NY BOG OM HUNDES OG KATTES HOROSKOPER
Det nye nummer af Horoskopet:
Nu er det nyeste nummer af Horoskopet klar til omdeling.
Glæd dig til at læse om Vingegaards horoskop, Paul McCartney, Rolling Stones, Povl Dissing og mange andre. Rigets tilstand handler om det kommende valg og alle partiledernes horoskoper. Vi stiller spørgsmålet, om Jordens undergang er nær, for horoskopet for det næste kvartal ser mildest talt broget ud. Se smagsprøven på det nye nummer, der skulle kunne lægges på i dag. Abonnenterne på e-magasinet får bladet allerede i dag lørdag.
Vi har fået ny distributør på papirudgaven, som gerne skulle forbedre omdelingskvaliteten. Omdelingen påbegyndes senest mandag den 19.9., og har du ikke bladet senest den 23.9., så skriv til os på karl@astrologi.dk
INDHOLD
Ny bog om hundes og kattes horoskoper
Nyheder fra boghandelen
Genudgivelse af Will Eisners satiriske astrologibog
Ny bog af Ove von Spaeth
Ny bog af Jan Borregaard
Nye 2023-kort af Louise Hay
Tycho Brahes magiske verden HALV PRIS
Ugen der kommer
Pape og kaos
Astrologi i praksis
Ugens humor
Genudgivelse af Will Eisners satiriske astrologibog
Ny bog af Ove von Spaeth
Ny god bog om at trække vejret, se den her:
https://astrologi.dk/shop/traek-vejret-paa-naturligvis-lotte-maggie-mogensen/
Fantastisk bog om mytologi, Cosmos & Psyche, se den her:
https://astrologi.dk/shop/cosmos-and-psyche-richard-tarnas/
Genudgivelse af Peter Fogtdal, Letmælksprofeten. Peter foredrager i AstrologiHuset den 19. september, se den her:
Letmælksprofeten – Peter Fogtdal: https://astrologi.dk/shop/letmaelksprofeten-peter-fogtdal/
Længe ventet – Fantastisk bog om håndlæsning
Håndens Landskab II: https://astrologi.dk/shop/haandens-landskab-ii-grundbog-i-haandlaesning/
Ny bog – om yoga – af Svend Trier, se den her:
Yoga Som Spirituel Praksis – Svend Trier: https://astrologi.dk/shop/yoga-som-spirituel-praksis-svend-trier/
Og så rosinen i pølseenden om holistisk medicin af Lissa Rankin, se den her
Holistisk Medicin – Lissa Rankin: https://astrologi.dk/shop/holistisk-medicin-lissa-rankin/
Fantastisk bog om hunde og kattes horoskoper
Astrolog Kaj Larsen har skrevet en ny bog, denne gang om hundes og kattes horoskoper. Bogen er virkelig god og kompetent – og den bygger på egne erfaringer.
Men finder tydningstekster, hvor dyreejerne kan læse om deres kæledyrs egenskaber astrologisk set.
Dyrs horoskoper skal tolkes på samme måde som et menneskes horoskop, og dyr er lige så forskellige som mennesker.
Bogen er speciel derved, at den beskriver dyrenes evne til at registrere ikke-fysiske energier – og hvordan man ser dette i deres horoskoper. Første del af bogen omhandler katte og den anden halvdel er om hunde. Bogen kan læses af alle, der ønsker astrologisk viden om deres katte og hunde.
Bogen indeholder tydningstekster til planeter i tegn, huse samt aspekterne planeterne imellem. Dejligt med en sådan fin bog på dansk.
https://astrologi.dk/shop/astrologi-katte-og-hunde-kaj-larsen/
SENSATION – GENUDGIVELSE af Will Eisner
Will Eisners ikoniske, satiriske astrologibog er genudgivet på dansk
Den altafslørende, afskyelige astrologibog
af Will Eisner
104 sider i format 15 x 23 cm
Stift bind, gennemillustreret
Forlaget Akademeia Astrologica
Kr. 125,00
ASTROLOGISK HUMOR og satire er en sjælden fugl i det astrologiske landskab. Det gælder både internationalt og herhjemme. Will Eisner indtager her en særlig rolle med både sin streg og sine tekster, som begge er superobservante og ganske respektløse, grænsende til det uforskammede.
