Uge 41-26 astrologisk set
Revolutionerende nyhed – Nu kommer muligheden for at få dit horoskop akkompagneret til musik, hvor teksten er alle tydningsfaktorerne i dit horoskop fx Jupiter i femte hus osv. Du vælger selv hvilken genre, musikken skal komponeres i fx jazz, rock, pop, metal, grunge osv. Fås også med børnesange. Følg med på bloggen, som opdateres i ugens løb.
Åbent hus på Kulturnatten den 9. oktober – LINK med PROGRAM
Vi laver vores helt egen del af Kulturnatten den 9. oktober, hvor Rødovre ikke er repræsenteret, men AstrologiHuset går enegang og arrangerer egen Kulturdag og -aften fra kl. 12.00-20.00. Du får derfor mulighed for at varme op til Kulturnatten.
Gratis adgang og ingen tilmelding. Gratis foredrag om astrologi, drømmetydning, tarot og clairvoyance samt korte minitydninger om astrologi, clairvoyance, tarot, drømmetydning og håndlæsning. Der kan stilles et enkelt, konkret spørgsmål, som tydes på ca. 5 minutter. Ekstra tid kan evt. tilkøbes ved forudbestilling til inger@astrologi.dk – skriv gerne dit telefonnummer. Et kvarter koster 200 kr., som kan betales på Mobile Pay 88957.
Programmet ser du her: https://astrologi.dk/Kulturnat%20i%20AstrologiHuset/
Så fik Raphaels årsefemerider en værdig afløser
I anledning af sidste års udfordringer med den ikoniske og for mange uundværlige årsefemeride, tog Wessex Astrologer sagen i egen hånd og har kreeret en værdig afløser for 2027, som endda har noget med, som Raphael manglede. De skulle ankomme hertil omkring den 9. oktober, men du kan bestille den allerede nu på: https://astrologi.dk/shop/ephemeris-for-astrologers-2027-udkommer-9-oktober/
Luksus- efemerider til nedsatte priser
Den mest omfattende efemeride, der findes, er Vega Ephemerides 1950-2050 med et overflødighedshorn af oplysninger. Eneste svaghed er, at man bruger USA tider. Derfor skal der lægges nogle timer til alle de angivne positioner, da de er for det østlige USA. Men sådan er det jo med alle efemerider.
Ellers er indholdet fx dette:
2 Lunar nodes – true and mean
3 Dark Moons
11 asteroids.
Planetary stations
Complete information on Eclipses
Declination for every Day
Normal pris 969 kr. NU 799 kr.
Neil Michelsen
The New American Ephemeris for the 21st Century 2000-2100 at midnight
Michelsen Memorial Edition
Normalt 449 kr. nu 399 kr.
Louise Hay-kalenderen 2027
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-2027-calendar-louise-l-hay/
Ny bog om Eris – TILBUD på Ceres-bogen af samme forfattere
Eris – Den svære kunst at løse konflikter af Leanna Gary, Tinna Monrad Klit
https://astrologi.dk/shop/eris-den-svaere-kunst-at-loese-konflikter-leanna-gary-tinna-monrad-klit/
Dette er den første bog om Eris på dansk. Det er en udbredt opfattelse i det astrologiske miljø i Danmark, at Eris står for klarsyn og sandhed. Og det er sikkert også en af hendes allerfineste egenskaber, at hun kan gennemskue samspil. Men først og fremmest skaber hun splid og ballade – med megen lidelse til følge. Forfatternes fokus har derfor været på konfliktens psykologi og de dilemmaer, der er forbundet med mellemmenneskelige uoverensstemmelser. For hvor meget af os selv kan vi udleve, før relationen bryder sammen? Hvordan kan vi udtrykke det, vi føler, uden at udløse en konflikt?
Bogen handler om den overordnede forståelse af Eris og indeholder tydningstekster til fødselshoroskopet og det progressive horoskop. Desuden har 30 personer fortalt om deres Eris.
