshoroskoper
Husk du kan læse disse hver dag på www.astrologi.dk
Uge 46 astrologisk set
Tirsdag er præget af hele tre eksakte HARMONISKE planetaspekter. Merkur står fint til Pluto og fordrer dyb og passioneret kommunikation og gode beslutningsmuligheder. Solen til Neptun giver en fantastisk fantasi og intuition samt drømmeverden, der kan bruges kunstnerisk. Og så står Venus godt til Jupiter og giver held mht. værdier som kærlighed og kontanter. En ret god dag, hvilket også gælder mandag – og de gunstige aspekter gælder nærmest hele ugen, selv om det er i aftagende grad efter tirsdag.
Onsdag er det Merkurs tur til at kontakte Jupiter på den gode måde, og det begunstiger kommunikationen og muligheder for gode aftaler. Der er glæde og vækst indblandet. Venus går ind i Skytten og giver glæden og optimismen et boost.
Torsdag går kommunikationsplaneten Merkur ind i Skytten og giver en mere åben og hurtig kommunikation uden de store dikkedarer.
Fredag står Solen gunstigt til Pluto, som giver stærk vilje og passion
Lørdag er Mars i spænding til Neptun, så alt er ikke, som det ser ud til at være. Stol ikke på folk, og er du i tvivl, så lyt til tvivlen.
MANDAG
Dagen begynder lidt uroligt med dybe – og nogle gange lidt negative – tanker. Lidt senere bliver det godt, da Månen stor godt til nydelsesplaneten Venus. Det er det samme midt på dagen, her står optimismen og glæden rigtig godt. Kl. 13.48 går Månen ind i Løven og giver et par dage med store armbevægelser.
TIRSDAG
Se indledningen med hel tre eksakte planetaspekter, som statistisk set er et meget højt antal – det højeste antal vi nogensinde har set på disse sider. Derfor er det en markant dag, selv om Månen ikke danner eksakte aspekter.
ONSDAG
Se indledningen. Først på eftermiddagen er Månen i harmoni med Mars, som giver meget energi og overskud til at vise sine følelser på en åben og direkte måde – uden at stikke noget under stolen. Det kan dog medføre nogle svingninger i følelserne, da Månen midt på eftermiddagen er i spænding til Solen.
TORSDAG
Se indledningen. Kl. 2.04 går Månen ind i Jomfruen og stiller skarpt på nuancer og detaljer i et par dage.
FREDAG
Se indledningen. Formiddagen er præget af Månens harmoni med frihedsplaneten Uranus, der også står for opfindsomhed og originalitet. Man vil helst ikke ligne andre eller være alt for ordinær i en sådan periode. Man vil skille sig ud fra mængden.
Det er noget helt andet om aftenen, hvor Månen udløser spændingen mellem Mars og Neptun. Pas på ikke at blive snydt af dig selv eller andre. Tingene er ikke, som man tror, håber eller forventer. Tag det som det kommer og sig altid nej, hvis du er i tvivl – og især hvis den nævnte spænding rammer ind i dit horoskop. Hvis det er muligt, så gå tidligt i seng.
LØRDAG
Se indledningen. Her har vi et hav af Måneaspekter, som gør dagen meget blandet. Dagen begynder med, at Månen er i harmoni med Pluto og Solen. Derfor har mange en stærk vilje og en meget høj grad af passion. Og der er tale om en følelse af helhed og harmoni på det følelsesmæssige plan. Op ad formiddagen ændrer billedet sig lidt, da Månen spænder den flyvske Jupiter op og gør nogle lidt rastløse og/eller utålmodige. Kl. 11.59 går Månen ind i Vægten og fokuserer på relationer og balance i et par dage, hvor det sociale også er i centrum. Aftenen tegner rigtig godt, men husk dog spændingen fra Mars til Neptun – se indledningen. Om aften står Månen godt til Venus og Merkur. Man kan derfor tale eller charmere sig ud af eventuelle problemer. Også hyggen indfinder sig her i optakten til weekenden.
SØNDAG
Der er ingen eksakte aspekter, men husk spændingen fra i går, der stadig er ret aktiv. Slap derfor så meget af, som du kan.
Valget
Det viste sig at blive et valgresultat, som nærmest ingen havde forestillet sig. Og det ER heller ikke nemt, når pressen vildleder på så eklatant vis. Se lederen i Politiken den 12. november, hvor rubrikken lyder: Medierne tabte folketingsvalget med et brag. Man forsøgte op til valget fx at skabe storm om minkskandalen, men Politiken skriver i lederen af Pauline Middleton, at vælgerne var klogere og støttede statsministeren, hvad der nok er flere meninger om. Men Middleton kalder medierne konfliktsøgende og fordummende, hvilket skader demokratiet.