Astrologer bliver undertiden beskyldt for at være nørdede og humorforladte. Den foreliggende altafslørende, afskyelige astrologibog gør disse beskyldninger til skamme. Will Eisners intelligente satire, der skamløst hudfletter … øh, de andre astrologer … må få mange seriøse studerende til at hade ham med fryd.
https://astrologi.dk/shop/den-altafsloerende-afskyelige-astrologibog-will-eisner/
NY BOG AF OVE VON SPAETH
Den flittige forfatter har nu begået bogen Alkymiens Mysterier – visdomsguldet og stjernerne, se den her:
https://astrologi.dk/shop/alkymiens-mysterier-visdomsguldet-og-stjernerne-ove-von-spaeth/
Bind 2 af Jan Borregaard
Nummer 2 og sidste bind af Jan Borregaards spændende bøger om astrologi er nu på gaden, se den her:
https://astrologi.dk/shop/astrologisk-tydningsbog-ii-jan-borregaard/
SÅ ER Louise Hays 2023-kalendere her!
https://astrologi.dk/shop/i-can-do-it-calender-2023-louise-l-hay/
Gratis dagshoroskoper
Husk du kan læse disse hver dag på www.astrologi.dk
Tilbud fra AstrologiHusets Boghandel HALV PRIS
Ove von Spaeths bog Tycho Brahes Magiske verden er nedsat fra kr.380,00 til kr.190,00.
https://astrologi.dk/shop/tycho-brahes-magiske-verden-ove-von-spaeth/
Efterlysning
En person ved navn Niels – efternavnet er måske Pedersen, født i 1969 på Amager – efterlyses. Vi har en ting liggende, som vi tror har betydning for dig. Mail gerne på karl@astrologi.dk
Rettelse til Astrologimagasinet Horoskopet
Det er en fejl med forskydning af ugedagen i dag til dag-siderne. Søndagen mangler mellem den 24. og den 25. september. Fra den efterfølgende periode mandag til lørdag er dagene forskudte, så mandag skal være søndag osv. måneden ud. Vi beklager.
Uge 38 astrologisk set
Mandagen er en blandet fornøjelse, hvor Merkur er i spænding til den flyvske og utålmodige Jupiter, der får kommunikationen og trafikken til at flyve afsted, så det nogle gange går galt.
Men en modvægt til dette er Solens harmoni med Pluto, der giver en meget stærk vilje og stor dybde og intensitet.
Tirsdag står Venus (værdier) godt til Uranus (nytænkning, frihed). Hvis ens eget horoskop også indikerer det, kan man gøre gode investeringer og køb – og det befordrer inspirationen i kærligheden.
Fredag går både Solen og Merkur ind i Vægten kl. 3.04 og giver en måned med behov for det sociale samvær med venner og bekendte. Dette ses også derved, at Solen i dag er i eksakt konjunktion med Merkur, som befordrer kommunikationen og forståelse blandt mennesker.
Lørdag er Solen i spænding til kaosplaneten Neptun, so mere eller mindre påvirker hele ugen. Ting kan gå i opløsning, og man kan ikke regne med, at virkeligheden er, som den ser ud til at være. Pas på løgne og bedrag.
MANDAG
Se indledningen. Aftenen er præget af Månens harmoni med Venus, så gør noget ekstra ud af hyggen og livskvaliteten denne aften.