De to forfattere er begge uddannede astrologer med interesse for at gå i dybden med det arketypiske og mytologiske stof, der ligger til grund for en planets tydning.
PS: Køb bogen om Ceres af de samme forfattere. Ved samlet købe fås begge for 499 kr. Besparelsen er på 95 kr.!
Ved køb af begge bøger fratrækker vi automatisk rabatten, før vi aktiverer betalingen.
Nye bøger i boghandlen
Skumfødt – Havet har en kvindes sjæl
af A.K. Vilgaard
Pris: 349 kr. HUS-TILBUD 249 kr. med PRISMATCH – Billigst i AstrologiHuset!!!
https://astrologi.dk/shop/skumfoedt-havet-har-en-kvindes-sjael-a-k-vilgaard/
Bogen har så fin en udstråling, at det kan gøre læsning nærmest overflødig!
Handlingen foregår på Færøerne og i efterkrigstidens Danmark og har et spirituelt skær over sig. Den er dragende at have i hånden, og forfatteren er allerede blevet sammenlignet med Herbjørg Wassmo.
Hovedpersonen Ella kommer i kærlighedskrise, hvorefter drømmen om en familie brast i flere omgange. Men hun giver ikke op – hun er en survivor.
Hun forsøger at skabe sig et nyt liv i Danmark, men bliver fulgt af underlige skygger og fortidige stemmer.
Bogen er første bind i en fortælling om arv og skæbne i tre generationer af vedholdende kvinder, der ikke giver op. Familien fortæller historier til hinanden som en slags overlevelsesstrategi, og læseren føres til en forståelse af, at historier og myter former vores liv.
Der er tale om en mor-datter saga, der viser, hvordan en datter kan give sin mor fred til slut. Bogen spænder over perioden fra 1935-1971. Anmeldes i næste nummer.
ORAKELKORT
Det EKSTRATERRESTRISKE orakel – Uri Geller (orakelkort)
Pris: 299 kr.
https://astrologi.dk/shop/det-ekstraterrestriske-orakel-uri-geller-orakelkort/
Uri Geller er en verdenskendt paranormalist. Hans forudsigelser af ekstraterrestriske væsener følges kloden rundt. Han mødte allerede i barndommen ET-væsener.
Kortsættet hjælper med at budvikle vores psykiske evner og skabe forbindelse til ET-væsener, så man kan modtage deres vejledning. Kortene hjælper til at styrke evnen til at opfatte det usynlige.
Endnu mere nyt fra museet
Claus Houlberg arbejder nu på at digitalisere stort set alle astrologiske tidsskrifter, som ikke længere eksisterer. Det kæmpestore arbejde kommer til at tage nogle måneder.
Gratis bøger til kunderne i shoppen
Kunder på shoppen/i boghandelen tilbydes nu en gratis bog hver måned, som medsendes alle bogordrer på over 500 kr., hvis det ønskes – bare skriv det i ordren under Bemærkninger: ’Gavebog ønskes’. I august og september er det den meget smukke englebog – Englenes hemmeligheder, som er doneret af Lemuel Books.
Læs på bloggen på www.astrologi.dk/blog om fx dine daglige horoskoper på https://astrologi.dk/dagshoroskop/
Nyt fra antikvariatet
Chiron – The Key to Your Quest 99 kr.
Ugen, der kommer 5. oktober – 11. oktober 2026
af Claus Due
Generelt
Nymånen lørdag den 10. oktober kl. 17.50 er et væsentligt højdepunkt den kommende uge. Denne konstellation betyder først og fremmest, at man kan begynde på en frisk ift. ens romantiske partner og/eller forretningspartner eller kollegaer. Man er mere villig til at gå på kompromis og se tingene fra mere end en vinkel – dvs. fra en anden vinkel end ens egen. I den forbindelse er det vigtigt, at man også er tro mod sig selv, og at man ikke går på kompromis og undertrykker egne behov for at få tingene til at glide mere glat. Der er desuden en oplagt fare for, at man giver sig ud for at være noget andet end man er, og at man bærer en lille maske for at opnå et mål og dermed manipulere omgivelserne. Det kan give pote på den korte bane. Men på den lange bane skaber det afstand mellem en selv og omgivelserne.