Det sidstnævnte er det svært at være uenig i, da astrologien også har sine udfordringer med pressen. Derfor har undertegnede også foranstaltet en boycot af pressen på ubestemt tid. Der er også en sandhed i, at der på Borgen er opstået en ghetto af politikere, journalister og spinnere, som lever i deres helt egen verden uden helt at føle, hvad der rører sig i befolkningen. Og her hjalp det dem ikke, at meningsmålingerne også viste skævheder. Alt sammen i skønneste overensstemmelse med det nye Danmarkshoroskop.
Pressen er og bliver den fjerde statsmagt. Man holder øje med dem, der har magten, alt imens ingen holder øje med pressen, som jo også har meget svært ved at være åbne omkring egne forhold – en opgave de helt og holdent har overladt til sig selv. Middleton stiller spørgsmålet: Hvorfor er dette et problem? Det besvarer hun med, at pressen fungerer på markedets vilkår med de værdier, som dette indebærer. Altså ikke på demokratiets vilkår. Her bruger hun det netop overståede folketingsvalg som eksempel.
I astrologien har vi også en udfordring, når vi skal skelne mellem de mange systemer, partier og politikere. Denne gang var der hele 14 partier, der stillede op. Det kan være ret uoverskueligt, og vi må gang på gang konstatere, at vi kan tage fejl, når vi skal forudsige, fodboldkampe osv. Men man kan ikke fratage astrologien, at den alligevel har en stor værdi. Dens styrke ligger nemlig i, at man kan rådgive om, hvordan man bedst agerer, HVIS man gerne vil vinde fx et valg – og hvilket parti vil ikke det?
Hvis vi fx skulle rådgive Jakob Ellemenn-Jensen om, hvad han skal gøre i den aktuelle politiske situation, hvor han er i gang med at skulle tage stilling til, om han vil være med i en regering hen over midten, så må man se på hans horoskop. Og her løber vi ind i den første store udfordring, nemlig den manglende fødselstid. Derfor er det altid en alt-andet-lige-vurdering, vi havner i, lige bortset fra statsministeren, hvis vi har fødselstidspunkt vi har fået. Men det nytter ikke så meget, hvis hun er den eneste, dette er tilfældet med. Men jeg vil sige, at vi under alle omstændigheder er godt hjulpet, da vi altid har alle planetstillinger, undtagen Månen, som dig altid er væsentlig, ikke mindst i nationale anliggender, da Månen symboliserer nationen. Men vi vil altid kunne forudsige resultater i overordnet form i noget mere end halvdelen af tilfældene – så der vil være statistisk signifikans. HVIS vi ellers her tid nok, og her kommer den næste udfordring, når man som astrolog skal kæmpe for at få det hele til at hænge sammen økonomisk.
Denne gang udråbte vi på forhånd Mette Frederiksen som vinder, selv om Ellemann er ved at være ude af de mange spændinger, han har haft i de seneste år. Her skal det med i vurderingen, at der næsten altid går nogen tid, før man lander på benene igen efter en hård tid. Også Løkke spåede vi et godt valg, men stadig med Mette som statsminister på grund af det fine horoskop, hun har i dette efterår på trods af stressplanetens indflydelse i horoskopet.
Papes situation var på en måde også givet, men han blev slået ud af sin egen fortid, som er et punkt, vi altid må have med i vurderingen som med Ellemann, men dette kan vi let glemme i farten. Hos Pape er det Pluto, der hovedsageligt driller. Men nu er han skilt, hvad der er lige efter den plutoniske kogebog. Han er et eksempel på, at privatlivet kan influere på arbejdslivet – og de to kan man ikke altid skille ad, når vi mangler fødselstiden. Pluto står for adskillelse og en ny start. Den er i spænding til Jupiter, som står for alt, hvad der er lovformeligt – og han er nu ikke lovformeligt gift længere. Men desværre for ham og partiet, røg statsministerkandidaturet med i købet – eller salget, må det vel nærmere hedde.
Ikke mere for nu, jeg er i fuld gang med at skrive en astrologiårbog for 2023, hvor der også er vurderinger fra de forgangne år. I denne vil vi bringe alle partiernes og formændenes horoskoper sammen med landets og årets horoskoper generelt – også for de enkelte tegn. Glæd dig til denne udgivelse, som der kommer meget mere om i den kommen måned.
Ugens humor
- Så du i Politiken, at man bør give planterne politisk magt?
- Nej, men de mente vel også planeterne?
- Så langt er de slet ikke nået endnu
- , der kan man bare se – det er jo helt ude i tågerne, eller i hvert fald ude i Galaksen – eller rettere: Den gale akse.
Klimaet
- Tror du, at vi når klimamålene i 2030, som politikerne håber?
- Nej, vi har ikke en klimamands chance.