TIRSDAG
Se indledningen. Om formiddagen står Månen godt til Neptun og giver god fantasi og intuition. Eftermiddagen er præget af Månens spænding til Pluto, som kan give følelsesmæssige konfrontationer med en selv eller andre. Det kan få de negative følelser mere frem. Sidst på eftermiddagen er det bedre, da Månen står godt til Solen og fremmer helheden og harmonien. Kl. 22.38 går Månen ind i Løven og giver et par dage med behov for de store armbevægelser og det at manifestere sig og være i centrum.
ONSDAG
Morgenen og formiddagen er præget af glæde og optimisme, da Månen står godt til Jupiter.
TORSDAG
Dagen begynder med mange aktiviteter og god energi, men midt på dagen kan mange blive stressede, især hvis man er for hurtig i vendingen (Uranus). Først på eftermiddagen er Månen i spænding til Saturn, og så gælder det især om at være tålmodig og ansvarlig samt omhyggelig og ikke springe over, hvor gærdet er lavest.
FREDAG
Se indledningen. Kl. 9.53 går Månen ind i Jomfruen og bevirker, at mange fokuserer meget på nuancer og detaljer i et par dage.
LØRDAG
Se indledningen. Aftenen er meget blandet, da Månen både er i harmoni og det modsatte. Spændingen er til Mars, som gør, at temperamentet kan koge over og vreden kan få overtaget. Men da Uranus er i harmoni, finde mange en vej ud af ubalancen.
SØNDAG
Dette er ene særdeles afvekslende dag med hele 6 Måne-aspekter. Dagen begynder sløvt, søvnigt, uoplagt og lidt kaotisk følelsesmæssigt, da Månen spænder Neptun op. Ellers er formiddagen præget af Venus, så man bør huske hyggen og livskvaliteten sammen med roen. Sidst på formiddagen er det Plutos tur til at give passion, dybde og intensitet. Eftermiddagen byder på god kommunikation og forståelse. Kl. 18.43 går Månen ind i Vægten og giver behov for socialt samvær i et par dage med harmoni og balance.
Kl. 23.55 er der eksakt nymåne. Dette gør mange meget følsomme og lidt svingende, hvilket kan påvirke nattesøvnen. Det er tiden til at tage nye beslutninger.
Pape og kaos
I det nyeste nummer af Horoskopet vurderer vi udfaldet af valget i forhold til, hvem den kommende statsminister bliver. Her er Pape kommet under et voldsomt pres på grund af hans Neptun-spænding til Jupiter, hvor Neptun står for rygter og usandheder – rumours, gossip and words untrue. Som vi tidligere har gjort opmærksom på, behøver det ikke at være en selv, der er løgnagtig, men man kan blive udsat for det fra andres side. Dette kan forekomme uretfærdigt i Papes tilfælde, da han ikke selv har fabrikeret usandhederne. Men han har viderekolporteret dem, hvilket er uheldigt for en statsministerkandidat. Den del af det burde dog kunne tilgives af omgivelserne. Værre er det straks med mødet – vistnok i 2018 – med regeringsrepræsentanter fra Den Dominikanske Republik, hvor Papes nu eksmand kommer fra – skilsmisser har også med opløsningsplaneten Neptun at gøre. Mødet kom til at tage sig ud som om Pape og hans mand repræsenterede Danmark. Pape havde ikke informeret de rette instanser om besøget, hvad reglerne foreskriver. Men sådan er Neptun, og jeg ved det, for jeg har den selv lige nu, hvor jeg holder pause fra pressen – og hvor jeg så alligevel kom for skade at give et interview til en podcast på et tidspunkt, hvor jeg kom dødtræt hjem fra jobbet og en efterfølgende omdeling af Horoskopet til de abonnenter, der har fortjent at få bladet i god tid. Jeg manglede altså dømmekraft på grund af træthed efter en 15 timers arbejdsdag. Sådan er Neptun bare. Nu må vi se, hvad der kommer ud af podcasten, der bliver produceret af studerende fra Danmarks Journalisthøjskole.