Mandag den 05. oktober
Månen er overordentlig aktiv i dag. Hun smutter ind i Løven over midnat og sørger for, at man i dagens løb har brug for at manifestere sig udadtil. Der kommer til at ske en masse. Månen aspekterer Neptun ca. 05.30 og kan give den tidlige morgen et drømmeagtigt skær. De, der stadig sover, drømmer søde drømme. Ved 06.00-tiden er Månen i opposition til Pluto og kan give de morgenduelige en mindre udfordring. De, der stadig sover, får et problem præsenteret symbolsk i en drøm. Månen går over Mars ved 08.00-tiden og kræver handling. Månen aspekterer Uranus, Merkur og Venus i løbet af eftermiddagen og peger på frihedstrang, kommunikationsproblemer og sociale udfordringer. I aftentimerne aspekterer Månen Solen og Saturn gunstigt, så her kan man gå i gang med et stykke arbejde, der kræver disciplin, energi og overskud.
Tirsdag den 06. oktober
Månen går over Jupiter lidt over middag og stimulerer optimisme og gåpåmod. Man tror på sig selv og sine muligheder. Man kan med fordel gå i gang med et vigtigt projekt, der kræver vækstmuligheder. Men det er vigtigt at gå i gang før middag for at få det optimale ud af Jupiters venlige stråler. Lad være med at fortælle nogen, hvad du går og planlægger. Et nyt forehavende behøver nemlig ro for at kunne udvikle sig uhindret.
Onsdag den 07. oktober
Månen går ind i Jomfruen kl. 04.53, så overordnet handler det om at rydde forhindringer af vejen, så man kan komme i gang med at ordne det praktiske. Merkur og Venus mødes og sørger for, at man formår at formulere sig på en behagelig og måske endog poetisk måde. Mars og Uranus i samspil sørger for, at man finder nye måder at gøre tingene på. Midt på eftermiddagen clasher Månen med Uranus, så her er man mindre diplomatisk. Men i aftentimerne samarbejder samme Månen med Merkur og Venus, så her er man ekstra veltalende. Man kan få et stykke skriftligt arbejde fra hånden, som kræver, at man både er velformuleret og præcis.
Torsdag den 08. oktober
I dag er der ingen afgørende aspekter. Men gårsdagens aspekter mærkes fortsat, og man har pga. Månens gang i Jomfruen fokus på det praktiske. Der må ikke være nogen løse ender. Man er fortsat opfindsom mht. nye måder at anskue et problem på (Mars/Uranus).
Fredag den 09. oktober
Månen går ind i det manipulerende Vægtens tegn kl. 10.10. Man er derfor opsat på at få sine ting igennem, men man gør det vha. diplomati og charme. Midt på eftermiddagen udfordrer Neptun Månen, så her kan man blive offer for et decideret bedrag. Men en harmonisk Måne/Pluto-forbindelse sørger for, at man hurtigt kommer ned på jorden igen. Månen aktiverer de foregående dages Mars/Uranus-kontakt i aftentimerne, så man er fortsat original i sin tilgang til praktiske problemer.
Lørdag den 10. oktober
Månen er i opposition til Saturn lidt i kl. 06.00, så for de morgenduelige bliver det en langsom begyndelse på lørdagen. Man har brug for tid til at komme i gang, og man skal ikke forhaste sig med at løse dagens opgaver. Venus er i tiltagende kvadrat til Mars, og det betyder, at man let kan komme i konflikt med især sin partner, især hvis man stiller for store krav eller er for dominerende. Jalousi og besiddertrang kan være en del af problemet, så det kræver bevidsthed og selverkendelse at navigere en dag som i dag.