ASTROLOGI I PRAKSIS
Det er en kendt sag, at astrologien kan bruges på mange forskellige livsområder, som astrologisk set hænger sammen. Derfor tager vi et eksempel op her, som også gælder på andre områder end lige sportsskader. Neptun har nemlig en generel indflydelse på vores helbred fx også i forbindelse med arbejde, hobbies osv. Man kan blive syg eller dårlig på mange måder, og i horoskopet kan man se de perioder, hvornår man er disponeret for at blive syg. Om man så BLIVER det, har man ofte selv en indflydelse på. Det kan blot være vanskeligt at SE, da sygdom og lidelse kan være bygget op over længere tid. Dette kan også tilfældet med sportsskader, som dog oftest sker i et øjebliks uopmærksomhed eller et udbrud af aggressivitet fra en selv eller andre, sågar en medspiller kan nogle gange udløse en skade. Dette indslag kan derfor tolkes bredt.
Sportsskader og Astrologi
Astrologien kan anvendes i alle aspekter i sportens verden. Nogle områder er dog mere oplagte end andre, da vi er afhængige af de nøjagtige fødselstidspunkter. Dette er en udfordring, da vi fx stort set aldrig er i besiddelse af fødselstidspunkterne på atleterne, men må nøjes med datoerne. Nu kan man godt komme et stykke vej med dette, men ikke hele vejen. Lige sådan er det med klubbernes horoskoper. Nogle klubber er så gamle, at man kun har stiftelsesåret. For andres vedkommende har man stiftelsesdagen, men mangler tidspunktet. Derfor er der altid en vis usikkerhed forbundet med forudsigelserne af sportskampe. Derfor har vi længe kørt forsøg med selve kampenes horoskoper og har også fået en vis erfaring med dette. Men kamphoroskopet kan ikke stå alene. Vi skal også bruge klubbernes og trænerens tidspunkter for at optimere analyserne.
For at nævne et eksempel på et tilfælde, hvor vi havde fødselstidspunktet, var Preben Elkjær, som havde oplyst tidspunktet i forbindelse med en udsendelse på TV2, vistnok Den 6. sans´´. Det fik vi brug for, da han efter sin professionelle karriere i udlandet vendte hjem og skulle spille for Vejle Boldklub. Vi havde endda også tidspunktet for kontraktunderskrivelsen dengang og var derfor maksimalt klædt på til en vurdering af, hvordan engagementet ville forme sig. Vi så hurtigt, at Elkjær havde store spændinger i sit personlige horoskop, men i horoskopet for kontraktunderskrivelsen var der så stærke spændinger, at der var en smal sag at se, at det potentielt kunne gå helt galt med hans optræde i Vejles rød/hvide spilledragter – hvilket det mildt sagt også gjorde. Kontrakter måtte ophæves efter ganske kort tid. Dette eksempel viser, at astrologien kan være en stor hjælp for klubberne i vurderingen af, hvilke spillere der skal købes og sælges hvornår.
Men i dette indslag må vi altså nøjes med fx fodbold- og håndboldspilleres datoer, hvilket som sagt giver en vis usikkerhed i bedømmelserne. I dette indslag vil vi fokusere på sportsskader, som ikke overraskende viser sig at have et vist mønster, som astrologien kan hjælpe med at afkode.
Sportsskader
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg følger en del med i sport, og når jeg fx ser en sportsperson få en alvorlig skade, slår jeg vedkommendes fødselsdag op på min pc for at se, om det er vist i horoskopet, hvilket stort set altid er tilfældet. Det er dog ikke sikkert, at man af den grund kan forebygge skader, for trænere og idrætsfolkene selv er oftest ganske uvidende om astrologi og opfører sig derfor, som de plejer. Det er heller ikke let at sige til sin træner, at man ønsker at trappe træningsindsatsen lidt ned. Men en fodboldspiller kunne måske i en risikoperiode undlade at gå ind i de hårdeste tacklinger og derved mindske risikoen.
Jeg har i hukommelsen noteret mig, at ud af ca. 50 alvorligere sportsskader har de stort set alle været udløst af spændinger, hvor især Saturn har været involveret.
Interessen i emnet kom for alvor omkring årtusindskiftet, hvor Herfølge blev dansk mester i fodbold. De havde en spiller ved navn Jesper Jacobsen, som egentlig var fast mand, men som i en periode mest var udskiftningsspiller på trods af, at han scorede mål på samlebånd. Når han kom på banen, scorede han stort set altid mindst et mål. I den sidste kamp, før mesterskabet var helt i hus, scorede han – ude mod Viborg – hele to mål, efter han kom på banen. Men efter at holdet var blevet danske mestre, skulle de spille í Europa Cuppen, som den hed dengang (Champions League nu om dage). Den første kamp var i Athen, vistnok mod AEK Athen. Om aftenen før kampen kom Jesper til skade med akillessenen ca. kl. 18.45, igen efter hukommelsen. Han blev derefter både fejlbehandlet og fejlopereret på Køge Sygehus og fik en lang skadespause. Herlev Hospital fik på et tidspunkt rettet op på skaden, så han kunne afslutte karrieren med seriefodbold i Greve. Både i horoskopet for skaden og i Jespers eget horoskop sås forløbet ganske tydeligt.
Det var Neptun, der var i spænding, og jeg kan huske, at jeg så på horoskopet og sagde, at han skulle passe på, men han kunne naturligvis ikke gå hen til træneren John Faxe Jensen og sige, at han skulle træne mindre, selv om den astrologiske coaching ville tilråde ham det. Det kunne måske ikke helt forhindre en skade, men det kunne have gjort, at han kunne være lidt mere forsigtig under træningen og i kampene, så han kunne mindske risikoen for mindre alvorligere skader til (her)følge.
Ligeså kunne man fortælle, at han skulle være forsigtig med behandlingen, og hvis han var i tvivl om noget, så skulle han spørge ind til lægernes dispositioner og behandlingsforslag. Neptun står nemlig også for fejlbehandlinger.
Line Haugsted
Det aktuelle tilfælde er håndboldspilleren Line Haugsted, som fik en skade i sidste uge og nu er tvivl til EM i november/december. Hun er født den 11. november 1994 i Skive og har en spænding mellem Solen og Mars i 18-19 grader i de faste tegn, hvor planeterne Saturn og Uranus i denne tid er gået i angreb og kan give akutte skader i det næste års tid. Hun er inde i en længere periode med risiko for skader, selv om der er lidt opholdsvejr ved årsskiftet. Derfor bør hun ikke træne for hårdt, men dosere sin træningsindsats, så skaden får mere ro til at hele. Men her vil man nok i stedet sætte alle sejl til for at hele skaden, så hun kan stille op for Danmark ved EM og komme hurtigt tilbage til sin klub Györ, som er et af verdens allerbedste klubhold. Men astrologisk set er hastværk lastværk og kan bare medføre en ny skade på et senere tidspunkt.
Nu har LH heldigvis også harmonier i det næste år. Derfor kan det ikke udelukkes, at hun kan nå at blive klar, men det er ikke anbefalelsesværdigt astrologisk, da det kan få mere sejlivede følger senere.
En anden topatlet er André de Grasse, som er fra Canada og blev den første canadier, der løb 100 meter på under 10 sekunder. Han er født den 10. november 1994 og har derfor den samme spænding som Line Haugsted, men han er så heldig, at atletiksæsonen er ved at ebbe ud, så han måske kan undgå en skade. Hvis en læser følger med i atletik, vil jeg gerne høre, hvad der sker med ham i resten af året på karl@astrologi.dk
Kender du andre topsportsfolk, der er født lige omkring den 11. november 1994, hører jeg meget gerne derom. Spændingerne påvirker naturligvis alle mennesker, men det kan være på andre områder end lige netop sportsskader, som jo er ret svære at pådrage sig for ikke-sportsfolk.