Læs om Nymånen i Vægten kl. 17.50 under Generelt
Søndag den 11. oktober
Venus er fortsat i spænding til Mars. Man stiller store – og på en måde urimelige – krav til sine nærmeste og reagerer måske med vrede, hvis ikke man får sine behov opfyldt. Månen går ind i Skorpionen kl. 17.21, og herfra er der igen tale om, at man overfortolker det, der foregår omkring én, og man er i det hele taget lidt for nærtagende.
Voldsomhed og mirakler – af Karina Rasmussen
Et fly blev mirakuløst reddet af medpassagerer efter af være forsøgt styrtet i den sikre død.
FZ1073 fra Dubai International Airport til Tel Aviv havde en planlagt afgangstid på mellem 06:30 og 06:45 lokal tid i Dubai (GST).
For dagens afgang den 30. september 2026 var den planlagte afgangstid kl. 06:45, og flyet lettede kl. 07:05 lokal tid.
FZ1073 foretog sin nødlanding i Tabuk Airport (TUU) i Saudi-Arabien onsdag morgen den 30. september 2026 cirka klokken 09:44 lokal tid (hvilket svarer til kl. 08:44 dansk tid).
Lufthavnen i Tabuk modtog et nødopkald fra flyet klokken 08:44 lokal tid, hvorefter flyet landede sikkert cirka en time senere.
Nødlandingen skyldtes en voldsom hændelse i cockpittet, hvor andenpiloten angiveligt overfaldt kaptajnen med knivstik og forsøgte at overtage kontrollen med flyet for at styrte det. Flyet faldt pludseligt med omkring 14.000 fod og udsendte nødsignaler, før situationen kom under kontrol, og flyet blev omdirigeret. Alle 180 passagerer meldes i sikkerhed.
Astrologisk set havde flyet en ETD på kl. 6.45 – Estimated Time of Departure. Måske lidt tidligere. Her står Saturn ikke langt fra DC, så ikke underligt med lidt forsinkelse. MC er også i spænding til Saturn.
Ud over et T-kvadrat, som står for drama, er der en drage i horoskopet, som kan skabe mirakler. Der er også et mystikerrektangel, så der er hele tre aspektmønstre i horoskopet, og det kan medføre lidt af hvert. Her var det et mirakel – gudskelov!
Actual Time of Departure var kl. 7.05, hvor AC er I harmoni med Jupiter og MC harmonisk Månen. Lykkepunktet udløser alle dragens planeter harmonisk, så her skal årsagen til miraklet findes astrologisk set.
Kl. 9.44 modtages meddelelse om ønske om at nødlande i Saudiarabien. Her er AC i spænding til Jupiter og MC til Månen. Ellers er der de samme aspekter som tidligere nævnt. En fantastisk bedrift, der indebar at få kontrol over et fly nærmest i frit fald over hele 5 kilometer! Jeg tror ikke, det havde været muligt uden en drage!
Hvis aspekterne Havde stået som ved flyvningen fra Kuala Lumpur til Beijing for nogle år siden, så var det ikke gået så godt.
Ugens humor
Nu viser det sig alligevel, at der skete en nedskydning i forbindelse med hændelsen sidste efterår, hvor forsvarschefen afgav falsk forklaring, som nu er ændret – og det har givet både forsvarsministeren og statsministeren et forklaringsproblem.
- Men tilbage står, at der faktisk SKETE en nedskydning
- Hvad mener du?
- Jo, men forsvarets første forklaring blev skudt eftertrykkeligt ned. Endda af forsvaret selv.
- Jeg tænkte det nok. Der er en grund til, at vi kalder Jeppe Bruus for selvforsvarsminister.
- Men er det ikke underordnet?
- Jo, netop, for det er jo Hyldgaard, der er den underordnede selvforsvarschef…