Saturn står for knæ og knogler, så disse legemsdele er under alle omstændigheder i risikozonen i denne tid.
Fra nu af forsøger jeg være mere konsekvent og notere tilfældene ned, så vi kan få en bedre statistik til brug i fremtiden.
Forudsigelser
Vi er gennem tiden kommet med flere forudsigelser om sportsfolk, også hvad skader angår. Her er det mest de ydre planeter, der kan lave ravage. Vi kan i horoskoperne regne de perioder ud, hvor der er størst risiko for skader. Vi finder de risikable kombinationer i deres horoskoper, som kan medføre skader. Et eksempel på dette var for nogle år siden, hvor vi forudsagde en sådan periode for Andreas Cornelius, og det kom til at holde stik. For nogle måneder siden skrev vi – også om Cornelius – at han er født den 16. marts og derfor snart ville løbe ind i en Neptun-spænding som alle andre Fisk, der er født på den dato, uanset årstal. Neptun står for skader og/eller demotivation, og en sådan periode er nu i gang for Cornelius, derfor anbefalede vi på bloggen Trabzonspor at sælge ham, hvilket skete nyligt. Og han blev på bedste neptunske vis købt af netop FCK, som købte sin ungdomsspiller tilbage, efter at kan blev solgt til Cardiff, Atalanta og senest altså Trabzonspor, hvor succesen endelig kom. Hvis FCK havde brugt astrologi, ville de nok ikke have købt ham.
Nu er det naturligvis ikke sikkert, at Cornelius er skadet i hele perioden, men faren lurer konstant – og han er, som forudsagt, lige blevet skadet igen.
Vi havde også på forhånd skrevet, at Yussuf Poulsen fra RB Leipzig og det danske fodboldlandshold var i risikozonen, da han er født den 15. juni, og han har lige haft en skadespause i sin klub. Læs senere om den 15. juni.
Når de ydre planeter spænder de indre planeter op, så stiger faren for skader dramatisk, selv om der naturligvis ikke er garanti for en skade. Det kommer an på, hvor mange afspændinger der er tale om. Men lad os konkret se på, hvilke datoer det lige nu drejer sig om. Det er mest de kardinale og de bevægelige tegn, det handler om, da de er lettest af identificere, fordi de ydre planeter så er i spænding til Solen, som vi altid kender positionen på, når vi har fødselsdatoen. Man kan derfor helt se bort fra fødselsåret, da Solen på de samme datoer hvert år, altid står det samme sted. Vi må dog huske, at Solen kun er en af flere planeter. De andre planeter kan også lave ravage, men for at se dette skal man have tændt for sin pc, så man også kan se de andre planeter. Når vi kun tager Solen som eksempel, kan man som astrolog regne det omtrentligt ud i hovedet.
De kardinale tegn er Vædderen, Krebsen, Vægten og Stenbukken. Disse tegn har i perioden 2008-24 besøg af planeten Pluto. Er man født i begyndelsen af disse tegn, har Pluto været inde i en spænding til Solen netop omkring 2008. Nu er Pluto netop nået til slutningen af Stenbukkens tegn. Derfor er det de datoer, der ligger i slutningen af Stenbukken og de andre kardinale tegn, der har besøg af Pluto i denne tid. Pluto står for turbulens og ekstremer. Derfor giver denne spænding næsten altid udfordringer, når den er aktiveret. Lige nu er det datoerne 17.-20. april, 17.- 21. juli, 17.-22. oktober og 16.-20. januar, der er i risikozonen.
De bevægelige tegn er Tvillingerne, Jomfruen, Skytten og Fiskene. Her handler det om en anden planet, Neptun, der direkte står for skader og sygdom. Her drejer det sig om disse perioder: 15-19. juni, 16.-19. september, 17.-20. december og 15.-19. marts.
NYHEDER FRA BOGHANDELEN
Restudsalg af de fine cd’er af Arvin Larsen – kun kr.99,00.
PNN Enhedsterapi – Mirakelteknik til sygdom og negative følelser
PNN Illusionsterapi – livskræfternes helbredende kilde
Ældre klassiker fra Visdomsbøgerne
Vi har igen været heldige at falde over en gammel, men væsentlig udgivelse i serien Visdomsbøgerne fra det ikoniske forlag Sankt Ansgars Forlag. Under pseudonymet Franchezzo giver denne en autentisk beretning om livet i efterdødsverdenerne.
Sjælen placerer sig efter den fysiske død der, hvor den ifølge guddommelig lov hører hjemme karaktermæssigt – som når en genstand finder nøjagtigt det niveau i vandet, der svarer til dens vægtfylde. Bogen beskriver fx, at lige meget hvor dybt man måtte synke i livet, er der altid kærlige væsener fra oven, som er parate til at hjælpe og støtte – en anderledes bog om livet i efterdødsverdenerne.
Franchezzo: https://astrologi.dk/shop/en-beretning-om-livet-i-efterdoedsverdenerne-franchezzo/
Ny kalender fra Paolo Coelho
https://astrologi.dk/shop/kalender-2023-styrke-paulo-coelho/
Ny bog fra Claus Houlberg
Astrologi som Videnskab – Claus Houlberg: https://astrologi.dk/shop/astrologi-som-videnskab-claus-houlberg/
Igen en væsentlig udgivelse
ASTROLOGI SOM VIDENSKAB er et emne, der over tid har vakt en del debat. Dog uden at kombattanterne har gjort sig synderlig klart, hvad de mener med astrologi, ej heller hvilken form for videnskab, de tænker på.
Denne lille bog har til formål at give astrologistuderende en klarere forståelsesramme for at kunne diskutere lødigt om emnet.
Kort fortalt er astrologi et sprogfag, der i vor tid vil høre ind under humaniora. Bogens tekst belyser dette gennem to essays om astrologien som videnskab.
For det første adresseres et forståelsesproblem, hvor de århundredgamle astrologiske begreber bliver oversat til moderne lingvistisk terminologi.
For det andet diskuteres de mulige måder at drive forskning på indenfor astrologiens vidtstrakte emnefelt.
Dertil gives en oversigt over dansk forfattet universitetslitteratur om astrologi.
Hvad oplevelser med døende kan lære os om at dø godt og leve bedre
Ved Himlens Dør – William Peters og Michael Kinsella: https://astrologi.dk/shop/ved-himlens-doer-william-peters-og-michael-kinsella/
Ugens humor
Leksigalt
Russiske børnesoldater – se under legesoldater
Thorning kimet – eller ringet – ned efter sin nedringning…
- Så du Thornings nedringede kjole til dronningens jubilæum, der fik et utal er journalister på banen?
- Det er utroligt, hvor lidt, der skal til for at skabe debat. Det er både forstemmende og beskæmmende. Men måske var det også skæbnen, der var på spil.
- Hvad mener du?
- Jo, det ER da morsomt, at den første, der interviewede hende efter synet af kjolen, var en babsologistuderende fra universitetet.
- Ha, så var det måske det, der virkelig satte (kavaller)gang i debatten.
- Det gode er, at vi nu har fået beriget det danske sprog med et nyt ord, nemlig en blokkjole, hvor en hel blok af bart skind blotlægges for et større publikum, især dem fra den røde blok.
- Ja, så fik vi bloklagt den nyhed. Det forlyder i øvrigt, at Thorning blev kørt fra festen i blokvogn, fordi man ikke kunne få hende ind i en taxa med det store skrud.
- Så er det emne da vist også uddepatteret!